KUN ÉN DU MÅ FÆSTNE DIN TILLID TIL
Da folk så, hvad Paulus havde gjort, råbte de højt på lykaonisk: »Guderne er i menneskeskikkelse kommet ned til os!« (Apg 14:11)
Vi mennesker er skabt til tilbedelse og tro. Det vil sige, vi konstant ser os om efter noget eller nogen at ligge vores tillid i, og er vores tillid ikke fæstnet hos Jesus Kristus, vil den blive fæstnet på noget andet.
I Lystra blev nogle ikke-kristnes tillid fæstnet til Barnabas og Paulus, da de så, at de ved Jesus Kristus helbredte en lam mand. Apostlene blev forfærdede og svarede: “Mennesker dog! Hvorfor gør I det? Vi er jo mennesker ligesom I. Vi forkynder, at I skal vende om fra disse tomme guder til den levende Gud, som har skabt himlen og jorden og havet med alt, hvad de rummer.” (Apg 14:14-15)
I et syn på øen Patmos blev apostlen Johannes tillid fæstnet til en engel, og da han ville tilbede den, svarede den ham: “Nej! Jeg er kun tjener som du og dine brødre, profeterne, og som de, der holder fast ved ordene i denne bog. Gud skal du tilbede.” (Åb 22:8-9)
I menigheden i Korinth fæstnede de kristne deres tillid til forskellige prædikanter i en sådan grad, at de sagde: “Jeg hører til Paulus, jeg til Apollos, jeg til Kefas, jeg til Kristus.” Men Paulus formaner dem (og os): Er Kristus da blevet delt? Var det måske Paulus, der blev korsfæstet for jer, eller blev I døbt til Paulus’ navn? (1Kor 1:12-13)
Der er kun én, du må fæstne din tillid til. Ham, som havde Guds skikkelse, men gav afkald på det og tog en tjeners skikkelse på. Ham, der ydmygede sig og blev lydig indtil døden, ja, døden på et kors. Ham, der er Sand Gud og Sandt menneske, Jesus Kristus, Immanuel – Gud med os.
Bibellæseplan: Apg 14; 1Kong 7; Ord 22
Lignende indlæg:
Nyeste indlæg af Skriften (se alle)
- Jordan advarer Israel om ‘katastrofale konsekvenser’, hvis al-Aqsa-moskeen igen stormes af tropper - 10. april 2023
- Døden – den legemlige opstandelse - 9. april 2023
- Endnu en kirkelukning i Indonesien - 9. april 2023
- Israel tester dronelevering af blod og andre kritiske medicinske forsyninger - 9. april 2023
- Den nigerianske regering ser væk, mens landbrug fortsætter med at blive ødelagt - 7. april 2023