3. maj: Ja, jeg lever

andagt Gummesen 03,05,15

JA, JEG LEVER

”Se på mine hænder og fødder – det er mig. Føl på mig og se; en ånd har ikke kød og knogler, som I ser, jeg har.” (Luk 24:39)

Jeg er et af de mennesker, som ind i mellem ønsker mig tilbage, til den gang Jesus vandrede rundt i Israel. Jeg ville så gerne have set ham, have hørt ham. Han må have haft en fantastisk udstråling. Ikke det vilde udseende, men at få lov at opleve frelseren og menneskesønnen Jesus, det ville bare gøre det så meget nemmere at tro. Sådan tænker jeg i hvert fald at det må være.

Thomas, en discipel af Jesus, bliver ofte kaldt for tvivleren, fordi han ikke troede de andre disciple, da de sagde at Jesus var opstanden, og de havde set ham. Måske er jeg en Thomas – i hvert fald en gang i mellem. Det er bare så meget nemmere at tro noget når jeg selv ser, at det er virkeligt.

Da Jesus kommer til disciplene, lige efter han har vandret med 2 af dem på vejen til Emmaus, bliver de bange, selvom han siger: ”Fred være med jer.”

At Herren er opstået, er bare, for urealistisk til at de kan fatte det. Og så pludselig står han der midt i blandt dem. Disciplene tror, det er en ånd, de ser men Jesus giver dem det mest sikre bevis på sin opstandelse han har, nemlig sig selv i kød og blod! Ikke blot som en ånd.

”Føl på mig, og se” siger han. Se og mærk at det er sandt. Ja, jeg lever. Ja, jeg er opstået fra graven og jeg har sprængt dødens porte og åbnet døren til himlen, for enhver der kommer til mig!

Det er det glædens evangelium som Jesus forkynder!

Bibellæseplan: Luk 24:13-53; Dom 1; Sl 113

Lignende indlæg:

  • 2. maj: Klippen som aldrig rokkes KLIPPEN SOM ALDRIG ROKKES ”Han frygter ikke budskab om ulykke, hans hjerte er trygt i tillid til Herren” (Sl 112:7) Måske har du oplevet at stå overfor en stor ændring i livet som kan […]
  • 1. maj: Hvis du i dit hjerte tror HVIS DU I DIT HJERTE TROR Og han sagde: ”Jesus, husk mig når du kommer i dit rige” (Luk 23:42) I midten hænger Jesus. De 2 andre er forbrydere, er blevet dømt for det de har gjort. […]
  • 30. april: Det står fast DET STÅR FAST ”Ikke ét af alle de gode ord, Herren talte til Israels hus, faldt til jorden; alt gik i opfyldelse.” (Jos 21:45) Det var et løfte mere end 400 år gammelt som Gud opfyldte […]
  • 29. april: På mine knæ bliver jeg stærk PÅ MINE KNÆ BLIVER JEG STÆRK Og han fjernede sig et stenkast fra dem, faldt på knæ og bad: Fader, hvis du vil så tag dette bæger fra mig. Dog ske ikke min vilje, men din. (Luk […]
Tagged with:     ,

Post your comments

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Følg Skriften på de sociale medier

Facebooktwitteryoutubeinstagram
Web Design MymensinghPremium WordPress ThemesWeb Development