ABBA, FADER!
En mands livsmod får ham til at udholde sin sygdom, men hvem kan bære modløshed? (Ord 18:14)
Elsker man livet kan man stå mange strabadser igennem. Nærer man håb til alle de velsignelser et langt liv kan bringe, så har man meget at stå imod med, når ulykken rammer en. Jeg kender op til flere kristne, der lider af smertefulde og uhelbredelige sygdomme, men som midt i deres lidelse udholder deres sygdom og forbliver trofaste i deres tjeneste, ofte til store velsignelse og vidnesbyrd for alle os andre. Det er alt ære og pris værd.
Hvad har givet disse brødre og søstre en sådan udholdenhed? Svaret er livsmod. De har sat deres lid, deres kærlighed og deres håb til ham, der har udslettet sygdommen og besejret døden, til ham der er livet selv, Jesus Kristus.
I skærende kontrast til livsmod står modløsheden. Er et menneske først blev ramt af modløshed, så skal der ikke meget modstand til, før livet virker uoverskueligt. Modløsheden er en farlig fjende, har den først vundet indpas i dit sind, kan selv det mindste bump på vejen få din verden til at ramle sammen. Kære ven, du er i Jesus Kristus blevet et Guds barn. Herren har skænket dig sin Helligånd, det er ikke en ånd, som giver trællekår, så du atter skal leve i frygt. Det er Ånden, der giver håb og ikke håbløshed. Det er den ånd, der giver barnekår, og i den kan du råbe: “Abba, fader” til himlens og jordens Herre, hver gang modløshed søger at angribe dig.
Bibellæseplan: Apg 11:19-30; 1Kong 2; Ord 18
Lignende indlæg:
Nyeste indlæg af Skriften (se alle)
- Jordan advarer Israel om ‘katastrofale konsekvenser’, hvis al-Aqsa-moskeen igen stormes af tropper - 10. april 2023
- Døden – den legemlige opstandelse - 9. april 2023
- Endnu en kirkelukning i Indonesien - 9. april 2023
- Israel tester dronelevering af blod og andre kritiske medicinske forsyninger - 9. april 2023
- Den nigerianske regering ser væk, mens landbrug fortsætter med at blive ødelagt - 7. april 2023