28. april: Gør dette til ihukommelse af mig

andagt Gummesen 28,04,15

GØR DETTE TIL IHUKOMMELSE AF MIG

”Og han tog et brød, takkede og brød det, gav dem det og sagde ”Dette er mit legeme som gives for jer, gør dette til ihukommelse af mig.” (Luk 22:19)

Det er påske i Israel og Jesus er samlet med sine disciple for at spise påskelammet. Jøderne fejrede påsken for at mindes dengang Herren udfriede dem fra slaveriet i Egypten. Det var også formålet med det måltid som Jesus og hans disciple var samlet omkring.

Han tager brødet, og giver det til disciplene med ordene dette er mit legeme som gives for jer. Verset lige efter beskriver hvordan Jesus tager bægeret med vin og siger: dette er den nye pagt ved mit blod, som udgydes for jer. Dermed opfylder Jesus profeten Jeremias ord om at Herren vil stifte en ny pagt. En pagt hvor Herren siger: ”Jeg vil være deres Gud og de de skal være mit folk… Jeg tilgiver deres skyld, og husker ikke længere på deres synd” Jer. 31 v. 33 og 34.

Så husk det når du går til nadver og præsten tager brødet, bryder det og deler det rundt. Husk på hvordan Herren blev forrådt, hvordan han blev pint, og naglet til et kors. Husk hvordan hans blod løb ned ad korset da han råbte ”Det er fuldbragt.”

Husk at han gjorde det for dig. Han tog dine synder op på korset, og han gjorde det for at de synder ikke skal tælles med i Guds regnskab når han gør det op på den yderste dag. Da må du, på grund af det Jesus gjorde i påsken stå renset i hans blod.

Bibellæseplan: Luk 22:1-38; Jos 15-17; Sl 109:1-19

Lignende indlæg:

  • 3. maj: Ja, jeg lever JA, JEG LEVER ”Se på mine hænder og fødder – det er mig. Føl på mig og se; en ånd har ikke kød og knogler, som I ser, jeg har.” (Luk 24:39) Jeg er et af de mennesker, som ind i mellem […]
  • 2. maj: Klippen som aldrig rokkes KLIPPEN SOM ALDRIG ROKKES ”Han frygter ikke budskab om ulykke, hans hjerte er trygt i tillid til Herren” (Sl 112:7) Måske har du oplevet at stå overfor en stor ændring i livet som kan […]
  • 1. maj: Hvis du i dit hjerte tror HVIS DU I DIT HJERTE TROR Og han sagde: ”Jesus, husk mig når du kommer i dit rige” (Luk 23:42) I midten hænger Jesus. De 2 andre er forbrydere, er blevet dømt for det de har gjort. […]
  • 30. april: Det står fast DET STÅR FAST ”Ikke ét af alle de gode ord, Herren talte til Israels hus, faldt til jorden; alt gik i opfyldelse.” (Jos 21:45) Det var et løfte mere end 400 år gammelt som Gud opfyldte […]
Tagged with:     ,

Post your comments

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Følg Skriften på de sociale medier

Facebooktwitteryoutubeinstagram
Web Design MymensinghPremium WordPress ThemesWeb Development