Tidernes Tegn: Nyhedsoverblik 25-26/10 -2014

Tidernes tegn

ISMAELS ARV (1Mose 16:12-13)

Islamisk Stat tvinges ud af strategisk vigtig by i Irak
Militsfolk og irakiske regeringsstyrker har genvundet kontrollen med den strategisk vigtige by Jurf al-Sakhar syd for Bagdad. Det oplyser en talsmand for sikkerhedsstyrkerne til nyhedsbureauet Reuters.

Høvding i Nigeria: Militante har bortført omkring 30 piger og drenge
Det er formentlig militante fra gruppen Boko Haram, der står bag bortførelsen af omkring 30 unge i weekenden, siger en høvding fra en lokal landsby i Nigeria søndag. Nogle af de unge er piger ned til 11 års alderen. »Oprørerne greb unge, drenge og piger, fra vores region«, siger Alhaji Shettima Maina, der er ansvarlig for landsbyen Mafa, der ligger omkring 50 kilometer fra byen Maiduguri. Boko Haram står bag adskillige angreb og bortførelser, og det er en velkendt taktik at tvinge unge mænd til at kæmpe for den militante gruppe. Kvinderne tvinges til at gifte sig med oprørerne.

Islamisk Stat mistænkes for at bruge kemiske våben
Den ekstremistiske jihadistbevægelse Islamisk Stat har muligvis anvendt kemiske våben i et angreb ved den krigshærgede syriske by Kobani. Det skriver The Guardian på baggrund af samtaler med embedsfolk og en af de få læger, der stadig arbejder i området. Lægen Walat Omar fortæller, at han behandlede patienter med vabler, en brændende fornemmelse i øjnene og åndedrætsbesvær. – Efter en kraftig eksplosion tirsdag nat modtog vi flere patienter med unormale symptomer. De fortalte om en dårlig lugt, som gav dem en slags allergisk reaktion, siger han ifølge The Guardian. Lægen tror, at der kan være tale om skader fra kemiske våben. En ekspert, som har set billeder af patienterne, siger ifølge The Guardian, at det kan dreje sig om sennepsgas.

Islamisk Stat torturerer gidsler
Det afslører The New York Times. Avisen har interviewet fem tidligere gidsler, lokale vidner, familie og kolleger af fangerne, der alle fortæller, at terrororganisationen IS har underkastet dets fanger for trusler, prygl og sult. Ifølge kilderne var det især amerikaneren James Foley, der blev hårdt ramt af Islamisk Stats grusomheder. Han var den første vesterlænding, der blev henrettet foran IS-bødlernes kamera. Det skete den 19. august i år.

Kvinde er hængt i Iran trods internationale protester
Trods internationale protester har Iran hængt en 26-årig kvinde, der var dømt for at dræbe en tidligere ansat i Irans efterretningsministerium. Han havde forsøgt at voldtage hende. Hun er blevet hængt i et fængsel i Teheran, oplyser hendes mor ifølge britiske BBC. Det bekræftes af den offentlige anklagemyndighed i Iran. Reyhaneh Jabbari blev hængt ved daggry, oplyser anklagemyndigheden over for nyhedsbureauet Irna. Jabbari blev i 2007 anholdt for drabet på Morteza Abdolali Sarbandi, og hun blev på et uretfærdigt grundlag dømt til døden af en domstol, mener menneskerettighedsorganisationen Amnesty International. FN har tidligere betegnet drabet på Sarbandi som en handling begået i selvforsvar, efter han havde forsøgt at voldtage Jabbari. Det er samtidig konstateret, at retssagen mod hende i 2009 var stærkt mangelfuld. Ifølge FN er over 250 personer blevet henrettet i Iran siden starten af 2014.

ISRAEL, HERRES ØJEÆBLE (Zak 2:12)

Israel beskyldes for bus-racisme på Vestbredden
Palæstinenserne på Vestbredden vil i fremtiden få forbud mod at bruge de samme busser som jødiske “bosættere”, skriver de israelske medier søndag. En menneskerettighedsorganisation betegner det som “raceadskillelse”. Hundredvis af palæstinenserne tager hver dag på arbejde inde i Israel. Det gælder navnlig bygningsarbejdere. De bruger en bestemt grænseovergang, hvor de viser deres arbejdstilladelser. Indtil nu har de haft tilladelse til at bruge de samme busser som “bosætterne”, når de vender hjem til Vestbredden. Men i et nyt direktiv fra forsvarsminister Moshe Yaalon, som træder i kraft i næste måned, så er det slut med at tage bussen. Palæstinenserne må selv finde vej til grænseovergangen Eyal, skriver avisen Haaretz. Når de passerer grænsen, skal de selv finde måder at komme hjem på. Haaretz skriver, at det i virkeligheden betyder, at buslinjer på Vestbredden, der drives af Israel, forbyder palæstinensere at køre med. Op mod en halv million jøder har bosat sig på den israelsk-“besatte” vestbred. Israelske “bosættere” har i årevis krævet, at palæstinensere får forbud mod at bruge Israels offentlige transportmidler. De hævder, at palæstinenserne udgår en sikkerhedsrisiko. Men den israelske hær har hidtil set anderledes på det spørgsmål. Den har ikke anset palæstinensiske pendlere som et sikkerhedsproblem, skriver Haaretz.

KONGERNE FRA SOLENS OPGANG (Åb 16:12)

Kinas kommunistparti lover at lede landet efter retsstatsprincippet
Samme dag som kommunistpartiet lovede at opbygge en retsstat, blev Kina drøftet i FN’s kommission til afskaffelse af diskrimination af kvinder. På mødet måtte den kinesiske delegation svare på flere nærgående spørgsmål om krænkelser af kvinders rettigheder. Herunder i de berygtede ”sorte fængsler” – ulovlige fængsler, hvor mennesker tilbageholdes uden dom. Men nej, sådanne steder findes slet ikke i Kina, lød det fra delegationen. Få dage forinden havde menneskerettighedsorganisationen Chinese Human Rights Defenders ellers dokumenteret, at det gør de. Ifølge en ny rapport har fængslerne erstattet de tidligere arbejdslejre, som folk kunne sendes til i op til fire år. Efter lejrene blev afskaffet, gør lokale myndigheder i stedet flittigt brug af ulovlige fængsler i et forsøg på at opretholde stabiliteten. Langt de fleste af de tilbageholdte er kvinder – ældre, migranter eller kvinder, der ulovligt er blevet frataget deres jord og har klaget over det. Også kvinder med små børn tilbageholdes, og de bliver udsat for fysiske og psykiske overgreb. ”Selve eksistensen af sorte fængsler modsiger de kinesiske lederes påstand om, at Kina er et land regeret ved lov,” skriver organisationen. Men det er netop, hvad de kinesiske ledere nu – igen – påstår eller lover.

RIGET AF JERN & LER (Dan 2:42)

Hvem blinker først?
Nervekrigen mellem Italien og Frankrig på den ene side og EU-Kommissionen på den anden fortsætter efter EU-topmødet i Bruxelles. Inden onsdag i næste uge skal Kommissionen gøre op med sig selv, om den vil kræve ændringer i Frankrigs og/eller Italiens budgetter for 2015. I så fald skal den i yderste konsekvens være klar til for første gang at forkaste et EU-lands budget. På den anden side skal Italiens og Frankrigs regeringer gøre op med sig selv, om de vil risikere en optrapning eller krybe til korset og aftale nye besparelser eller reformer.

Tyrkiet – en falsk allieret?
Tyrkiet prøver lige nu at genopleve forhandlingerne om EU-medlemskab, og det er hensigten at erstatte den negative opfattelse af Tyrkiet i den offentlige mening i Europa med ”en sund opfattelse”. Men Tyrkiets tvetydige signaler i kampen mod IS er ikke blevet overset i hverken den amerikanske eller den europæiske presse

Lignende indlæg:

  • Tidernes Tegn: Nyhedsoverblik 15-16/11 -2014 DET STORE BABYLON (Åb 17:5) Mormoner erkender: Vores stifter havde op til 40 koner For første gang indrømmer mormonbevægelsen i USA, at dens grundlægger og profet, Joseph Smith, tog […]
  • Tidernes Tegn: Nyhedsoverblik 10-14/11 -2014 DET STORE BABYLON (Åb 17:5) Kristne skal forberede sig på intelligent liv i rummet Hvad skal religion og særligt kristne gøre, når der bliver fundet intelligent liv ude i rummet? De […]
  • Tidernes Tegn: Nyhedsoverblik 7-9/11 -2014 DET STORE BABYLON (Åb 17:5) Kirkeministeriet er politisk affaldscentral Efter en stribe af såkaldte møgsager om asyltal, nødløgn og ændringer i ministercitater flyttes […]
  • Tidernes Tegn: Nyhedsoverblik 5-6/11 -2014 DET STORE BABYLON (Åb 17:5) Racisme kan vel ikke accepteres i folkekirken? 'Den forbudte dåb' fortæller om racistiske episoder mod indvandrerpræsten Massoud Fouroozandeh i kirkemiljøet […]
Tagged with:    

Post your comments

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Følg Skriften på de sociale medier

Facebooktwitteryoutubeinstagram
Web Design MymensinghPremium WordPress ThemesWeb Development