Svensk jordemoder taber sag om abort

Ellinor Grimmark blev i 2013 tilbudt et job som jordemoder på et sygehus i den svenske by Jönköping. Men da hun efterfølgende fortalte, at hun på grund af sin kristne tro ikke ønskede at medvirke ved aborter, blev tilbuddet trukket tilbage. Hun søgte job på andre svenske sygehuse i regionen, men fik afslag med samme begrundelse.

Det har gennem de sidste år fået efterspil ved forskellige svenske retsinstanser. Senest ved den svenske arbejdsret, der sidste uge nåede frem til den afgørelse, at Ellinor Grimmark ikke havde været udsat for diskrimination.

Hun planlægger nu at gå til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

Sverige har vakt opsigt ved at gå imod en resolution fra Europarådet om såkaldt samvittighedsfrihed til sundhedspersonale. Resolutionen blev stemt igennem i 2010 og fungerer som en fælles holdningstilkendegivelse om, at sundhedspersonale kan fritages for arbejde, der strider imod personens etiske eller religiøse opfattelse.

I Danmark er denne samvittighedsfrihed indskrevet i Sundhedsloven.

Kilde: Svensk jordemoder taber sag om abort – Kristeligt Dagblad

Lignende indlæg:

  • Judas brev Judas brev er et meget lille skrift i vores bibel, men der ligger så meget guld gemt i det. Brevet hjælper os vi vores forståelse af nådegaver og det henviser til de faldne engle der i […]
  • Åbenbaringen af Jesus Johannes Åbenbaringen er bibelens sidste bog, al tings klimaks. Den lover os en særlig velsignelse ved at studere den, og gennem den, bliver vi tvunget til at studere resten af […]
  • Jesus til tyrkere via radiobølger De seneste 14 år har Soner Tufan været leder af Radio Shema - den ene af blot to kristne radiostationer i Tyrkiet. Det er bestemt ikke et ufarligt job at forkynde evangeliet i et […]
  • 17. maj: Evangeliet gør ondt EVANGELIET GØR ONDT "Mange af hans disciple, som hørte det, sagde nu: »Det er hård tale; hvem kan holde ud at høre på det?« " (Joh 6:60) Jeg har ofte undret mig over ovenstående […]

Følg Skriften på de sociale medier

Facebooktwitteryoutubeinstagram
Web Design MymensinghPremium WordPress ThemesWeb Development