Når vi kommer ind på et emne som ’udvikling eller skabelse’, så vil de fleste kristne nok svare: Vi tror på, at Gud har skabt verden, som han har sagt det i sit ord. For ved Gud Ånd, som bor i os, ved vi, at dette er sandt. Vi behøver ikke at have beviser for at tro. Men alligevel er det trosstyrkende at blive bekræftet i troen. Dertil kommer, at Gud opfordrer os til altid at forsvare og ’stride for den tro, der en gang er blevet overgivet de hellige’ (Jud 3). Videre skriver apostlen Peter i sit første brev: Herren Kristus skal I hellige i jeres hjerter. Vær altid rede til forsvar over for enhver, der kræver regnskab af jer for det håb, som er i jer.., (1Pet 3:15)

Men der er også kristne, som er i tvivl og stiller spørgsmålet: Kan vi stadig tro på det, der står i bibelen, når udviklingslæren hævder, at det er bevist, at det ikke kan være sket på den måde? Hvad skal vi svare dem, som er blevet fanget ind af sådanne argumenter, og som her finder en anstødssten for at kunne tro? I denne første del skal vi se nærmere på, om darwinismen har lidt ret i deres argumenter, eller, om der videnskabelig set, er beviser for eller indicier på, at alt er blevet til, som der står skrevet i Bibelen?

Darwinismen: En krigserklæring mod Gud som skaber

Der er ingen tvivl om, at darwinismen, som også bliver omtalt som evolutionslæren eller udviklingslæren, i realiteten er en krigserklæring mod Gud som skaberen og opretholderen af alt det skabte i himlen og på jorden. En af darwinismens største tilhængere, Julian Huxley, som var Charles Darwins tro væbner, har fx sagt det på denne måde:

Darwinismen er en erstatning for Gud, darwinismen har udslettet gudsbilledet fra folkets bevidsthed, og fjernet hele ideen om Gud¹.

Der er mange lignende citater fra udviklingslærens tilhængere. Charles Darwins teori om altings tilfældighed er blevet modtaget af mange som et kærkomment redskab til at gøre oprør mod Gud, og, som der står i Salme 2:3, ’sprænge deres bånd og kaste rebene af os’. Udviklingslæren er med andre ord et forsøg på at få verden til at kassere troen på Gud. Selvom udviklingslæren bliver præsenteret som ’en videnskab, hvor alt er bevist’, så er det ikke tilfældet. Indenfor al sand videnskab skal enhver ny teori nemlig kunne efterprøves, før at den kan blive betragtet som et bevis – eller i det mindste at kunne godtgøre, at teorien er sandsynlig. Men hvis dette ikke er muligt, bliver teorien kasseret. Til oplysning kan nævnes, at, til dato har darwinismen ikke kommet med et eneste bevis eller indicium på, at de er på rette spor. Årsagen er nemlig, at udviklingslæren ikke er en videnskab, men er en tro, som gemmer sig bag ord som naturvidenskab eller udviklingsfilosofi. Dette afsløres fx også i forordet til den engelske udgave af Darwins bog: Arternes oprindelse [1972], hvor der står:

Evolutionen.. er grundlagt på en ubevist teori – er den så en videnskab eller en tro? Tro på evolutionsteorien er altså en nøjagtig parallel til tro på en særskilt skabelse – begge er opfattelser, som de troende ved, er sande, men indtil i dag har ingen af parterne været i stand til at fremlægge beviser’².

Der er altså tale om to slags tro, som står overfor hinanden. På den ene side en tro på, at alt er skabt af Gud, som det er beskrevet i bibelen, på den anden side en ateistisk tro på, at alt er tilfældigt, og som følge deraf skal mennesket ikke stå til ansvar overfor Gud for de handlinger, det begår. Men inden vi skal se nærmere på udviklingslærens teori om, at alting begyndte tilfældigt med Big Bang, en kæmpeeksplosion i verdensrummet for 15-20 milliarder år siden, skal vi først se lidt på bibelens omtale af det fantastiske univers, som bibelen siger, at Gud har skabt, og hvis storhed bliver bevidnet af kosmologien [= læren om kosmos/universet, dets struktur og udvikling].

Beskrivelsen af Gud, som ’i begyndelsen’ skabte himlen og jorden

Vi begynder med det første vers i bibelen, hvor der står: ’I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden’. Dette bliver fastslået som en kendsgerning gennem hele bibelen, hvor Gud bliver omtalt som ’din skaber’, fx Es 54:5 og 51:13, eller som ’himmelens og jordens skaber’, fx i Salme 121:2, hvor salmisten på spørgsmålet om, hvorfra han kan få hjælp, selv svarer på dette og udbryder: ’Fra Herren kommer min hjælp, fra himlens og jordens skaber’.

Bibelen kommer ikke nærmere ind på, hvornår Gud skabte himlen og jorden. Nogle mener, at det gjorde Gud samtidig med, at han skabte mennesket og af alt liv på jorden for ca. 6000 år siden. Andre mener, at det sagtens kan havde været meget tidligere. For ordene ’i begyndelsen’ kan nemlig godt referere til det, som fandt sted – i den samme begyndelse, som Johannes beskriver det i sit evangelium.

’I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud. Han var i begyndelsen hos Gud. Alt er blevet til ved Ham, og uden ham blev intet til at det, som er, (Joh 1:1-3)

Denne betydning kommer da også frem på hebraisk i 1Mose 1:1, hvor ordet ’bereschit’, som er oversat til ’begyndelsen’, ikke direkte henviser til skabelsen – men derimod til Gud, som var i begyndelsen – og som derfor også er den eneste, der kunne skabe himlen og jorden. Det første vers i bibelen kunne derfor mere korrekt være oversat således: ’Gud, der eksisterede før alt andet, skabte himlen og jorden’. Ud fra disse to vers fra henholdsvis Joh 1 og fra 1Mose 1 kan vi konkludere følgende:

1. I begyndelsen var/er Gud. Det betyder, at han eksisterede forud for alt andet.
2. Gud skabte himlen og jorden, og alt på den, som det er beskrevet i bibelen.

Det er troen på disse to udsagn, som darwinismen af al magt har forsøgt at tilintetgøre nu i 150 år. Som jeg nævnte det før, så kan udviklingslærens grundsætninger betragtes som en krigserklæring mod Gud og hans skaberværk. Det er nemlig kun ved at miskreditere/ringeagte troen på Gud og hans skaberværk, som har givet darwinismen den gennemslagskraft, som tilfældet er. Men før, vi skal se nærmere på, og imødegå udviklingslærens mange påstande – skal vi først se lidt mere på, hvad der står i bibelen om Gud som himlen og jordens skaber og opretholder.

På mange sprog kan ordet ’himlen’ referere til den blå himmel, som vi ser over os. Den kan også være en beskrivelse af det sted, hvor Gud er, nemlig dér, hvor Jesus har lovet at gøre en plads rede til os, hvorefter han kommer igen for at hente os hjem til sig, (Joh 14:2) Men himlen kan også være en beskrivelse af det gigantiske univers, og det er i sidstnævnte betydning, som ligger bag ordet i eksempelvis 1Mose 1:1. Det er også denne betydning, som ligger i ordene fra Es 40:26, hvor Gud siger:

Løft jeres blik til himlen og se: Hvo skabte disse [stjernerne]? Han mønstrer deres hær efter tal, kalder hver enkelt ved navn; så stor er hans kraft og vælde, at ikke én eneste mangler.

Det kan være svært for os mennesker at fatte noget så stort. For Gud erklærer jo her, at han har skabt alle stjerner i universet og givet dem navne. Måske henviser ’stjernernes hær’, som vi læste det, til galakserne? Vi skal et øjeblik lytte til kosmologiens verden for at forstå universets storhed.

Enorme tal og en uhyre orden såvel som præcision i universet

I 2003 gættede man indenfor kosmologien på, at der er mindst 70 trillioner stjerner derude. Det svarer til 70.000 milliarder [et 7-tal, efterfulgt af 16 nuller]. Det er mange! Men i dag ved forskerne, at der er mindst 4 millioner trillioner stjerner [et 4-tal, efterfulgt af 22 nuller], altså 60 gange så mange stjerner som for 8 år siden. Og hvad mon de siger, når der er gået 8 år mere? Disse stjerner er igen fordelt på 200 milliarder galakser. Det er så ufattelig mange, at nogle milliarder fra eller til ikke siger os så meget.

Desuden oplyser astronomien os om, at de for øjeblikket kan ’se’ galakser og stjerner så langt ude som 2000 millioner lysår borte. Et enkelt lysår er som bekendt den tid, som det tager at komme frem, hvis man rejser med lysets hastighed, som er 300.000 km/sek. Med den fart tager det kun et sekund om at nå til månen, og otte min. at nå til solen. Forestil dig så, hvor mange km. man kan nå ud i universet på et år, som er det samme som et lysår. Jeg har regnet på tallene og kommet frem til, at man så er kommet så langt ud som 9,4 trillioner km. Men dette var kun på et år/lysår. Hvis der er nogen, som har lyst, så skal I bare gange 9,4 trillioner km. med 2000 millioner, så har vi afstanden til det sted i universet, hvor forskerne kan se til lige nu – og dér ser de stadig stjerner og galakser. Så stor er Gud, at han har skabt alt dette. Hvordan kan mennesker dog tro, at alt dette er kommet ved en tilfældighed?

Alle detaljer i dette store verdensrum vidner om Gud som skaber og formgiver. Dens milliarder af stjerner/planeter bevæger sig alle i hver sin bane med en fantastisk præcision og uden nogen form for uorden, og den taler til os om en alvis og almægtig Skaber; han, som ikke bare skabte universet, men som også holder den i gang. Alt i universet er så præcist, at det bliver beskrevet som det mest præcise, der findes. Fx er det en kendt sag, at jorden roterer om solen år efter år i en nøje fastlagt bane, som tager nøjagtig 365 dage, 5 timer, 48 min. og 48 sek., efterfulgt af nogle brøker, som kun kan måles præcis med et atomur. Universets og planeternes præcision er blevet omtalt som den mest fuldkomne maskine, som findes, og vidner for os om en almægtig Gud og Skaber. Det er ham, som har sat planeterne i bevægelse, hver i sin bane og i hver deres præcision. Og det er også ham, som fortsat holder alt dette i bevægelse. En sådan nøjagtighed og præcision kunne umulig blive til ved nogle helt tilfældige processer, som darwinister påstår³. Det er utroligt, at de hellere vil tro på blinde tilfældigheder end at tro på Gud som Skaberen.

Hvad er der på den anden side, dér, hvor universet ender?

Kosmologiens forskning fortæller os, at der fortsat er galakser og stjerner, så langt de kan måle det [foreløbig 2000 millioner lysår]. Men, siger de, måske fortsætter universet i al evighed. Her kommer vi til et stort menneskeligt problem. Vi kan kun begribe det, som har en begyndelse og en ende. Vores tankeverden kan ikke rumme, at der ikke har været en begyndelse, og vi kan ikke fatte, at universet kan være uendeligt. Vores begrebsverden fortæller os, at det må da ende et sted! Men hvis universet virkelig er uendelig, og det er der meget, der tyder på – så er også dette et mægtigt vidnesbyrd om den uendelige og ufattelige evighed, som den evige og almægtige Gud og skaber vil give enhver, som tror på ham.

Ligeså stort et problem er det for den menneskelige tanke, hvis nogen siger, at universet må ophører [fordi det andet er for ufatteligt]. For så kommer spørgsmålet næsten helt automatisk: Hvad er der så på den anden side? Andre forestiller sig, at universet muligvis afløses af et tomrum et eller andet sted derude. Men så vil selv dette tomrum vidne om, at universet fortsætter. Andre har spurgt, vel nærmest for at beskrive det ufattelige: Stopper det hele med en slags mur? Sikkert ikke! Men hvis det var tilfældet, så ville næste spørgsmål være: Hvad er der så på den anden side af muren? Universet kan da ikke bare holde op! Der må være et eller andet, som afløser stjernerne og galakserne. Måske er det Guds himmel, som ligger dér, hinsides tid og rum, der, hvor han bor fra evighed til evighed?

Gud skabte alle stjerner og gav dem meningsfyldte navne

Vi læste før i Es 40:26, at Gud har givet alle stjerner navne. Jeg har hørt nogle påstå, at det ville være umuligt. Men, hvis vi virkelig tror på en almægtig Gud, som har skabt alt, så er det vel ikke så svært at tro, at han så ikke også skulle være i stand til at give alle stjerner navne. Selvfølgelig kunne Gud gøre dette – og vi ved, at han også gjorde det, fordi han har sagt det til os. Gud har selvfølgelig ikke navngivet disse stjerner tilfældigt, men fordi, at de på forskellig måde skulle være et evigt vidnesbyrd om hans storhed og almagt. I salme 19:1 lovpriser David det Gud har skabt, og siger: ’Himlen forkynder Guds ære, hvælvingen kundgør hans hænders værk’. Det betyder konkret, at Himlen, såvel som alle dens stjerner, som vi kan se, skal forkynde/vidne om Gud evige frelsesplan.

Ældgammel persisk og arabisk astronomi, skabelsesberetninger og historie vidner nemlig om, at Gud fra begyndelse har givet Adam og dermed menneskeheden kendskab til mange af stjernernes og stjernebilleders navne, og denne viden blev givet videre fra slægtled til slægtled gennem vismænd, som forstod sig på tiderne og som kunne gøre rede for ’Guds tale’, i stjernerne. De blev meget tidligt i menneskets historie kaldt for astronomer [Astron+nomos = stjerne+lov]. Mange tror, at alt det med stjerner og stjernebilleder er et hedensk påfund. Her er det vigtigt at skelne mellem astronomi, som har en gudsgiven oprindelse, og astrologi, som er en forvansket og fordrejet efterligning. Astrologien bliver beskrevet som ’at være læren om stjernernes og himmellegemers betydning for det enkelte menneskes skæbne og livsløb’. Ifølge bibelen er astrologien forbudt, fordi den fører til frafald fra Gud, jfr. Es 47:12-15.

Udlægningen af Job 38:31-32, hvor Gud omtaler stjernenavne og stjernebilleder

Jeg har gennem mange år været interesseret i stjernernes navne og deres gudgivne betydning, som er overleveret os fra ældgammel tid, fx fra de ældgamle ’Denderah dokumenter’, som er optegnet 2000 år før Kr. og som nok er de ældste, bevarede astronomiske optegnelser. Disse er tilgængelige den dag i dag, idet der er udgivet mange bøger, som beskriver stjernernes oprindelige navne indgående⁴. Her vil jeg dog nøjes med, bl.a. ud fra disse kilder, at citere og kommentere de to vers i Job 38:31-32, hvor Gud henviser til forskellige stjerner og stjernebilleder, idet han udfordrer Job og spørger ham, om han kan gøre det, som Gud har gjort:

Knytter du Syvstjernens bånd, kan du løse Orions lænker? Lader du Aftenstjernen gå op i tide, leder du Bjørnen med unger?

Det sidste vers er ikke gengivet helt korrekt fra grundsproget, for her bliver ’dyrekredsens stjernebilleder’ også omtalt. Jeg citere derfor vers 32 igen, som det står i den hebraiske grundtekst:

Kan du føre dyrekredsens stjernebilleder frem i rette tid? Eller kan du lede Store Bjørn med sine unger?

Alle disse stjerner og stjernebilleder kan stadig ses på nattehimlen, og er selvfølgelig kun en lille del af de utallige stjerner og stjernebilleder, som er synlige på nattehimlen. De fleste kender nok de syv stjerner i Karlsvognen, men, hvad de fleste måske ikke ved, er, at disse stjerner også er en del af stjernebilledet Store Bjørn, som Gud omtaler i Job 38. Og en af dens unger er ’Lille Bjørn’, som vi finder på himlen i umiddelbar nærhed af Store Bjørn. ’Orions bælte’ er et andet kendt stjernebillede. Det samme er tilfældet med ’Syvstjernen bånd’, som dannes af et stjernehob. Dertil kan nævnes vigtige stjerner og stjernebilleder som Sydkorset og Slangen. Tilsammen fortæller de på forskellig og enestående måde evangeliet om Jesus Kristus. Dengang Job levede, var disse stjernenavne kendte, og der er grund til at formode, at Job selvfølgelig også kendte til disse stjerner og deres navne, eftersom vi af kap. 9:8-10 ser, at det faktisk var Job selv, som i en beskrivelse af Guds almagt først bragte disse – og andre stjerner og deres navne, på bane.

Vi skal nu se på nogle af disse stjerner og stjernebilledernes navne, som bliver omtalt i bibelen, og deres oprindelige betydning. Stjernebilledet Orion vises på himlen som en jæger med et bælte om lænden, og han har sin venstre fod på sin fjende. Orions bælte betyder på hebraisk: ’Han kommer frem som et lys’. Flere stjernenavne i dette stjernebillede fortæller, at ’han, som kommer fra kvisten’ og ’han, som er såret i hælen’. Alle stjerner fortæller på forskellig måde om Jesu sejr over fjenden.

Store Bjørn og Lille Bjørn, som tydeligt kan ses fra den nordlige halvkugle, fortæller at, ligesom bjørnen våger over sine unger, således våger ’den store hyrde’, som en af stjernerne hedder, over sin hjord. Det hebraiske ord for ’Store Bjørn’ betyder ’Den store flok’, og dens stjernenavne henviser til hyrdens får som ’det, som er talt’, som en dens stjerner hedder. Andre stjernenavne beskriver ’det, som er købt’ og ’fåreflokken, som er udvalgt’, for bare at nævne 2 navne. Lille Bjørn betyder indhegningen / sikkerhed. Dens stjernenavne fortæller om at ’vente på ham, som kommer’ og ’den forløstes forsamling’. Hvilken fantastisk Gud vi har, som har skabt dette vidnesbyrd om sig selv på himlen.

En kort beskrivelse af en del af dyrekredsens stjernebilleder:

Guds information i ’dyrekredsens stjernebilleder’ er spændende ’læsning’. Det vil føre for vidt at beskrive alt det, som han i sin visdom har beskrevet her om Jesus Kristus, for det ville fylde en hel bog. Når de nævnte vers fortæller, at Gud fører de omtalte stjerner og stjernebilleder frem, så betyder det konkret, at det er ham, som er historiens Gud og at det derfor også er ham, som lader alt ske, som han har sagt det – vel og mærke i den tid, som han forud har bestemt. Man kan sige, at himlens stjerner fortæller en fremadskridende historisk beretning, eftersom stjernernes position på himlen skiftes i forhold til jorden og andre stjerner, både i løbet af året, hvor solen bevæger sig rundt og gennem de 12 mest kendte stjernebilleder [huse], men også i løbet af 2000 år, hvor man nu ser et nyt stjernebillede fra den samme jordiske position.

Det betyder, at der nu er helt andre stjerner, som er kommet mere i centrum, og som man derfor har mere fokus på end tidligere. Det er fordi, at Gud ’i rette tid’ vil fortælle og beskrive sin frelseshistorie, billede for billede, som når man bladrer i en bog. Dvs., at de enkelte stjernebilleder fortæller hver sin del af evangeliet. Og denne fortælling aktualiseres ved, at enkelte stjerner, som kaldes vandrestjerner, passerer gennem forskellige stjernebilleder for at fortælle, at det er nu, at det, som Gud har sagt, skal ske. Efter min vurdering er det sandsynligvis dette forhold, som fik de vise mænd til at tage på en 2 år lang rejse til Jerusalem, idet de sagde: Vi har set hans stjerne i Østen, og er kommet for at tilbede Israels konge.

Som jeg nævnte, så vil det føre for vidt at beskrive den fantastiske beretning, som på en måde er skrevet på himlen som en bibel, alle kan læse: Derfor vil jeg nøjes med her kun at gengive en lille del fra et enkelt af de 12 mest kendte stjernebillede, og det bliver så ’Jomfruens stjernebillede’.

Jomfruen skal føde en søn, som er Gud og menneske

Stjernebilledet Jomfruen har med julens budskab at gøre. Stjernebilledet består af 110 stjerner. På hebraisk kaldes dette stjernebillede for Bethulah [jomfruen], og på græsk Parthenos [pigen med jomfruelig renhed], og på arabisk Adarah [den rene jomfru]. Alle traditioner forbinder da også stjernebilledet med en jomfru. I alle gamle beskrivelser af dette stjernebillede fortæller, at jomfruen skal føde en søn. Denne søn beskrives nærmere i jomfruens stjernebillede, hvor der bl.a. er 43 stjerner, som danner stjernekonstellationen Coma, som direkte oversat betyder ’Den ønskede’ eller ’den, man længtes efter’. Coma blev tidligere altid afbildet som et barn, som jomfruen havde i sit skød [i fx de førnævnteDenderah-dokumenter fra 2000 f. Kr.]⁵. Shakespeare kendte også til dette, og omtaler dette stjernebillede som ’den gode søn i jomfruens skød’ (the Good boy i Virgo’s lap’, Titus Andronicus IV, scene 3). Desværre er dette stjernebillede blevet ændret i nyere tid, så det har mistet den klare evangeliske betydning.

I det samme stjernebillede fremtræder Jomfruen med en kvist med blade og rod (rodskud) i højre hånd og et net med nogle hvedeaks i venstre hånd. På græsk hedder jomfruen ’Ceres’, og det er herfra, at ølfabrikanten Ceres har deres navn, og de bruger, eller har i alle fald til for nylig brugt dette stjernebilledets ’hvedeaks’ og dets ’kviste med blade og rod’ på højre og venstre side af dets navn som firmaets officielle logo. Disse to symboler i stjernerne beskriver to sider af den søn, som Jomfruen skal føde. Han er et nyt skud på en gammel stamme, men er samtidig hermed også den fuldmodne frugt. Og, som vi skal se om et øjeblik, så fortæller dette stjernebillede også om denne søns menneskelige og guddommelige side.

• Rodskuddet i jomfruens højre hånd hedder Netsær, og dette ord leder selvfølgelig tanken hen på de bibelske profetier om Jesus, hvor nævnte rodskud på hebraisk er netop det samme, fx i. Es 11:1. Her er han det friske skud, som skyder frem fra den gamle rod. Ordet ’nazaræer’ stammer fra dette ord. På græsk hedder stjernen da også ’Naz-eir-ere’, på dansk nazaræeren. En af stjernerne i rodskuddet hedder på arabisk ’Al Murredin’, som betyder: ’Den, som kommer ned’ eller ’den, som skal herske’. På kaldæisk hedder stjernen Vindermiatrix, og kan både betyde ’Sønnen’ og ’Rodskuddet, som kommer’.
• I venstre hånd ses som nævnt et net med nogle hvedeaks. I bibelen omtaler Jesus sig selv som hvedekornet: ’Hvis hvedekornet ikke falder til jorden og dør, bliver det kun dette ene korn, men hvis det dør, bærer det mange fold’ [Joh 12:24]. En af stjernerne i det himmelske neg skiller sig ud ved at være meget klar, og er derfor den, man automatisk fokuserer mest på. På arabisk hedder denne stjerne ’Al Zimmach’ [spire, gren], på hebraisk Tsemach [fordansket til Zemak]. Zemak bliver i GT brugt som et selvstændigt navn på Messias, fx i Zak 3:8; 6:12.

Der er altså især to navne, som specielt gør sig bemærket, og det er ’Netzer’, rodskuddet og Zemak, spiren – og peger frem på den samme frelser, der ’skyder frem’. Men alligevel er der stor forskel på disse to skud, som spirer frem. I bibelen beskriver rodskuddet ’Netzer nemlig Jesus som et menneske, der skyder frem fra Isajs rod [på hebraisk rodskud], mens Zemak beskriver hans guddommelige natur og oprindelse, og som derfor spirer frem fra sin egen rod, (Zak 3:8; Jer 23:5-6; Es 9:6)

Jeg håber, at denne gennemgang af himlens stjerner og deres navne ikke har været en alt for stor en mundfuld at få på en gang. Men hvis det bare kan få en og anden til at tænke nærmere over Guds storhed og visdom i sit skaberværk, er det godt nok. Så vidt jeg kan se, så er det er med tanke på dette, at Paulus kommer med denne konklusion i sit brev til romerne:

Det, som kan erkendes om Gud, ligger [nemlig] åbent for dem; Gud har jo åbenbaret det for dem [han har bl.a. fortalt det til dem i stjernerne]. Thi hans usynlige væsen, både hans evige kraft og hans guddommelighed, har kunnet ses fra verdens skabelse af, idet det forstås af hans gerninger, så de er uden undskyldning. Thi skønt de kendte Gud, ærede eller takkede de ham dog ikke som Gud, men deres tanker blev tomme, og deres uforstandige hjerte blev formørket. Mens de påstod, at de var vise, blev de dårer, (Rom 1:19-22)

Og her er vi så ovre ved darwinismen, som i deres dårskab har kasseret Guds vidnesbyrd om sig selv – og de påstår derfor, at Gud ikke har efterladt sig noget vidnesbyrd, men at alt har udviklet sig tilfældigt. De hævder som tidligere nævnt, at det hele derimod begyndte med en stor eksplosion i verdensrummet, der bliver omtalt som Big Bang. Evolutionslæren omfatter nemlig ikke kun nogle teorier om livets udvikling, men om altings udvikling. En tilhænger af udviklingslæren [Theo Dobzhansky] har sagt beskrevet det på denne måde:

Evolution omfatter alle stadier af universets udvikling: Kosmisk, biologisk, menneskelig og kulturelt. Forsøg på at begrænse forestillingen om evolution til biologi er meningsløs. Liv er et produkt af evolution i den uorganiske natur. Mennesket er et produkt af evolution af liv⁶.

Læg mærke til, hvad der hævdes. Livet er et produkt af udvikling i den uorganiske natur, dvs. livet er ifølge udviklingsteorien kommet ud af noget dødt materie, som fx rumstøv. Selvom dette er vanskeligere at tro, end at tro på Guds ord om, hvordan verden blev til, så mener de ikke, at det kommer sagen ved – for tilhængerne af udviklingslæren siger jo netop: ’Der er ingen Gud’! Men selvom de igen og igen argumenterer for, at udviklingslæren er bevist, så indrømmer de alligevel også fra tid til anden, at der reelt ikke findes et eneste bevis for deres tro på udvikling. Årsagen til, at de alligevel forsvarer udviklingslæren, er altså ikke, at de kan bevise, at de har ret, men derimod, at der efter deres mening ikke er andre alternativer, for Gud og den bibelske skabelsesberetning har de jo kasseret. Vi skal se på et par eksempler på denne påstand. I indledningen til Darwins bog: ’Arternes oprindelse’, står der bl.a. dette i den engelske udgave:

’Evolutionsteorien er ikke bevist og kan ikke bevises. Vi tror på den, fordi det eneste alternativ er en speciel skabelse, hvilket er utænkeligt’⁷.

En anden biolog skriver:

’Udviklingslæren er godtaget af zoologerne, ikke pga. at man har kunnet iagttage, at udviklingen har fundet sted, eller, at det kan godtgøres ved logiske sammenhængende beviser på, at den er sand [for der er ingen beviser], men [udviklingslæren anerkendes] fordi den eneste anden mulighed, speciel skabelse, er absolut utrolig’⁸.

Udviklingslæren er altså ikke bevist, og det kommer heller aldrig til at ske, fordi det ikke er sket på den måde, som darwinisterne hævder. Deres udviklingsteorier er altså med andre ord udelukkende opbygget på nogle teorier, som aldrig bliver mere eller andet end – netop teorier. Men alligevel bliver teorien fremlagt som ’beviset!’ Og det er da også grunden til, at Big Bang-teorien konsekvens bliver omtalt som ’en sand og underbygget videnskab’, hvilket den altså ikke er. Men alligevel er der flere kirkeorganisationer, som har meldt ud, at de nu tror på og accepterer udviklingslærens teorier, måske fordi de tror, at den er bevist og at der derfor ikke er nogen vej udenom.

For ca. 10 år siden erklærede den nuværende pave Benedikt fx officielt, at han og den romersk katolske kirke nu anerkender, at verden er blevet til, som darwinismen argumenterer for: Heri kommer han bl.a. med dette postulat: ’Der er ingen konflikt mellem troens forståelse af skabelsen og den empiriske videnskabs beviser’⁹. Midt i september, samme år [2008] kunne man i en online mail fra den engelske kirke læse følgende:

’Den engelske kirke vil i morgen officielt give Charles Darwin en undskyldning for at have misforstået hans evolutionsteori. Og som noget lidt specielt vil kirken rette undskyldningen direkte til Charles Darwin på trods af det faktum, at manden har været død i 126 år’¹⁰.

Sådanne udsagn er med til at føre kristne, som måske ikke er rodfæstede i deres tro, på vildspor. En af disse har for nylig sagt det på denne måde:

Det kan da godt være, at Gud har skabt verden på den måde, som de siger. Jeg tror, at Big Bang teorien godt kan gå hånd i hånd med det, der står i bibelen?

Kan de gå hånd i hånd? Nej – ligeså lidt, som Beliar og Kristus kan dette, jfr. 2Kor 6:14-16. Som vi har været inde på, så har darwinismen nemlig i princippet afskaffet troen på Gud som den historiske og skabende Gud. Og, som vi har set det, bliver det da også indrømmet af mange af dens tilhængere. Efter min mening er det simpelthen ikke andet end en hån mod Gud at kalde hans underfulde skaberværk for en tilfældighed.

Big Bang teorien, kort fortalt

Kort vil jeg beskrive, hvad Big Bang teorien egentlig på ud på. Teorien siger, at for 15-20 milliarder af år siden var der intet. Ingen materie, ingen Gud, intet liv. Men så skete der pludselig noget: Som et lyn fra en klar himmel kom der en voldsom eksplosion i verdensrummet [selvom der ikke eksisterede noget, som kunne skabe denne eksplosion]. Og det var så ud fra denne eksplosion, at universets milliarder af galakser, stjerner og planeter begyndte at udvikle sig – og med dét også universets og livets byggestene, som eksempelvis atomer, neutroner, molekyler, såvel som alle mulige kemiske forbindelser og sammensætninger. Og det var så ud af denne døde masse, at den første spæde start af livet begyndte, milliarder af år senere. Big Bang teorien hævder altså, at ’universet eksploderede sig til eksistens’, som det hedder i en af deres forklaringer – altså det stik modsatte af, hvad der ellers normalt sker ved en eksplosion, hvor det eksisterende altid bliver ødelagt.

I dag er de fleste tilhængere af Big Bang dog inde på, at der var noget i universet inden Big Bang. Årsagen er, efter egne udsagn, at ’det lyder for usandsynligt’, at noget kunne komme fra absolut intet. De siger nu, at alt i universet og på jorden er blevet til af et ’lille æg’, som dog ikke er et almindeligt æg, men millioner gange mindre. Det er så lille, at man kun kan se det i en elektron-mikroskop. Men alligevel havde dette lille æg alt det i sig, som har kunnet udvikle universet og alt liv og muligheder for livet. I tidsskriftet Astronomy har astronomen Timothy Ferris givet udtryk for, at ’til at begynde med var universet mindre end en proton’¹¹.

Til oplysning kan det nævnes, at en proton er kernen i et atom, og er derfor mindre end verdens mindste byggesten, atomet. [1000 atomer fylder mindre end et hår]. Men nu belæres vi altså om, at for nogle milliarder år siden var alt det, som der nu eksisterer i universet, samlet og koncentreret i et ’æg’ på størrelsen med en proton. Dette æg skulle så ifølge teorien indeholde al materie og al den energi, som eksisterer den dag i dag. Men HVIS dette var sandt, så kommer spørgsmålet: Hvor kom dette æg fra? Hvem har planlagt og produceret det, siden det indeholder alt det, der var brug for til opbygning af universet, og alle muligheder for, at der kunne frembringe liv på jorden? Det principielle svar er, at det har ingen gjort! Og så er vi lige vidt. En Marylon Savant, som opnåede den sjældne ære at komme i Guiness rekordbog for sin høje intelligenskvotient, blev spurgt om sin mening angående Big Bang, og hun gav dette meget sigende svar:

’Jeg tror nok, at hvis det havde været en religion, som først havde hævdet denne opfattelse, så ville videnskabsmændene begynde at le af ideen’¹².

Darwinismen: et eventyr for voksne

Det har hun nok ret i. Mange forskere fra alle mulige videnskabelige grene giver udtryk for det samme, blot med andre ord. Lewis Bournoure, som er direktør for Zoologisk museum og Fransk Nationalt Center for videnskabelig forskning har fx sagt, at ’evolution er en eventyrfortælling for voksne’¹³. Vi husker, at evolutionslæren bliver betragtet som en naturlig og tilfældig udvikling af alt og alting efter Big Bang. Og det må da siges at være et eventyr, en historiefortælling for voksne. Men alligevel bliver selv børn fodret med, at ’dette er sandheden’. Men det er den ikke! Den modsiges da også af utallige biologer, zoologer, kosmologer osv. Det kommer måske som en overraskende for mange at høre, at der for hvert år er flere og flere forskere, som ikke tror på udviklingslæren mere. En af disse, en dr. Wilder Smith fastslår følgende:

’Det er en fejltagelse, når darwinister og nydarwinister påstår – som de ofte gør, at alle kompetente og velunderrettede personer er enige med dem i deres teorier om livets oprindelse.. Faktum.. er, at flere og flere fysikere, matematikere og endda biologer er ved at blive urolige over hele idegrundlaget for darwinismen og nydarwinismen’¹⁴.

Af de mere kendte videnskabsmænd, som har modsagt udviklingslæren, er fysikere som Niels Bohr og Albert Einstein. Sidstnævnte, som bl.a. blev verdenskendt pga. sin relativitetsteorier, har eksempelvis sagt dette om universet:

Videnskabens religiøse følelser er henrykt over naturlovenes harmoni. Deres orden/hensigtsmæssighed er et mirakel, som bliver styrket, når kundskaben øges¹⁵.

Darwinismen modsiges af universets love og af kosmologien

Darwinismen bliver altså modsagt af ganske mange forskere fra alle videnskabelige grene. Dertil kommer, at den også bliver modsagt af den kosmologiske og astronomiske viden, der er på området, såvel som af alle universets gældende love. Blandt disse love finder vi ’de termodynamiske love’, som eksempelvis er ligeså gældende som den lov, som alle mennesker bliver påvirket af hver dag, uden vi tænker over det. Nogle af disse love være ret svære at forstå, men i min korte gennemgang af disse vil jeg søge at gøre dem så forståelige som muligt.

Termodynamikkens 1. lov beskriver energiens konstans, dvs., at energi hverken kan opstå eller tilintetgøres. Den er konstant! Ifølge denne lov er det umuligt at frembringe en eksplosion som Big Bang, hvis den samme energi ikke var der i forvejen. Den første sætning om, at energi ikke kan opstå, udelukker derfor, at universet er opstået af intet, som udviklingslæren påstår. Det er denne første lov, som kan få selv en skoleelev til at konkludere, at en maskine kan producere fx 100.000 dåser i timen, så længe den får tilført energi og råmateriale. Men hvis denne tilførsel går i stå, så vil produktionen selvfølgelig også gøre det. Denne første lov beviser med andre ord, at udviklingslæren kun er en filosofi, som videnskabeligt og bevisligt ikke hænger sammen.

Termodynamikkens 2. lov beskriver ’energiens forfald’. Den beskriver, at alle ændringer [i fx universet] sker i retning af øget uorden – og ikke det modsatte, som darwinismen påstår. Det præciseres, at dette forfald af energien skyldes nødvendige naturprocesser, som bare går en vej, nemlig mod destruktion af den energi, som paradoksalt nok ikke kan tilintetgøres. Denne 2. lov eliminerer altså alle muligheder for den udvikling, som udviklingslæren påstår. Som et eksempel tager vi den samme maskine som før, som kan producere 100.000 dåser i timen ved at få tilført energi og råmateriale. Dette kan vi uden videre tro, fordi den bygger på den pålidelige og logiske 1. lov. Men 2. lov er ligeså logisk. Derfor vil vi stejle, hvis direktøren for firmaet fx sagde, at maskinen selv er blevet til af en dynge metalstumper, der samlede sig på egen hånd ved, at de havde fået tilstrækkelig tid til det. Alle ville grine af en sådan forklaring, for det vil selvfølgelig ikke ske, fordi det strider mod al sund fornuft – og altså også mod termodynamikkens 2. lov, som derimod taler om maskinens forfald, for at blive i billedet. Det er i denne forbindelse, at en forsker har skrevet dette i en videnskabelig artikel i ’Wald’: ’den mest indviklede maskine, [som] mennesket har grublet sig frem til, fx en computer, er barnemad i sammenligning’.

En kemiker i fysik, J.J. Greber har skrevet om det samme og siger:

’Det er lige så fornuftstridigt at tro, at universet og livet er opstået ved et rent tilfælde, som at tro, at man kan få et 12-binds leksikon ud af en eksplosion i et bogtrykkeri’¹⁶.

Loven om bevægelse: Vi skal kort se på en anden universel lov, hvor udviklingslæren modsiges af forskere indenfor kosmologien og astronomien, og det er vedr. ’loven om bevægelse’. Darwinisterne påstår fx, at universet eksploderede sig til eksistens ved det, som bliver omtalt som Big Bang. Som forklaring på, at planeter, stjerner og galakser roterer rundt om egen akse, hævdes det, at det blev sat i gang i eksplosionsøjeblikket. Men dette er umuligt pga. følgende:

Hvis det hele blev slynget ud fra Big Bang pga. en opståede rotationskraft [fx fra venstre til højre], så ville alle planeter, stjerner og galakser i universet automatisk roterer omkring sin egen akse på den samme måde. Det ville derfor være umuligt, at der ville være nogle stjerner, planeter og galakser, som roterede modsat de andre. Denne umulighed har fysikere illustreret ved, at nogle børn står på en karrusel og holder fast, mens den får mere og mere fart på¹⁷. Til sidst bliver børnene, en efter en – slynget ud af karrusellen, alt imens de stadig roterer i luften. Den fysiske lov forklarer, at det selvfølgelig ikke er tilfældigt, hvordan de roterer. Alle vil rotere ens fx fra venstre til højre. Det kan simpelthen ikke lade sig gøre, at eksempelvis et af børnene rotere i den modsatte retning, når det blev slynget ud af karrusellen. Hvis teorien om Big Bang var sand, så ville alle stjerner, planeter og kommende galakser ifølge denne lov også blive slynget ud, mens de alle roterede den samme vej. Men dette er ikke tilfældet! Der er faktisk en del planeter, stjerner og galakser, som roterer modsat de andre [dette kaldes retrograd]. Fx har to planeter i vores solsystem en delvis retrograd; det er Uranus og Venus¹⁸.

Hvis Big Bang teorien om altings begyndelse stemte med virkeligheden, så ville stjernernes og galaksernes fart ifølge samme lov være konstant [pga. det lufttomme rum], eller svagt faldende over tid pga. andre fysiske love, som jeg ikke vil komme nærmere ind på her. For nogle år siden kom det nemlig frem, at alt i universet af en eller anden grund udvider sig og får mere og mere fart på. Denne opdagelse er gjort af tre fysikere fra USA, som i september 2011 har fået ’årets nobelpris i fysik for denne skelsættende opdagelse¹⁹. Man skal nok være en ekspert i fysik for at forstå dette – men det er også nok ganske simpelt at tro, at alt er under Guds planlagte orden, vilje og plan, som han har sagt det i sit ord.

Afslutning

Der kunne nævnes meget mere om universets love, som alle vidner om, at udviklingslæren har et enormt troværdighedsproblem, men det når vi ikke i denne omgang. Det, som her er gennemgået, er da også kun ment som at være en øjenåbner for dem, som ikke helt ved, hvad de skal stille op med den pågående udviklingslære – og samtidig hermed pege på, at den bibelske beskrivelse af Guds skaberværk er en troværdig skildring og videnskabelig set det mest sandsynlige. Derfor bakkes skabelsesberetningen da også op af mange, mange seriøse forskere indenfor alle videnskabelige grene. En af disse forskere siger:

’skabelsesdoktrinen går ikke imod termodynamikkens love, eller nogen anden lov i universet, men er i harmoni med den’²⁰.

En af de førende eksperter på sit område er professor Chandre Wickramasinghe, som siger:

Helt fra jeg fik min første oplæring som videnskabsmand blev jeg kraftig hjernevasket til at tro, at videnskab er uforenelig med nogen form for direkte skabelse. Det har kostet megen lidelse at skille mig af med denne opfattelse. Jeg bryder mig ikke om den situation og sindstilstand, jeg er kommet ind i, men jeg ved nu, at der ikke findes nogen anden måde at forstå den nøjagtige orden af livets kemiske stoffer, end at henvise til en kosmisk skabelse²¹.

Til sidst vil jeg også citere en dansk botaniker, Johannes Warming, som er verdenskendt som grundlægger af den økologiske plantegeografi. Han siger:

Nutidens standpunkt er dette: Videnskaben kender intet eksempel på, at levende væsener er opstået forældreløse af det livløse stof. Videnskaben har ikke rokket ved bibelens første ord: I begyndelsen skabte Gud himmelen og jorden’. Udviklingslæren er en ubevist og ubeviselig sag, en trossag²².

Dette er sandt! Videnskaben har ikke rokket ved bibelens beskrivelse af Gud som Skaber. Og det kommer den heller ikke til, fordi udviklingslæren er ubevist og er ubeviselig. Som vi så det ovenfor, skrev Chandre Wickramasinghe, at han ’som videnskabsmand blev.. kraftig hjernevasket’. Og det er et stort problem, fordi vi lever i denne verden og må hele tiden forholde os til, om det, vi får fortalt, fx om livet og livets mening, er sandfærdig eller ikke. Selvom bibelen ofte ikke er i høj kurs, så er det kun der, vi finder det sande svar på, hvor vi kommer fra og hvor vi går hen. Hvis det var sandt, at vi nedstammer fra aberne, som igen nedstammer fra en bakterie, som tilfældigt har fået liv fra ikke-organisk materiale, så står vi selvfølgelig ikke til ansvar overfor Gud. Og så har vi heller ikke brug for en Frelser. Og så er vi ’uden håb og uden Gud i verden’, som Paulus skriver det i Ef 2:12.

Men dette er da heller ikke sandt! Og derfor er udviklingslærens teori om, at vi nedstammer fra dyr – og ikke fra Gud, da også en løgn fra helvede. I del 2 skal vi se nærmere på nogle af de argumenter, som darwinismen ynder at fremføre som bevis for, at alt liv på jorden har udviklet sig til det, vi ser i dag. Og vi skal her se på nogle eksempler, som påviser, at udviklingslærens teorier er opbygget 100% på luftkasteller, som er løgne, som alle kan se, hvis de da ikke lukker øjnene for sandheden. Gennem disse eksempler er det trosstyrkende at kunne konkludere, at al sand zoologi, biologi, geologi, palæontologi osv. igen og igen synes at bevise, at Gud har skabt alt, som han har sagt det i sit ord.

Kilde: Jesus-lever.dk

Eskild Særkjær

Kildehenvisninger:

1. Thoralf Gilbrant: Darwin & endetidens antikristelige verdensreligion, s. 127.
2. Odd Sæbö: Udviklingslæren, videnskab eller tro? s. 183.
3. Jfr. Udvikling eller skabelse, af H. Enoch, s. 77
4. Fx http://www.try-god.com/view_page.asp?id=177 og ’Jesus gjenkomst’, bind 5, af Oskar Edin Indergaard
5. http://www.try-god.com/view_page.asp?id=177
6. Thoralf Gilbrant: Darwin & endetidens antikristelige verdensreligion, s. 34.
7. Udvikling eller skabelse, af H. Enoch, s. 74.
8. Thoralf Gilbrant: Darwin & endetidens antikristelige verdensreligion, s. 134.
9. http://tagryggen.dk/newsblog/130.html.
10. http://tagryggen.dk/newsblog/108.html
11. Thoralf Gilbrant: Darwin & endetidens antikristelige verdensreligion, s. 22.
12. Samme, s. 134
13. Samme, side 9
14. Odd Sæbö: Udviklingslæren, videnskab eller tro? , 168-169.
15. Thoralf Gilbrant: Darwin & endetidens antikristelige verdensreligion, s. 77, 149.
16. Udvikling eller skabelse, af H. Enoch, s. 117.
17. Hørt i ’Videnskabens verden’ forår 2011. jfr. http://www.matnatverdensklasse.dk/uv-mat/nat-alle/big-bang.pdf
18. Som ovenfor, inkl. studie af flere hjemmesider vedr. dette emne, fx http://www.denstoredanske.dk/It,_teknik_og_naturvidenskab/Astronomi/Himmellegemernes_positioner_og_bev%C3%A6gelser/retrograd og http://www.facebook.com/topic.php?uid=112032300204&topic=11558
19. http://www.dr.dk/Nyheder/Udland/2011/10/04/121440.htm
20. Udvikling eller skabelse, af H. Enoch, s. 113.
21. Odd Sæbö: Udviklingslæren, videnskab eller tro? side 142.
22. Thoralf Gilbrant: Darwin & endetidens antikristelige verdensreligion, s. 18.

The following two tabs change content below.

• Profil
• Nyeste indlæg

Skriften

Nyeste indlæg af Skriften (se alle)

• Jordan advarer Israel om ‘katastrofale konsekvenser’, hvis al-Aqsa-moskeen igen stormes af tropper - 10. april 2023
• Døden – den legemlige opstandelse - 9. april 2023
• Endnu en kirkelukning i Indonesien - 9. april 2023
• Israel tester dronelevering af blod og andre kritiske medicinske forsyninger - 9. april 2023
• Den nigerianske regering ser væk, mens landbrug fortsætter med at blive ødelagt - 7. april 2023