4. November: Fredsfyrsten

andagt eskild 03,11,15

FREDSFYRSTEN

“Betlehem..: Af dig skal der udgå mig én til at være hersker i Israel. Hans udspring er fra fordum, fra evigheds dage”. (Mika 5:1)

Her har vi en af de mange kendte profetier om Jesus i GT. Han skal være Israels hersker og konge, og selvom han skal fødes som et menneske i Betlehem, så kommer han alligevel på samme tid fra Himmelen, fra Gud. Dette understreges af den sidste del af verset: han er ikke blot Davids søn, men han er Guds Søn, og er fra evigheds dage. Igen og igen kommer skriften tilbage til dette vidnesbyrd om Jesus, vor frelser.

I kapitlet går Mika nu derefter over til primært at tale Jesu andet komme. Som i kap. 4 tales der først ganske kort om jødernes landflygtighed, og derefter beskrives deres tilbagevenden til Israels land, hvor “de skal bo trygt, thi skal hans (Jesu) storhed nå jordens grænser. Og han skal være fred”, v. 4-5. Samtidig med, at teksten peger på den samme herlige fremtid som i kap. 4, så peger den også på livet med Jesus her og nu. Han er jo også vor fred; og når der står, at ‘han skal fri os fra Assur’, så betyder det konkret, at således vil han også fri os fra vore fjender. Og ordene om, at Gud vil velsigne og frelse ‘Jakobs rest’, betyder, at således vil Gud også gøre det med enhver af os, som holder ud i en sand tro indtil enden.

Alt det, der står om Jesus i dette kapitel, fx om, at han er fra evighed af, hvilket betyder, at han er Gud selv, samt, at han skal være Israels hersker og fred, knytter det hele sammen med ordene fra Esajas, hvor der står, at “hans navn skal være.. Vældig Gud, Evigheds-Fader, Fredsfyrste. Stort bliver herredømmet, endeløs freden over Davids trone og over hans rige”, Es. 9:6-7. Hvilken vidunderlig fremtid, der oprulles for os, og for Israels folk, som skal blive til velsignelse over hele jorden.

Bibellæseplan: Titus 3; Jer 37-38; Mika 5:2-15

Lignende indlæg:

  • 20. December: Her er jeg HER ER JEG "Da svarer Herren, når du kalder; på dit råb er hans svar: Her er jeg", (Es. 58:9) Dette udsagn er et gennemgående tema i bibelen. Den almægtige Gud i himlen har aldrig lagt […]
  • 19. December: Bibelens kernebudskab BIBELENS KERNEBUDSKAB "Så siger den højt ophøjede, som troner evigt, hvis navn er 'Hellig': I højhed og hellighed bor jeg, hos den knuste, i ånden bøjede, for at kalde de bøjedes ånd og […]
  • 18. December: For vore øjne FOR VORE ØJNE "Dette er Gud Herrens ord, han, som har samlet Israels fordrevne. Jeg vil føje flere til dem, der allerede er samlet", (Es. 56:8) Denne tekst har jeg taget fra […]
  • 17. December: Gud er Gud GUD ER GUD "Som himlen er højere end jorden, er mine veje højere end jeres og mine tanker højere end jeres", (Es. 55:9) Vi vil ofte gerne forstå det, der sker omkring os, og alle har […]
Tagged with:     ,

Følg Skriften på de sociale medier

Facebooktwitteryoutubeinstagram
Web Design MymensinghPremium WordPress ThemesWeb Development