KAN DU BÆRE LØFTET?
Da han fik øje på hende, flængede han sine klæder og sagde: ”Ak, min datter! Du knuser mig, du styrter mig i ulykke. Jeg har aflagt et løfte til Herren, og jeg kan ikke tage mine ord i mig igen.” (Dom 11:35)
Regelmæssigt kan man læse i bibelen om mennesker der aflægger løfter til Herren. Som udgangspunkt er det godt at aflægge løfter til Herren, fordi vi på den måde kan afspejle, når Herren selv forpligter sig på løfter. Da Jefta aflægger et løfte (idet vi husker, at han i forvejen havde taget Herren som vidne i Dom 11:10-11), kan man derfor spørge sig selv om, hvad motivationen er til det; måske håbede han, at det var én af hans halvbrødre (de jog Jefta bort som små jf. 11:2) der kom igennem døren til hans eget hus, da han kom hjem – bemærk således ordet ”ham” i 11:31. Sådan kan vi have nogle skæve forventninger til, hvad det indebærer, at overgive sin sag til Herren. Én ting må man dog give Jefta: han er tro mod sit løfte.
I Johannesevangeliet kommer Jesus også med et løfte – et ret voldsomt løfte. Læs igen Joh 4:14 og tyg på det i 10 sekunder. Vi erkender næppe omfanget af dette dybe løfte. Men modsat Jefta var Jesus fuldt ud klar over, hvad det indebar, at han sagde sådan. OG: han måtte bære tyngden af den form for løfter ved selv at blive offer, modsat Jeftas løfte om et fremmed offer. For hvis han ikke selv havde overvundet døden, kunne han heller ikke give den gave videre til os.
Én ting, jeg selv har erfaret, er, hvor gavnlige løfter kan være, som redskab til at vokse i modenhed. Her kan det være rigtig godt at enten gøre, skrive eller have noget konkret, som minder én om løftet. Det kan også være godt, at inddrage andre, der holder én op på løftet. Overvej engang, om du kender nogen, som du har brug for at ”bære et løfte” sammen med.
Bibellæseplan: Joh 4:1-26; Dom 11:34-12:15; Sl 119:33-64
Lignende indlæg:
Nyeste indlæg af Skriften (se alle)
- Jordan advarer Israel om ‘katastrofale konsekvenser’, hvis al-Aqsa-moskeen igen stormes af tropper - 10. april 2023
- Døden – den legemlige opstandelse - 9. april 2023
- Endnu en kirkelukning i Indonesien - 9. april 2023
- Israel tester dronelevering af blod og andre kritiske medicinske forsyninger - 9. april 2023
- Den nigerianske regering ser væk, mens landbrug fortsætter med at blive ødelagt - 7. april 2023