12. August: Fortvivlelse

andagt eskild 12,8,15

FORTVIVLELSE

“Jeg væmmes ved livet; jeg vil give min klage frit løb og tale i min fortvivlelse”, (Job 10:1)

Job er forståeligt nok i krise. Hele situationen synes håbløs, han er syg og måske døden nær, og så kommer hans venner og siger, at det er hans egen skyld. De siger endda, at han må omvende sig for at få det godt igen. Men, omvende sig fra hvad? Han vidste, at den bagvedliggende årsag ikke er synd, men hvad er det så? Han kender ikke svaret, men vender sig til Gud og giver udtryk for sin store fortvivlelse. Han ved, at han er uskyldig, og begynder at beskylde Gud for at være uretfærdig, og siger til ham: ‘Du.. leder efter min synd, skønt du ved, jeg ikke er skyldig’, v. 7.

Det er da forkert at ‘skælde ud’ på Gud? er der en del, der hævder. Det er det vel på en måde også. Men Gud, som kender os og ved, hvad der bor i os, ønsker selvfølgelig, at vi vil tale med ham om alle vore problemer, og give udtryk for alt det, der ligger os på hjerte. Det opfordrer han da også til flere steder, jfr. Fil. 4:6. Han er jo vor Fader, hvorfor skulle han ikke lytte til det, vi har at sige? Han vil derigennem hjælpe os til at komme ind i ‘hans fred, som overgår al forstand’.

I næste vers siger Job til Gud: ‘Døm mig ikke skyldig’. I sin fortvivlelse tror han, at han, udover alle de andre lidelser, nu også har Gud imod sig. Det er, som om han tænker: ‘Sådan må det være, for ellers var alt dette ikke sket’. Der er også kristne i dag, som føler dette. Men sådan er det heldigvis ikke. Gud elsker dig og har omsorg for dig, også selvom du måske ikke kan se det lige nu. Gud vil aldrig dømme den skyldig, som har sat sin lid til hans nåde og frelse.

Bibellæseplan: Rom 12; 1Krøn 3-4; Job 10

Lignende indlæg:

  • 20. December: Her er jeg HER ER JEG "Da svarer Herren, når du kalder; på dit råb er hans svar: Her er jeg", (Es. 58:9) Dette udsagn er et gennemgående tema i bibelen. Den almægtige Gud i himlen har aldrig lagt […]
  • 19. December: Bibelens kernebudskab BIBELENS KERNEBUDSKAB "Så siger den højt ophøjede, som troner evigt, hvis navn er 'Hellig': I højhed og hellighed bor jeg, hos den knuste, i ånden bøjede, for at kalde de bøjedes ånd og […]
  • 18. December: For vore øjne FOR VORE ØJNE "Dette er Gud Herrens ord, han, som har samlet Israels fordrevne. Jeg vil føje flere til dem, der allerede er samlet", (Es. 56:8) Denne tekst har jeg taget fra […]
  • 17. December: Gud er Gud GUD ER GUD "Som himlen er højere end jorden, er mine veje højere end jeres og mine tanker højere end jeres", (Es. 55:9) Vi vil ofte gerne forstå det, der sker omkring os, og alle har […]
Tagged with:     ,

Følg Skriften på de sociale medier

Facebooktwitteryoutubeinstagram
Web Design MymensinghPremium WordPress ThemesWeb Development