3. januar: Et liv i tro

andagt Nicki 03.01.15

ET LIV I TRO

Noa gjorde, ganske som Gud havde befalet ham. (1Mose 6:22)

Noa var en mand, der levede i tro. Verden rundt omkring ham var ugudelig og levede stik mod Guds bud. Midt i denne situation talte Gud til Noa: ”Jeg har besluttet at gøre ende på alle mennesker, for de er skyld i, at jorden er fuld af vold. Nu vil jeg ødelægge dem sammen med jorden.” (1Mose 6:13) Noa skulle bygge en ark, før syndfloden kom. Selvom Noa aldrig havde set en syndflod før, gjorde han ganske, som Gud havde befalet. Hebræerbrevet siger det sådan: ”I tro fik Noa et varsel om det, som endnu ikke var at se, og byggede i sin gudfrygtighed en ark til frelse for sit hus; ved denne tro bragte han dom over verden og blev selv arving til retfærdigheden af tro.” (Heb 11:7)

Hebræerbrevet gør det klart, at det ikke var, fordi Noa holdt Guds bud, han blev arving til retfærdigheden, men fordi han handlede i troslydighed. Et liv i tro på Gud udmønter sig nemlig altid i gerninger, hvis det ikke gør det, er det blot en død teoretisk tro (Jak 2:26). Et liv i tro handler altså ikke om at holde loven for at vinde sig indgang hos Gud, men om at man i troen på Jesus Kristus lever et liv på Hans ord i trolydighed mod Herren. Jesus sagde engang: ”I er mine venner, hvis I gør, hvad jeg påbyder jer.” (Joh 15:14)

Tænkt sig en gang, i tro er lille jeg blevet venner med Gud selv, dommeren over levende og døde. Han taler til mig i hans ord, bibelen, fx når Jesus efter hans berømte bjergprædiken siger disse ord: ”Derfor: Enhver, som hører disse ord og handler efter dem, skal ligne en klog mand, der har bygget sit hus på klippen. Og skybruddet kom, og floderne steg, og stormene suste og ramte det hus. Men det faldt ikke, for dets grund var lagt på klippen. Men enhver, som hører disse ord og ikke handler efter dem, skal ligne en tåbe, der har bygget sit hus på sand. Og skybruddet kom, og floderne steg, og stormene suste og slog imod det hus. Og det faldt, og dets fald var stort.” (Matt 7:24-27)

Se, det er et liv i tro, at høre og handle efter Jesus ord.

Bibellæseplan: Matt 3; 1Mose 6-7; Sl 3

Lignende indlæg:

  • 31. December: Godt Nytår GODT NYTÅR Herren Jesu nåde være med alle (Åb 22:21)! Så er vi kommet til årets sidste dag og dermed også den sidste andagt i denne serie. I morgen begynder noget nyt, et nyt år. En ny […]
  • 30. December: Guds løfte til David GUDS LØFTE TIL DAVID Salig og hellig er den, der har del i den første opstandelse; dem har den anden død ingen magt over, men de skal være Guds og Kristi præster og være konger med ham […]
  • 29. December: Gud skal du tilbede GUD SKAL DU TILBEDE Jeg faldt ned for dens fødder for at tilbede den, men den sagde: »Nej! Jeg er kun tjener som du og dine brødre, der holder fast ved Jesu vidnesbyrd. Gud skal du […]
  • 28. December: Din sjæls begær DIN SJÆLS BEGÆR Den frugt, som din sjæl begærede, har du mistet, og alt det prangende og pragtfulde har du tabt, ingen skal kunne finde det mere (Åb 18:14). Den store skøge vi hørte om […]
Tagged with:     ,

Post your comments

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Følg Skriften på de sociale medier

Facebooktwitteryoutubeinstagram
Web Design MymensinghPremium WordPress ThemesWeb Development