DE YNKVÆRDIGSTE AF ALLE MENNESKER
men er Kristus ikke opstået, er vores prædiken tom, og jeres tro er også tom (1Kor 15:14).
Nogle teologer har fået bildt sig selv ind, at disciplene havde en eller anden form for massehallucination, da de så den opstandne Kristus; til det svarer Skriften: ”er Kristus ikke opstået, er vores prædiken tom, og jeres tro er også tom”. Andre teologer har fået bildt sig selv ind, at Kristus ’opstår’, når han forkyndes i kirken; til det svarer Skriften: ”er Kristus ikke opstået, er vores prædiken tom, og jeres tro er også tom”. Andre teologer igen har fået bildt sig selv ind, at Kristus er ’opstået’ i og med, at hans kirke gør hans gerning og går med hans ord; til det svarer Skriften: ”er Kristus ikke opstået, er vores prædiken tom, og jeres tro er også tom”.
Hvad er konsekvensen, hvis Kristus ikke er opstået? De kristne, der holder fast i bibelens beskrivelse af en legemlig opstandelse, kommer til at stå som falske vidner om Gud. Den kristne tro er tom og forgæves, og vi går stadig fortabt i vore synder. Ja, uden Jesu Kristi opstandelse er vi kristne faktisk de ynkværdigste af alle mennesker, siger Skriften (1Kor 15:13-19).
Men den efterlader os ikke der, hvor mange teologer åbenbart gerne vil efterlade os? Nej, den fortsætter: Men nu er Kristus opstået fra de døde som førstegrøden af dem, der er sovet hen (1Kor 15:20).
Bibellæseplan: 1Kor 15:1-34; 2Krøn 10-11; Job 34
Lignende indlæg:

Nyeste indlæg af Skriften (se alle)
- Skabelsen – Kan 1 Mosesbog 1 og 2 forenes med videnskaben? - 4. august 2020
- Jeg har ikke tid til det der! - 4. august 2020
- KIABB09/10 – Vor trofaste profet - 7. juli 2020
- Herren har gjort store ting for os - 1. juli 2020
- Maria, Guds moder og vores trosforbillede #luthersk vs #katolsk - 24. juni 2020