ET NÅDESTEGN
Der kom nu nogle folk ned fra Judæa og ville belære brødrene: »Hvis I ikke omskæres efter Moses’ skik, kan I ikke blive frelst.« (Apg 15:1)
Drengeomskærelse er vældig omdiskuteret i dagens religionsforskrækkede Danmark. Nogen kalder det ligefrem at lemlæste og mishandle børn og vil ha det forbudt ved lov og vil dermed kriminalisere ikke kun den danske jødiske befolkning men også den muslimske.
Drengeomskærelse er et pagtstegn mellem Israel og den levende Gud, og på Guds befaling er dette et evigt pagtstegn, der skal vare slægt efter slægt. (1Mose 17:10-14) I Kirkens spæde ungdom kunne man ligefrem finde på at omskære hinanden for at vinde jøderne til Kristus (Apg 16:3), men man fastholdte på det stærkeste, at i forhold til frelsen gavnede omskærelsen intet, det gør kun en ny skabelse, lydighed mod Guds bud, tro virksom i kærlighed. (1Kor 7:19; Gal 5:6; 6:15) Kirken fastholdt, hvad GT lærte, at nok var omskærelsen et evigt pagtstegn mellem Israel og Gud Herren, men ville man ikke tage imod den nåde der lå i denne pagt og leve på den (5Mose 10:16; 30:6), så var omskærelsen ikke andet end et sørgeligt vidnesbyrd på folkets ulydighed.
I NT bliver dåben omtalt som omskærelsen til Kristus (Kol 2:11), og i dag hører man påstanden, når blot du er døbt, er alt godt mellem dig og Gud, men kirken fastholder, hvad NT lærer. Vil du ikke i tro tage imod den nåde, der ligger i dåben og leve på den, så bliver dåben ikke andet end et sørgeligt vidnesbyrd på din ulydighed.
Omskærelse og dåb har aldrig været en gratis billet til himlen, men et nådestegn, et Guds ja til sit folk – så er spørgsmålet, om vi i det nådestegn vil sige ja til Ham, om vi vil lade det gamle menneske drukne og lad det syge hjerte omskære. Kære ven, Se til, at ingen fanger dig med filosofi og tomt bedrag, der bygger på menneskers overlevering, på verdens magter og ikke på Kristus.
Bibellæseplan: Apg 15:1-21; 1Kong 8; Ord 23
Lignende indlæg:
Nyeste indlæg af Skriften (se alle)
- Jordan advarer Israel om ‘katastrofale konsekvenser’, hvis al-Aqsa-moskeen igen stormes af tropper - 10. april 2023
- Døden – den legemlige opstandelse - 9. april 2023
- Endnu en kirkelukning i Indonesien - 9. april 2023
- Israel tester dronelevering af blod og andre kritiske medicinske forsyninger - 9. april 2023
- Den nigerianske regering ser væk, mens landbrug fortsætter med at blive ødelagt - 7. april 2023