Steffen Wernberg-Møller: Muslimers konvertering til kristendommen modarbejdes

Her følger et uddrag af et læserbrev en Steffen Wernberg-Møller har skrevet til Den korte avis:

Det står i dag lysende klart, at islam er den suverænt største hindring for integrationen.

Det kan derfor undre, at Bertel Haarder har så meget imod, at muslimer konverterer. Tilbage i 2004, dengang han var integrationsminister, var hans udfald så aggressive og skingre, at han blev afkrævet en undskyldning fra Pinsekirken i Odense.

Når kirkens missioneren på asylcentre resulterede i, at nogle muslimer valgte at konvertere, så kaldte han det for usmagelig menneskefangst. Sidste år, da Bertel Haarder var kirke- og kulturminister, frarådede han muslimer, at konvertere indtil efter deres asylansøgninger er færdigbehandlede.

I Kristeligt Dagblad den 24/2 2017 skriver Kristian Østergaard i sin gennemgang af ugens debat : ”Martin Henriksen fik stryg for sin opfordring stort set hele vejen rundt i det politiske spektrum, skønt Jesus i Johannesevangeliet netop siger til de nysgerrige : ”Kom og se” ! Her kunne man midt i forargelsen over Martin Henriksen have lyst til at spørge : Hvordan skal indvandrere få indtryk af kristendommens betydning herhjemme, hvis der aldrig lyder et ”kom og se” til dem” ?

Samme dag kunne man et andet sted i Kristeligt Dagblad læse, at konvertitten Matin Nasery hjemsendes til Afghanistan i løbet af indeværende uge. Flygtningenævnet mener ikke, at hans konversion er reel, selvom Matin Nasery allerede dengang han stadig boede i landet, fik alvorlige problemer, fordi man fandt to bibler i hans hus.

Mange har bevidnet og kan bekræfte, at Matin Nasery er en kristen mand, og har været det længe.

Det virker næsten som om, de i Flygtningenævnet er fornærmede. Ligesom Bertel Haarder. Hvorfor modarbejder de, at muslimer konverterer til kristendommen ?

Kilde: Muslimers konvertering til kristendommen modarbejdes » Den Korte Avis – Klar – Skarp – Seriøs

Lignende indlæg:

  • DA31: Jeremias’ Bog 121 Herre, Retten er din, når jeg trætter med dig, og dog må jeg tale med dig om Ret. Hvi følger Lykken de gudløses Vej, hvi er alle troløse trygge? 2 Du planter dem, og de slår rod, de […]
  • For få børn Fødselstallet rasler ned. Folk får ikke børn - enten kan de godt, men har ikke lyst lige nu, eller også kan de ikke, fordi de har udskudt det for længe. Der fødes nu så få børn, at den […]
  • DNPS26: Matt 91 Saa gik han ombord og satte over og kom til sin egen By. 2 Og der kom de med det samme og bar til ham en gigtlammet, liggende paa en Seng. Og da Jesus saa deres Tro, sagde han til den […]
  • ’Bedesæson’ – for et land i frygt og afmagt Sammenstød mellem regeringen og kurdiske militante, samt terrorangreb udført af IS, har efterladt mange mennesker i Tyrkiet i en tilstand af vrede og frygt. Det kristne samfund i […]

Følg Skriften på de sociale medier

Facebooktwitteryoutubeinstagram
Web Design MymensinghPremium WordPress ThemesWeb Development