8. marts: Gud er en nådig Gud

andagt eskild 08,03,15

GUD ER EN NÅDIG GUD

“Gud være os nådig og velsigne os, han lade sit ansigt lyse over os” (Sl 67:2)

I dette vers giver salmisten en kortere version af den aronitiske velsignelse, som er omtalt i 4Mose 6:24-25. Vi husker den nok især, fordi den bliver brugt i kirkerne hver søndag, og nogle ved også, at den er Israels trosbekendelse. Mange forestiller sig, at Israels folk havde loven som frelsesgrundlag, men det er forkert. For Gud vedkendte dem som sit folk, inden loven kom til, og gav dem sin nåde og frelse. Guds nåde og frelse har nemlig aldrig været afhængig af menneskers anstrengelser eller fortjeneste, men derimod alene af Gud, som i sin kærlighed kommer dem i møde. Det er da også det, salmisten er optaget af, og han beder om, ‘at din vej må kendes på jorden, din frelse blandt alle folk’. Han ved, at Guds nåde og frelse ikke kun er for jøderne, men for alle folkeslag. ‘Thi således elskede Gud verden, at Han gav sin Søn, den enbårne, for at enhver, som tror, ikke skal fortabes, men have et evigt liv’. Læg mærke til ordet ‘enhver’. Det gælder altså også dig, og hvis du stadig ikke har taget imod ham, kan du gøre det nu.

Gud rækker altså sin nåde og velsignelse ud til alle mennesker, og gives til enhver, som søger ham, og tager imod Jesus som sin frelser og Herre. Det er der nogle, som ikke kan få fat i, men der er ikke andre muligheder. Ordet ‘os’ i teksten handler derfor om dem, som er frelste og hører ham til. Da gav han os del i al den himmelske verdens åndelige velsignelse, jfr. Ef 1:3. Lad os prise og takke Gud for hans godhed imod os ved Jesus Kristus.

Bibellæseplan: Mark 10:32-52; 3Mose 14; Sl 67

Lignende indlæg:

  • 20. December: Her er jeg HER ER JEG "Da svarer Herren, når du kalder; på dit råb er hans svar: Her er jeg", (Es. 58:9) Dette udsagn er et gennemgående tema i bibelen. Den almægtige Gud i himlen har aldrig lagt […]
  • 19. December: Bibelens kernebudskab BIBELENS KERNEBUDSKAB "Så siger den højt ophøjede, som troner evigt, hvis navn er 'Hellig': I højhed og hellighed bor jeg, hos den knuste, i ånden bøjede, for at kalde de bøjedes ånd og […]
  • 18. December: For vore øjne FOR VORE ØJNE "Dette er Gud Herrens ord, han, som har samlet Israels fordrevne. Jeg vil føje flere til dem, der allerede er samlet", (Es. 56:8) Denne tekst har jeg taget fra […]
  • 17. December: Gud er Gud GUD ER GUD "Som himlen er højere end jorden, er mine veje højere end jeres og mine tanker højere end jeres", (Es. 55:9) Vi vil ofte gerne forstå det, der sker omkring os, og alle har […]
Tagged with:     ,

Post your comments

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Følg Skriften på de sociale medier

Facebooktwitteryoutubeinstagram
Web Design MymensinghPremium WordPress ThemesWeb Development