Skabelsen

Hvorfor har Gud skabt Verden? Svaret bliver: Af sin frie Almagts vilje skabte Gud verden, men desuden i sin evige kærlighed for at meddele af sin salighed og derved forherlige sit navn (se Rom. 11:36 og Åb. 4:9 og 11).

Hvorved skabte Gud verden? Ved Sønnen, ved Ordet (Joh. 1:1-2) skabte Faderen alle ting. Derfor hedder det også om Sønnen, at han bærer alt med sit mægtige ord (Hebr. 1:1-3). Og Guds Ånd svævede over vandene og meddelte skabningen de underfulde kræfter, den nu ejer. Af intet, ved ordet alene (SI. 33:9), frembragtes alle ting. Men Gud skabte ikke således, at der ikke skulle behøves en udvikling. Indenfor visse grænser har det skabte fået betingelser for en selvudvikling, og det er denne af Guds kraft bårne og fastsatte udvikling, der ligger til grund for de såkaldte naturlove. Disse love er også i hans hånd, der fastsatte dem. Når det behager ham, kan han gribe ind, som den, der er over alle naturlove, og sådan indgriben kalder vi underet.

Bibelens skabelsesberetning står uendelig højt over alle de hedenske sagn om verdens tilblivelse. Ofte er skabelsens »seks dage« bleven angrebet. Men også videnskaben, der dog endnu kun ved så lidt om tingenes virkelige væsen, må indrømme, at der er forskellige trin i skabelsen svarende til bibelens beretning.

Ordet står fast og skal nok bevise sin sandhed til sidst for alle. Spørger vi: Hvordan kunne Moses, der nedskrev det, vide dette om skabelsen, da svarer vi: Gud åbenbarede ham det. Derfor er det ikke gamle hebraiske sagn, vi møder på vor bibels første bade, men virkelighed, Guds åbenbarede Ord.

»I Begyndelsen«, står der, skabte Gud himmelen og jorden, for med verdens skabelse indtræder det, vi kalder tiden i modsætning til evigheden. Indenfor tiden ligger det, vi kalder historien, hvormed vi betegner den fremadskridende udvikling henimod målet. Skriften sætter derfor også tidens afslutning i den nye Jords og himmels skabelse. Da er evighedsriget oprunden, det rige, om hvilket der står, at det ikke kan rokkes (Heb. 12:28). Da er tiden gledet ud i evighedens fylde.

C. Asschenfeldt-Hansen

Kilde: Den sunde lære s. 15-16 Lohse 1922 (artiklen er moderniseret en smugle)

Lignende indlæg:

  • Åbenbaring & Kirkens Læresymboler Den almindelige Åbenbaring. Når vi spørger om Gudserkendelsens kilde, hvorfra vi har vor viden om Gud og Guds rige, da må vi svare, at Gud har åbenbaret sig, og vi skelner imellem den […]
  • Endnu er der tid, broder! (eller er der ikke) Den store edderkop. Verdensfreden, ikke sandt — tænk, om vi kunne nå til at besejre krigen. Jamen, er det da krigen, der er vor store, sidste fjende? Er det ikke døden? Det er, som om […]
  • Pressemøde: World Watch Release 2017 & Politisk debathttps://www.youtube.com/watch?v=jEKHTJYbU6w Åbne Døre præsenterer:  Dette års verdensrangliste blev offentliggjort til pressemødet på Christiansborg i år. CSO i Open Doors […]
  • 7. juli: Et nådestegn ET NÅDESTEGN Der kom nu nogle folk ned fra Judæa og ville belære brødrene: »Hvis I ikke omskæres efter Moses' skik, kan I ikke blive frelst.« (Apg 15:1) Drengeomskærelse er vældig […]
Tagged with:    

Følg Skriften på de sociale medier

Facebooktwitteryoutubeinstagram
Web Design MymensinghPremium WordPress ThemesWeb Development