15. Oktober: Glade i Helligånden

andagt Nicki 15,10,15

GLADE I HELLIGÅNDEN

I efterlignede os, og Herren, og I tog under stor trængsel imod ordet, glade i Helligånden (1Thess 1:6).

Nogle kristne har en tendens til at bære rundt på alvorlige og sorgrige ansigter. Det er svært at se på dem, at kristendommen skulle indeholde nogen form for glæde, tværtimod ser det mere ud som om, kristendommen er en eller anden sur pligt, de helst ville være fri for. Andre kristne derimod virker som om, de besidder en påtaget glæde, deres øjne kan være fulde af smerte og sorg, men munden bekender glæde, for glad skal man jo være som kristen. En sådan overflade glæde knuser på sigt et menneske.

”Glæd jer altid i Herren! Jeg siger atter: Glæd jer (Fil 4:4)!”, siger Skriften. Hvad er det for en glæde, og hvor findes den? Dagens ord minder os om, at glæden ikke er at finde i de ydre omstændigheder; det var under stor trængsel, menigheden var glad. Livet går op og ned, der kan være forfølgelse, forhånelse, sorg, sygdom og anden trængsel, og dog er den kristne glæde til stede, ikke som en påtagethed eller i stedet for tårer, men som grundtone.

Som dagens vers siger, findes glæden nemlig der, hvor mennesker ved ånden tager imod ordet. Da mindes vi, hvad Herren vandt på Golgata. Da husker vi, at uanset hvad vi bliver udsat for af ydre omstændigheder, så tilhører vi Herren. Da ihukommer vi, at Jesus med al ønskelig tydelighed viste os, at livet er stærkere end døden, da han på tredje dagen stod op af døden, og sorgen blev afløst af glæde.

Amen! Glæden findes i Håbets Gud, der fylder os med al glæde og fred i troen, så vi bliver rige i håbet ved Helligåndens kraft! Amen! (Rom 15:13)

Bibellæseplan: 1Thess 1; Est 6:14-8:17; Joel 2:12-32

Lignende indlæg:

  • 31. December: Godt Nytår GODT NYTÅR Herren Jesu nåde være med alle (Åb 22:21)! Så er vi kommet til årets sidste dag og dermed også den sidste andagt i denne serie. I morgen begynder noget nyt, et nyt år. En ny […]
  • 30. December: Guds løfte til David GUDS LØFTE TIL DAVID Salig og hellig er den, der har del i den første opstandelse; dem har den anden død ingen magt over, men de skal være Guds og Kristi præster og være konger med ham […]
  • 29. December: Gud skal du tilbede GUD SKAL DU TILBEDE Jeg faldt ned for dens fødder for at tilbede den, men den sagde: »Nej! Jeg er kun tjener som du og dine brødre, der holder fast ved Jesu vidnesbyrd. Gud skal du […]
  • 28. December: Din sjæls begær DIN SJÆLS BEGÆR Den frugt, som din sjæl begærede, har du mistet, og alt det prangende og pragtfulde har du tabt, ingen skal kunne finde det mere (Åb 18:14). Den store skøge vi hørte om […]
Tagged with:     ,

Følg Skriften på de sociale medier

Facebooktwitteryoutubeinstagram
Web Design MymensinghPremium WordPress ThemesWeb Development