VI OG HELLIGÅNDEN
“Vidner om disse ting er vi og Helligånden, som Gud har givet dem, som adlyder ham”, (Apg 5:32)
Lige forud for denne tekst har vi beretningen om, at apostlene (igen) var blevet fængslet, og lige før deres løsladelse fik de disse ord med på vejen: ‘Vi har jo udtrykkeligt forbudt jer at lære i dette navn’, men de havde svaret: ‘Man bør adlyde Gud mere end mennesker’. Det samme sagde Luther: ‘Det er vigtigt at adlyde øvrigheden, men kun, hvis det ikke går mod Guds vilje’. Hvad er Guds vilje? Det er let nok at forstå, at Gud vil, at mennesker skal høre evangeliet om Jesu stedfortrædende død for dem, men andre gange kan det være svært. Her er det, at Helligånden, som mennesker får, når de kommer til tro på Jesus, kommer ind i billedet. Når vi beder om indsigt i Guds vilje, vil Helligånden give os det. Det gør han bl.a. ved at ‘forvandle os gennem en fornyelse af vores sind, så vi må kunne skønne, hvad der er Guds vilje: det gode, velbehagelige og fuldkomne’, Rom 12:2.
Læser vi teksterne i NT får vi fx at vide, at Helligånden, som er ét med Faderen og Sønnen, og som bor i os; derfor både vil og kan vejlede os, hjælpe os, styrke os – og for evigt være med os. Dette vidunderlige løfte og erfaring er virkelig værd at bygge sit liv op på. Jesus har bedt os om at være hans vidner, men det kan vi ikke gøre i egen kraft. Derfor er det så vigtigt, at vi lader Helligånden virke det i os, som han ønsker at gøre, så han, ligesom de første disciple, kan vidne med, når vi taler til mennesker om Jesus.
Bibellæseplan: Apg 5:17-42; 2Sam 14; Ord 7:6-27
Lignende indlæg:
Nyeste indlæg af Skriften (se alle)
- Jordan advarer Israel om ‘katastrofale konsekvenser’, hvis al-Aqsa-moskeen igen stormes af tropper - 10. april 2023
- Døden – den legemlige opstandelse - 9. april 2023
- Endnu en kirkelukning i Indonesien - 9. april 2023
- Israel tester dronelevering af blod og andre kritiske medicinske forsyninger - 9. april 2023
- Den nigerianske regering ser væk, mens landbrug fortsætter med at blive ødelagt - 7. april 2023