RETFÆRDIGHEDENS SEJRSKRANS
På den dag skal han stå på Oliebjerget, som ligger øst for Jerusalem. Oliebjerget skal spaltes i to dele fra øst til vest, så der dannes en meget stor dal. Den ene halvdel af bjerget skal rykke mod nord, den anden mod syd (Zak 14:4).
Sidste gang apostlene så Jesus, var de samlet med ham på Oliebjerget. Jesus gav dem, og dermed os, befalingen, at vi ved Helligåndens kraft skulle være hans vidner både i Jerusalem og i hele Judæa og Samaria og lige til jordens ende. Så læser vi: ”Da han havde sagt dette, blev han løftet op, mens de så på det, og en sky tog ham bort fra deres øjne. Som de nu stirrede mod himlen, mens han fór bort, se, da stod der to mænd i hvide klæder hos dem. De sagde: »Hvorfor står I og ser op mod himlen, galilæere? Den Jesus, som er blevet taget fra jer op til himlen, skal komme igen på samme måde, som I har set ham fare op til himlen«” (Apg 1:9-11).
Vi har altså Herrens bud til at evangelisere verden, mens vi venter på, at Menneskesønnen kommer i skyerne med megen magt og herlighed (Mark 13:26). Jesus Kristus kommer igen på samme måde, som han fór til himmels og på samme sted, ikke i Rom, Wittenberg, Geneva eller Azuza street, men på ’Oliebjerget, som ligger øst for Jerusalem’.
Hvordan har du det med budskabet om Jesu genkomst? Er det en sorg eller en glæde for dig? Eller ønsker du slet ikke at høre dette budskab? Bibelen fortæller, at der går mange tegn forud for Herrens genkomst, bl.a. at Israel skal samles i deres hjemland. Men også mange mørke tegn: Krig og ufred, hungersnød og jordskælv, mange falske profeter og stor åndelig vildfarelse. Ser du disse tegn? Og hvis ja, skræmmer de dig så? Jesus sagde: ”når disse ting begynder at ske, så ret jer op og løft jeres hoved, for jeres forløsning nærmer sig” (Luk 21:28). Jesus Kristus kommer, og Herren den retfærdige dommer har retfærdighedens sejrskrans i vente til alle dem, som har glædet sig til hans tilsynekomst (2Tim 4:8).
Bibellæseplan: 1Pet 3; Es 29-30; Zak 14
Lignende indlæg:
Nyeste indlæg af Skriften (se alle)
- Jordan advarer Israel om ‘katastrofale konsekvenser’, hvis al-Aqsa-moskeen igen stormes af tropper - 10. april 2023
- Døden – den legemlige opstandelse - 9. april 2023
- Endnu en kirkelukning i Indonesien - 9. april 2023
- Israel tester dronelevering af blod og andre kritiske medicinske forsyninger - 9. april 2023
- Den nigerianske regering ser væk, mens landbrug fortsætter med at blive ødelagt - 7. april 2023