Syriske flygtninge trives på kristen efterskole

Varde-Tarm: Værelset er klistret til med billeder. De fleste er Ramas. Især dem med Rasmus Seebach. Hun er stor fan, siger hun og gemmer ansigtet i hovedpuden.

Nicoline Bentin Hansen, Ramas værelseskammerat på efterskolen Solgården i Tarm, griner højt. Hun er lige så lys, som Rama er mørk, og kommer fra Lystrup ved Aarhus. Nicoline er opvokset i Luthersk Mission, Rama er muslim og på efterskolen er de blevet bedste venner.

Rama er den første muslimske elev fra et arabisk land på Solgården. Hun gik også på Solgården sidste år, og i år har hun fået sin lillebror Nour med. – Det har været så let. Rama har været fuldstændig indstillet på integration fra dag ét, siger forstander Kristian Andersen.

Skolens krav er, at alle elever deltager i morgen- og aftenandagt, kristendomsundervisning, bibeltimer og går med i kirken i Skjern, når der er obligatorisk skoleweekend.

Søskendeparret har i en fællestime fortalt om deres opvækst i Syrien, om flugten, om den ugelange sejltur i en overfyldt båd, hvor alle kastede op og ingen fik mad. Ellers har skolen ikke gjort noget særligt ud af, at de er muslimer og fra Syrien.

– Vi har også mange danske elever, der ikke kommer fra kristne hjem, siger forstanderen og fortsætter: – Typisk siger de, at de har valgt os ud fra en forventning om en god omgangstone. Og om man er muslim eller kristen, så er der vel et sammenfald i mange grundliggende værdier.

Hvordan forholder I jer til Islam?

– Vi er sat i verden på evangelisk luthersk grund, så det siger sig selv, at vi ikke tænker, den ene tro kan være lige så god som den anden. Så giver vores værdier jo ingen mening. Men vi respekterer hinandens meninger og hinandens tro.

Læs fulde historie: Syriske flygtninge trives på kristen efterskole

Lignende indlæg:

  • SAT-7 kan nu nå endnu flere iranere Igennem 10 år har SAT-7 delt evangeliet med mennesker i Irak, Afghanistan og Tadsjikistan, via satellitsystemet Hotbird, og nu kan den Farsi-talende del af verden også finde SAT-7s […]
  • 19. September: Et andet evangelium ET ANDET EVANGELIUM Jeg undrer mig over, at I så hastigt lader jer vende bort fra ham, som kaldte jer ved Kristi nåde, til et andet evangelium, (Gal 1:6) Man kan godt forstå lidt af […]
  • 24. maj: Fit for purpose FIT FOR PURPOSE De sagde til ham: »Du er helt igennem født i synd, og du vil belære os?« Så jog de ham ud. (Joh 9:34) Dette vers er farisærenes svar til vidnesbyrdet fra manden, som […]
  • WIE97: Johannes’ Åbenbaring 81 Og da [[Lammet]] brød det syvende segl, blev der stilhed i Himmelen omkring en halv time. 2 Og jeg så de syv engle, som står for Guds åsyn, og der blev givet dem syv basuner. 3 Og […]

Følg Skriften på de sociale medier

Facebooktwitteryoutubeinstagram
Web Design MymensinghPremium WordPress ThemesWeb Development