Tyrkiet og Israel arbejder på at normalisere forholdet

Natomedlemmet Tyrkiet var for Israel en vigtig allieret, indtil de to lande kom på kant med hinanden i forbindelse med israelske kommandosoldaters dødelige angreb i 2010 på det tyrkiske nødhjælpsskib Mavi Marmara, der var på vej mod Gaza.

Erdogan har fået Israel til at rejse børster med sin til tider opildnende retorik mod den jødiske stat. Men atmosfæren har ændret sig efter afsløringen i sidste måned af de to landes hemmelige drøftelser i håbet om at komme tættere på hinanden.

– Israel har brug for et land som Tyrkiet. Det er en realitet i regionen, siger Erdogan til tyrkiske journalister i kommentarer, der er blevet offentliggjort i førende dagblade lørdag.- Og vi er nødt til at acceptere, at vi har brug for Israel. Det er også en realitet i regionen.

Ambassadører blev kaldt hjem i kølvandet på krisen i 2010, og Erdogan sagde, at Tyrkiets tre betingelser for en normalisering stod klart – en ophævelse af blokaden af Gaza, kompensation til ofrene på Mavi Marmara og en undskyldning for episoden.

Israel har allerede undskyldt, og der synes at være fremgang i forhandlingerne om kompensation. Det betyder, at blokaden af den Hamas-styrede Gazastribe er den største forhindring.

Erdogan antyder mulige fremskridt i blokaden ved at sige, at Israel har foreslået, at man vil tillade at lade varer og byggematerialer komme ind i Gaza, hvis det fragtes gennem Tyrkiet.

Israel ønsker på den anden side, at Tyrkiet skal forhindre den højtstående Hamas-leder Salah Aruri i at komme ind i landet og handle derfra. Styret i Ankara har dog aldrig bekræftet hans tilstedeværelse i Tyrkiet.

Kilde: Tyrkiet og Israel arbejder på at normalisere forholdet – Mellemøsten – International

Lignende indlæg:

  • Jerusalem-marchen idag højdepunkt i kristnes festligholdelse af løvhyttefesten Over 5000 pilgrimme og turister fra hele verden vil i dag deltage i Jerusalem-marchen – højdepunktet i disse kristnes festligholdelse af den fem dage lange jødiske løvhyttefest. De er […]
  • Jøder i Europa frygter voksende antisemitismeMange nytilkomne flygtninge er opdraget til at hade jøder, og det skaber bekymring i europæiske jødiske samfund Jødiske samfund i en række europæiske lande slutter sig nu til den frygt […]
  • Ugens ord: Forvandling III (201440)https://www.youtube.com/watch?v=mlv_MMVfT1w I dette ugens ord forsætter vi vores tråd: Forvandling Vær med til at hjælpe de hellige, når de har behov for hjælp. Læg vægt på at være […]
  • DNPS26: Matt 91 Saa gik han ombord og satte over og kom til sin egen By. 2 Og der kom de med det samme og bar til ham en gigtlammet, liggende paa en Seng. Og da Jesus saa deres Tro, sagde han til den […]

Følg Skriften på de sociale medier

Facebooktwitteryoutubeinstagram
Web Design MymensinghPremium WordPress ThemesWeb Development