DER ER IKKE FRELSE I NOGEN ANDEN
“Der er ikke frelse i nogen anden (end Jesus); thi der er ikke under himmelen givet mennesker noget andet navn, hvorved vi kan frelses”, (Apg 4:12)
Engang hørte jeg en, der mente, at tesen om, at ‘enhver er salig i sin tro’, er et vers fra bibelen. Men, hvis dette var tilfældet, så ville alt ‘det med Jesus’ være fuldstændig meningsløs – så ville det hele ikke være andet end løgn og svindel. Som fx når Jesus siger: ‘Jeg er vejen, sandheden og livet! Ingen kommer til Faderen uden ved mig’, Joh 14:6. Andre, selv mange teologer, mener, at Guds kærlighed gør, at han vil frelse alle, også selvom de ikke tror på ham. På den måde er de med til at give mennesker det indtryk, at alt er vel, selvom det ikke er tilfældet. Der er nemlig kun på en måde, at den enkelte kan blive frelst, og det er ved at tro på Jesus, og hans frelsesværk.
Det stemmer helt med det, der står skrevet i Ef 2:8-9: ‘Thi af nåden er I frelst ved tro (på Jesus); det skyldes ikke jer selv, Guds er gaven; det skyldes ikke gerninger, så nogen kan rose sig’. Det, der her siges, betyder konkret, at intet menneske kan opstille en anden vej til frelse end den, Gud har åbenbaret for os gennem sit ord. Dette gør, at intet menneske kan gøre sig fortjent til modtage den. Derfor er det, at der står, at Gud gav os denne gave, som er identisk med hans nåde, kærlighed og frelse. Det er da også dét, der menes med ordene om, at der ikke er frelse i nogen anden, end ved Jesus Kristus. Det vigtige spørgsmål til dig i dag er derfor: Har du taget imod Jesus som din frelser? Ellers gør det nu, inden det kan blive for sent at gøre det.
Bibellæseplan: Apg 4:1-22; 2Sam 9-10; Ord 4
Lignende indlæg:
Nyeste indlæg af Skriften (se alle)
- Jordan advarer Israel om ‘katastrofale konsekvenser’, hvis al-Aqsa-moskeen igen stormes af tropper - 10. april 2023
- Døden – den legemlige opstandelse - 9. april 2023
- Endnu en kirkelukning i Indonesien - 9. april 2023
- Israel tester dronelevering af blod og andre kritiske medicinske forsyninger - 9. april 2023
- Den nigerianske regering ser væk, mens landbrug fortsætter med at blive ødelagt - 7. april 2023