HERREN SER EFTER TROEN
Men Herren sagde til Samuel: »Se ikke på hans udseende og højde; ham forkaster jeg, for det drejer sig ikke om det, mennesker ser på; mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet.« (1Sam 16:7)
Profeten Samuel skulle salve den nye konge, Herren sendte ham til betlehemitten Isaj, for han havde udset sig en af hans sønner til konge. Da Samuel så Isajs førstefødte Eliab (1Sam 17:13), blev han slået af hans mandige legemlige fremtoning og tænkte: ”Her står Herrens salvede”. Men Herren irettesætter profeten ”det drejer sig ikke om det, mennesker ser på; mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet”. Herren havde udvalgt den yngste søn, David, en lille rødmosset knægt, til Konge, for David var trods alle sine fejl en mand efter Guds hjerte (Apg 13:22).
I dag står kirken også og spejder efter fremtidens ledere. Hvor er dog den med store talegaver, hvor er dog den med fine karakterer og uddannelsen fra teologistudiet, hvor er dog den, der ved noget om moderne markedsstrategi og branding, så vi virkelig kan komme ud over kirkekanten? Også i dag gælder ordet: ”Herren ser på hjertet”. Nogle gange tænker jeg i mit stille sind, mon en mand som Kong David kunne blive ansat i dagens kirkelige organisationer?
Jeg er mange gange blevet spurgt, ”hvad står i vejen for din tjeneste”, og jeg har stort set lige så mange gange svaret ”min synd”. Der er ikke noget som synden, der kan få en til at tøve med at kalde sig et Guds barn, Der er ikke noget som synden, der kan få sig til at føle sig uværdig til tjeneste i Guds rige. Men Jesus ser ikke efter synden i dit liv, han ser efter troen i dit hjerte. Jesus udslettede nemlig dine synder på korset, både dem vi alle kan se, og dem kun du og Jesus kender til. Jesus kommer snart, og når han gør, kigger han ikke efter syndfrie kristne, men efter om han kan finde troen på jorden (Luk 18:8).
Bibellæseplan: Joh 13:21-38; 1Sam 16; Sl 137
Lignende indlæg:
Nyeste indlæg af Skriften (se alle)
- Jordan advarer Israel om ‘katastrofale konsekvenser’, hvis al-Aqsa-moskeen igen stormes af tropper - 10. april 2023
- Døden – den legemlige opstandelse - 9. april 2023
- Endnu en kirkelukning i Indonesien - 9. april 2023
- Israel tester dronelevering af blod og andre kritiske medicinske forsyninger - 9. april 2023
- Den nigerianske regering ser væk, mens landbrug fortsætter med at blive ødelagt - 7. april 2023