Syriske flygtninge trives på kristen efterskole

Varde-Tarm: Værelset er klistret til med billeder. De fleste er Ramas. Især dem med Rasmus Seebach. Hun er stor fan, siger hun og gemmer ansigtet i hovedpuden.

Nicoline Bentin Hansen, Ramas værelseskammerat på efterskolen Solgården i Tarm, griner højt. Hun er lige så lys, som Rama er mørk, og kommer fra Lystrup ved Aarhus. Nicoline er opvokset i Luthersk Mission, Rama er muslim og på efterskolen er de blevet bedste venner.

Rama er den første muslimske elev fra et arabisk land på Solgården. Hun gik også på Solgården sidste år, og i år har hun fået sin lillebror Nour med. – Det har været så let. Rama har været fuldstændig indstillet på integration fra dag ét, siger forstander Kristian Andersen.

Skolens krav er, at alle elever deltager i morgen- og aftenandagt, kristendomsundervisning, bibeltimer og går med i kirken i Skjern, når der er obligatorisk skoleweekend.

Søskendeparret har i en fællestime fortalt om deres opvækst i Syrien, om flugten, om den ugelange sejltur i en overfyldt båd, hvor alle kastede op og ingen fik mad. Ellers har skolen ikke gjort noget særligt ud af, at de er muslimer og fra Syrien.

– Vi har også mange danske elever, der ikke kommer fra kristne hjem, siger forstanderen og fortsætter: – Typisk siger de, at de har valgt os ud fra en forventning om en god omgangstone. Og om man er muslim eller kristen, så er der vel et sammenfald i mange grundliggende værdier.

Hvordan forholder I jer til Islam?

– Vi er sat i verden på evangelisk luthersk grund, så det siger sig selv, at vi ikke tænker, den ene tro kan være lige så god som den anden. Så giver vores værdier jo ingen mening. Men vi respekterer hinandens meninger og hinandens tro.

Læs fulde historie: Syriske flygtninge trives på kristen efterskole

Lignende indlæg:

  • DNPS26: Apostlens Gerninger 131 Der var i Antiokia i den derværende Menighed Profeter og Lærere: Barnabas og Simon Niger, som han kaldes, og Lucius fra Kyrene og Manaen, Tetrarken Herodes' Hofembedsmand, og Saul. 2 […]
  • Dødehavsrullerne Dødehavsrullerne er måske verdens mest dramatiske, berømte, omdiskuterede og vigtigste arkæologiske fund. Storpolitik, bibelsk teologi, tvivlsomme typer og hidsige debatter er alt […]
  • Skab fællesskab Vi skal i denne undervisning høre om det kristne menighedsarbejde ud fra Gal 6:1-10. Menigheden er en familie og der skal vi hver især ”Bære hinandens byrder, for således opfylder vi […]
  • Nepalesisk præst fængslet for ko-drab nu løsladt Den 37-årige præst Chhedar Lhomi Bhote afsonede kun to år af sin dom. En nepalesisk præst, der var dømt til 12 års fængsel for at have slagtet en ko, blev d. 17. juli løsladt, efter at […]

Følg Skriften på de sociale medier

Facebooktwitteryoutubeinstagram
Web Design MymensinghPremium WordPress ThemesWeb Development