8. maj: Ingen overskrift

andagt Bjarke 08,05,15

INGEN OVERSKRIFT

”Vinden blæser, hvorhen den vil, og du hører den suse, men du ved ikke, hvor den kommer fra, og hvor den farer hen. Sådan er det med enhver, som er født af Ånden.” (Joh 3:8)

Når Ånden kommer over et menneske, så det kommer til tro, er det, som når den usynlige vind pludselig blæser over et område, så der kommer bevægelse i tingene, selvom man ikke kan se selve vinden. Sådan bliver et menneske åndeligt levende, når Ånden blæser liv i os. Og når man så læser om, hvordan Paulus (hvis du ikke har læst om ham endnu, så har du noget at se frem til) flyver hid og did i tjenesten for Jesus, kan man komme i tvivl, om man selv er blevet bevæget af Ånden. Det virker som om, at han har fået en klar overskift for sit liv, hvilket nu betyder, at han ikke har ro før hans livsformål er gennemført. Og man kan spørge sig selv: har jeg det sådan?

Hvad er min livsoverskrift midt i en halv-kedelig hverdag med leverpostej og rutiner? På den ene side er det sundt og godt at blive udfordret på, hvad man egentligt ønsker der skal være éns ”overskrift for livet” – og da specielt i forhold til, hvad man så tænker der er overskriften lige nu. Men på den anden side er dette skriftsted (Joh 3:8) måske netop en opmuntring til dig, der ikke kan se dit livs overskrift i din hverdag.

Til dig der har det sådan, har jeg to opmuntringer: 1) det kræver alle slags kristne, for at nå alle slags ikke-kristne. 2) UANSET hvad du laver, så ønsker Gud at bruge det – din opgave er at gøre det, du gør, til Guds ære i dag.

Bibellæseplan: Joh 3:1-21; Dom 9; Sl 118

Lignende indlæg:

  • 10. maj: Kan du bære løftet? KAN DU BÆRE LØFTET? Da han fik øje på hende, flængede han sine klæder og sagde: ”Ak, min datter! Du knuser mig, du styrter mig i ulykke. Jeg har aflagt et løfte til Herren, og jeg kan […]
  • 9. maj: Fri til dobbelthed FRI TIL DOBBELTHED Ad den vej, du befaler, vil jeg løbe, for du har gjort mit hjerte fri. (Sl 119:32) Én af de ting der virkelig kan udfordre ved kristendommen, er den dobbelthed, som […]
  • 7. maj: Pengene eller livet! PENGENE ELLER LIVET! Til dem, der solgte duer, sagde han: ”Få det væk herfra! Brug ikke min faders hus som markedsplads!” (Joh 2:16) I dagens tekst i dommerbogen besejrer Gud en hær på […]
  • 6. maj: Åndens samlere ÅNDENS SAMLERE Da iklædte Herrens ånd sig Gideon; han stødte i hornet, og abiezritterne sluttede op bag ham. (Dom 6:34) ”Herrens ånd” svarer til Helligånden. I evangelieteksten samler […]
Tagged with:     ,

Følg Skriften på de sociale medier

Facebooktwitteryoutubeinstagram
Web Design MymensinghPremium WordPress ThemesWeb Development