11. December: Saligprisning

andagt nicki 11,12,15

SALIGPRISNING

Salig er den, som læser op, og de, som hører profetiens ord og holder fast ved det, der står skrevet i den; for tiden er nær (Åb 1:3).

Mange i kirken har det svært med Åbenbaringsbogen, og det kan der være mange grunde til. Den er yderst jødisk i sit sprogbrug. Den er gennem tiden blevet meget misbrugt og mistolket. Den har store og lange domsafsnit, man ikke bryder sig om. Den forudsætter, at man er godt inde i bibelens andre, særligt de gamle testamentelige, bøger for at kunne forstå den. Man synes, at det er en ’lukket bog’, men hvor Daniels bog blev forseglet til endetiden, fik Johannes specifikt at vide, at han ’ikke skulle forsegle profetiens ord i denne bog, for tiden er nær’ (Dan 12:4; Åb 22:10).

Der er efter Herrens ord stor velsignelse ved at høre og bevare Guds ord (Luk 11:28), men Åbenbaringsbogen gør særligt opmærksom på sig selv: ”Salig er den, som læser op, og de, som hører”. Lad den dog blive læst op og hørt i menigheden. Den, der har øre, skal høre, hvad Ånden siger til menighederne. Hvad skal vi høre? ”Profetiens ord”, for Jesu vidnesbyrd er profetiens ånd (Åb 19:10).

Salig er den, som ikke bare hører, men som også ”holder fast ved det, der står skrevet i den”. Jeg har en lille hobby med at samle på kommentarer til Johannes Åbenbaring og har over 40 i mit bibliotek. De udemærker sig ved, at den ene tolker mere hovedrystende end den anden. Hold fast ved det, der står skrevet i bogen, ikke i alle mulige og umulige tolkninger, da vil du se, at bogen, sammen med resten af bibelen, udmærket ’tolker’ sig selv.

Hvorfor er det vigtigt at læse, høre og holde fast ved denne bog? For tiden er nær.

Bibellæseplan: Åb 1; Es 49; Ez 17

Lignende indlæg:

  • 31. December: Godt Nytår GODT NYTÅR Herren Jesu nåde være med alle (Åb 22:21)! Så er vi kommet til årets sidste dag og dermed også den sidste andagt i denne serie. I morgen begynder noget nyt, et nyt år. En ny […]
  • 30. December: Guds løfte til David GUDS LØFTE TIL DAVID Salig og hellig er den, der har del i den første opstandelse; dem har den anden død ingen magt over, men de skal være Guds og Kristi præster og være konger med ham […]
  • 29. December: Gud skal du tilbede GUD SKAL DU TILBEDE Jeg faldt ned for dens fødder for at tilbede den, men den sagde: »Nej! Jeg er kun tjener som du og dine brødre, der holder fast ved Jesu vidnesbyrd. Gud skal du […]
  • 28. December: Din sjæls begær DIN SJÆLS BEGÆR Den frugt, som din sjæl begærede, har du mistet, og alt det prangende og pragtfulde har du tabt, ingen skal kunne finde det mere (Åb 18:14). Den store skøge vi hørte om […]
Tagged with:     ,

Følg Skriften på de sociale medier

Facebooktwitteryoutubeinstagram
Web Design MymensinghPremium WordPress ThemesWeb Development