8. September: En statsmandsbegravelse

andagt Moses 08,09,15

EN STATSMANDSBEGRAVELSE

Man begravede ham i den grav, han havde ladet grave til sig i Davidsbyen. Man lagde ham på et leje fyldt af balsamstoffer og alle slags krydrede salveblandinger og tændte et vældigt bål til ære for ham. (2Krøn 16:14)

Kong Asa fik en statsmandsbegravelse med fuldt honnør efter datidens forhold. Det må være enhver regeringsleders drøm. Alligevel har dette vers noget trist over sig. Ikke fordi den handler om en begravelse, men mere fordi begravelsen markerer enden på et liv som sluttede uden Gud. Og det er altid en trist historie! Kong Asas vældige statsmandsbegravelse kom til at stå i skærende kontrast til den modtagelse han fik på den anden side af døden. Asa valgte Gud fra i sit liv. Han begyndte sin regeringstid med at lade Gud være skipper, men han endte med at tage roret i egen hånd. Selvom Gud kaldte på ham gennem seeren Hanani fortsatte han med at styre selv. Straffen i hans jordiske liv blev at han altid fik krig. Han blev siden syg og søgte menneskers hjælp, i stedet for Guds – præcis som han havde gjort det, siden han udnævnte sig selv til skipper og han endte med at dø alene, uden Gud.

Alt hvad der er skrevet, i Skriften, er skrevet for at vi kan lære af det. For det første: Sæt aldrig Gud fra bestillingen. Lad ham være Herre i dit liv. Dernæst. Vænner du dig af med at spørge om hans mening, ja så vænner du dig til sidst helt af med ham…

Og hvis først det sker – så søger du ham heller ikke når nøden er størst – ultimativt når du ligger for døden. Hvis enhver regeringsleders drøm er en statsmandsbegravelse så er ethvert menneskes mareridt at dø alene, uden Gud.

Et Guds barn lever aldrig alene og dør aldrig alene. Det er ikke bare en drøm, det er virkeligheden!

Bibellæseplan: 2Kor 1:1-2:4; 2Krøn 16-17; Job 37

Lignende indlæg:

Tagged with:     ,

Følg Skriften på de sociale medier

Facebooktwitteryoutubeinstagram
Web Design MymensinghPremium WordPress ThemesWeb Development