JESUS ER GUD
“…for at alle skal ære Sønnen, ligesom de ærer Faderen. Den, der ikke ærer Sønnen, ærer ikke Faderen, som har sendt ham.” (Joh 5:23)
Gud ja, men Jesus? Mange mennesker er religiøse, eller i det mindste forholdsvis spirituelle. De tror gerne på en eller anden guddommelig kraft. En skaberenergi. Et ophav. På en eller anden måde, en ubevægelig bevæger. Knap så mange tror på Jesus. Jo da, de tror, at der eksisterede en mand, som hed Jesus – og som kaldtes Kristus. Men de tror ikke, at han var Gud. Han var en god mand. En revolutions mand. Måske endda en med helende kræfter. Men ikke Gud.
Hvorfor er det, at det er så svært at acceptere Jesus som Gud? Der er sikkert mange forklaringer, men en af de vigtigste tror jeg er, at han jo er et menneske. Vi kan relatere til ham. Det bliver utrolig personligt. Det er sværere at abstrahere fra Gud, hvis han rent faktisk er et menneske. Det er nærmest umuligt at betragte ham som en upersonlig kraft, hvis man samtidig skal acceptere, at han levede på jorden for 2000 år siden. Ikke desto mindre er det lige præcis dét, Bibelen påstår. Jesus er Gud! Gud er menneske!
Se, Gud er ikke en eller anden upersonlig kraft, som vi kan forme efter egen vilje. Gud er en, der kræver ære og tilbedelse. Hvordan står det til med vores kristentro? Er det en tro, der primært er præget af postmoderne vi-skaber-gud-i-vort-eget-billede? Altså, en Gud, som vi er herrer over. Eller er Gud den, Bibelen påstår han er? Gud Fader, Gud Søn og Gud Helligånd, som kræver ære og tilbedelse?
Bibellæseplan: Joh 5:19-47; Dom 17-18; Sl 119:145-176
Lignende indlæg:
Nyeste indlæg af Skriften (se alle)
- Jordan advarer Israel om ‘katastrofale konsekvenser’, hvis al-Aqsa-moskeen igen stormes af tropper - 10. april 2023
- Døden – den legemlige opstandelse - 9. april 2023
- Endnu en kirkelukning i Indonesien - 9. april 2023
- Israel tester dronelevering af blod og andre kritiske medicinske forsyninger - 9. april 2023
- Den nigerianske regering ser væk, mens landbrug fortsætter med at blive ødelagt - 7. april 2023