6. maj: Åndens samlere

andagt bjarke 06,05,15

ÅNDENS SAMLERE

Da iklædte Herrens ånd sig Gideon; han stødte i hornet, og abiezritterne sluttede op bag ham. (Dom 6:34)

”Herrens ånd” svarer til Helligånden. I evangelieteksten samler Jesus hurtigt en gruppe af disciple omring sig. Andreas kommer af sig selv efter Johannes’ vidnesbyrd, og trækker hurtigt Simon (Peter) med sig, og Jesus siger blot ”følg mig” til Filip, hvorefter Filip hiver Nathanael med sig: her virker Helligånden i alle disse mennesker, så de hengiver sig til at følge Jesus.

På lignende vis var det kun pga. Åndens virke i Gideon (Dom 6:34-35), at abiezritterne og befolkning fra Manasse, Asher, Zebulon og Naftali sluttede sig op om Gideon. Ånden samlede dem til at herliggøre Guds navn, (husk begyndelsen af salme 115 i går). Bemærk, hvem Gideon er, som samler: i sig selv er han af Manasse, den mindste stamme (v15), har menneskefrygt (v27), og kræver Guds dobbelte bekræftelse efter et eksplicit løfte (v36-40). Men i kraft af Herrens Ånd er han perfekt til Guds formål med ham. Når Gud udvælger det lave til et højt formål, så er det for, at vi ikke skal blive hovmodige, idet vi husker på, hvor lidt vi kunne uden Guds indgriben. Når vi erfarer os som små, tydeliggøres Guds storhed for os.

Filip besvarer Nathanaels spørgsmål om Jesus med et ”kom og se”. Hvis du kender til Nathanael og Gideons behov for bekræftelse, når det drejer sig om Guds virke i dag, så kan du gøre det til en hobby at samle vidnesbyrd fra andre kristne om, hvordan Helligånden har samlet dem ind til troen. Med tiden vil du sandsynligvis kunne samle nogle ret bemærkelsesværdige vidnesbyrd.

Og gå så frimodigt ud i hverdagen i den ånd der siger ”kom og se!”.

Bibellæseplan: Joh 1:35-51; Dom 6; Sl 116

Lignende indlæg:

  • 10. maj: Kan du bære løftet? KAN DU BÆRE LØFTET? Da han fik øje på hende, flængede han sine klæder og sagde: ”Ak, min datter! Du knuser mig, du styrter mig i ulykke. Jeg har aflagt et løfte til Herren, og jeg kan […]
  • 9. maj: Fri til dobbelthed FRI TIL DOBBELTHED Ad den vej, du befaler, vil jeg løbe, for du har gjort mit hjerte fri. (Sl 119:32) Én af de ting der virkelig kan udfordre ved kristendommen, er den dobbelthed, som […]
  • 8. maj: Ingen overskrift INGEN OVERSKRIFT ”Vinden blæser, hvorhen den vil, og du hører den suse, men du ved ikke, hvor den kommer fra, og hvor den farer hen. Sådan er det med enhver, som er født af Ånden.” (Joh […]
  • 7. maj: Pengene eller livet! PENGENE ELLER LIVET! Til dem, der solgte duer, sagde han: ”Få det væk herfra! Brug ikke min faders hus som markedsplads!” (Joh 2:16) I dagens tekst i dommerbogen besejrer Gud en hær på […]
Tagged with:     ,

Følg Skriften på de sociale medier

Facebooktwitteryoutubeinstagram
Web Design MymensinghPremium WordPress ThemesWeb Development