Urevangeliet – Fake News

Da vi i en Facebookgruppe har diskuteret Urevangeliet (også kaldt De Tolv Helliges Evangelium) Har jeg besluttet at bringe cand. theol. phd. Peter Olsens omtale her:

De Tolv Helliges Evangelium blev udgivet på engelsk i 1900 af den engelske præst Gideon Jasper Richard Ouseley (1835-1907). Han skrev i forordet:

“De Tolv Helliges Evangelium er et af de ældste og det mest komplette af alle tidlige kristne skrifter, og det opbevares i sit hele i et buddhistisk kloster i Tibet, hvor det var blevet gemt af en mand fra essæernes samfund, som ville bringe det i sikkerhed, så det ikke skulle komme i forfalskeres hænder. Det bringes nu for første gang i en oversættelse fra den aramæiske tekst … Dette kan identificeres som det oprindelige evangelium, fra hvilket de andre blev mere eller mindre nøjagtigt afskrevet.”

Men Ouseley siger, at han ikke selv har fundet dette ‘evangelium’ i Tibet. I stedet fik han det ad spiritistiske kanaler. Ånderne har endda været så elskværdige at oversætte den aramæiske tekst til engelsk for Ouseley.

Dette såkaldte evangelium, som også kaldes Vegetarevangeliet, beskriver i 96 kapitler Jesus som buddhistisk dyreværnsmand. Det sammenskriver beretninger fra de fire kanoniske evangelier, men udelader og tilføjer efter forgodtbefindende. Særligt tilføjes beretninger fra Jesu barndom og ungdom og den undervisning, som Jesus hævdes at have givet disciplene i tiden mellem opstandelse og himmelfart.

Vi får bl.a. at vide, at Jesus fra sit 18. til sit 24. år var gift med Miriam: “Men hun døde, for Gud tog hende, så at han [Jesus] kunne fortsætte med de højere ting, som han måtte gøre … Igennem syv år talte han med Gud ansigt til ansigt, og han lærte fuglenes og dyrenes sprog at kende, og lærte at kende træernes, urternes og blomsternes lægekraft, og ædelstenenes hemmeligheder; og han lærte solens og månens og stjernernes bevægelser at kende; og skrifttegnenes kraft og kvadratets og cirklens hemmeligheder lærte han at kende, og tingenes, tallenes og tegnenes forvandlinger” (kap 6,10-12).

Derefter tog Jesus på dannelsesrejse i Assyrien, Persien og Indien. Vel hjemme i Israel samlede han en skare af disciple om sig, men knyttede sig særligt til en af dem, Maria Magdalene. Dem underviste han så om æonerne, så de kunne “opnå viden om mysterierne og indgå i lysets rige” (kap 65,8). En af disciplene spurgte ham: “Mester, hvornår skal Riget komme?” Og han svarede og sagde: “Når det, som er udenfor, bliver ligesom det, der er indenfor, og når det, som er indenfor, bliver ligesom det, der er udenfor, og når det mandlige sammen med det kvindelige hverken er mandligt eller kvindeligt, men To i Én” (kap 66,13).

Senere får vi en skildring af dommedag, der minder om Matt 25. Men så hedder det: “Da vil han også tale til dem ved den venstre side: ‘Gå bort fra mig, I onde sjæle, til den evige ild, som I har beredt jer selv, indtil I er syv gange rensede og befriede fra jeres synder” (kap 67,11). Denne tanke om lutring udvides med følgende oplysning: “For dem, som har gjort det onde, gives der ingen ro; for de skal komme og gå og må udholde straffe i mange tidsaldre, indtil de er blevet fuldkomne. Men for dem, som har gjort godt, og som har nået fuldkommenhed, er der endeløs hvile, og de går ind til det evige liv. De hviler i den Evige. Den gentagne død og fødsel har ikke mere nogen magt over dem; for dem drejer den Eviges hjul ikke mere, for de er nået frem til Midtpunktet, hvor evig ro råder, og alle tings midtpunkt er Gud” (kap 69,3f). Gennem mange reinkarnationer skal vi altså lutres, indtil vi er blevet fuldkomne og kan nå op til Gud.

Denne vandring mod fuldkommenhed har bl.a. at gøre med erkendelse (gnosis): “Vær tro mod det lys, I har, indtil et højere lys gives jer. Søg mere lys, og I skal leve i overflod; hvil ikke, inden I har fundet det. Gud giver jer alle sandheden ligesom en stige med mange trin til sjælens frelse og fuldkommengørelse; og det, som synes at være sandheden i dag, vil I forlade for den højere sandhed af i morgen” (kap 90,9f).

Jesus gav også vejledning i menighedens ritualer: “Lad barnet, når det er otte dage gammelt, blive fremstillet for Fader-Moderen, som er i himlen … og lad presbyteren hælde rent vand over det … Efter syv år, eller når de begynder at kende det gode fra det onde og lærer at vælge det gode, så lad dem komme til mig og modtage velsignelsen ved presbyterens hænder … Og lad dem blive formanet til at afholde sig fra kødspisning og stærke drikke og fra at jage Guds uskyldige skabninger. For skal de stå lavere end hesten og fåret, for hvilke sådant er imod naturen? … Efter yderligere syv år eller når de kender læren og gør det, som er godt og lærer at arbejde med deres egne hænder og vælger et håndværk, hvoraf de kan leve, og når de med faste skridt går ad den rigtige vej. Lad dem da bede om indvielsen, og lad menighedens overhoved eller presbyter eksaminere dem for at se, om de er det værd; og lad dem ofre taksigelse og bøn, og døb dem i adskillelsens vand, for at de må stå op til et nyt liv, bekende sig til Gud som deres Fader og Moder og love at adlyde den hellige lov … Når de har nået den modne alder og inde i sig har åbenbaret åndens syvfoldige gaver. Lad da forsamlingens overhoved give bøn og taksigelse, og forsegl dem med den hellige olies segl. Det er godt, at alle prøves syv år i hver grad” (kap 91,6-10).

Derefter giver Jesus retningslinjer for ægteskab, nadver, skriftemål, helbredelsens tjeneste og forskellige embeder. Det er bedst at leve ugift. Både mænd og kvinder kan være menighedsledere, presbytere. Men over dem skal der være ‘en engel’ (en biskop).

Kort før Jesus og Maria Magdalene farer til himmels sammen (kap 95,8), forklarer Jesus, at det sande evangelium skal blive skjult, men genfindes i den sidste tid. Det forklarer, at De Tolv Helliges Evangelium kunne genopdages sidst i det 19. århundrede. Men i virkeligheden er det nok først blevet til på det tidspunkt. Professor på Menighedsfakultetet i Århus, Peter V Legarth, skriver på www.jesusnet.dk som svar på et spørgsmål om de nyere evangelier: “Det er alt sammen en forfalskning. Det er snyd og plattenslageri.”

Kilde: Jesus & Apokryferne – Logos Media

Lignende indlæg:

  • Skal jeg vogte min bror? Efter Kain havde slået hans bror ihjel spurgte Gud Herren ham: »Hvor er din bror Abel?« Kain svarede: »Det ved jeg ikke. Skal jeg vogte min bror?« (1Mose 4:9) Dette Kains sindelag har […]
  • Mosul takker Mission Øst for livsvigtig hjælp Kampene raser lige nu i den vestlige del af Mosul, og Mission Øst fortsætter med at hjælpe tusinder af irakere, der er klemt i kampene mellem internationalt støttede regeringsstyrker […]
  • 20. februar: Efter Guds hjerte EFTER GUDS HJERTE Dengang profeten Natan kom til ham, fordi David havde været sammen med Batseba. (Sl 51:2) Israels mægtige og mest elskede konge havde syndet, og det noget så […]
  • 11. april: Råb det ud blandt folkene RÅB DET UD BLANDT FOLKENE Fortæl om hans herlighed blandt folkene, om hans undere blandt alle folkeslag! (Sl 96:3) Denne salme tilhører gruppen af kongesalmer, ligesom salme 94, jeg […]
Tagged with:    

Følg Skriften på de sociale medier

Facebooktwitteryoutubeinstagram
Web Design MymensinghPremium WordPress ThemesWeb Development