FOR AT I IKKE SKAL FALDE FRA
Jeg kalder jer ikke længere tjenere, for tjeneren ved ikke, hvad hans herre gør; jeg kalder jer venner, for alt, hvad jeg har hørt af min fader, har jeg gjort kendt for jer. (Joh 15:15)
’Tjenere’ kalder Jesus os ikke mere, men ’venner’. Venner deler man med, venner inkluderer man, venner lukker man ind i sine tanker og overvejelser. Om det at være ven med Gud, kan vi lære noget af Abraham. Han bliver i bibelen nemlig også kaldt Guds ven (2Krøn 20:7; Jak 2:23). Her er hvad Gud sagde til sin ven Abraham, umiddelbart før han dømte Sodoma og Gomorra:
Herren tænkte: »Skulle jeg skjule for Abraham, hvad jeg har i sinde at gøre? Abraham skal jo blive til et stort og mægtigt folk, og alle jordens folk skal velsignes i ham. Jeg har jo udvalgt ham til at pålægge sine sønner og sin slægt at følge Herrens vej og øve ret og retfærdighed, så Herren kan lade det ske, som han har lovet Abraham.« (1Mose 18:17-19)
Jeg tror, at Jesus på samme måde ikke vil skjule noget for os. Han har talt om de sidste tider og den store trængsel i sit ord, – om dommen over det moderne Sodoma og Gomorra – bl.a. for at også vi kan pålægge vores børn og vores slægt at følge Herrens vej og øve ret og retfærdighed, så Herren kan lade det ske, som han har lovet sin menighed.
Nogle kan ikke lide Jesu ord om de sidste tider, om forfølgelse og verdens ondskab mod Guds folk, derfor hører de ikke. Men som en sand ven taler Jesus disse hårde ord til os, ikke for at skræmme os, men med vores frelse for øje. Jesus siger: ”Sådan har jeg talt til jer, for at I ikke skal falde fra.” (Joh 16:1)
Bibellæseplan: Joh 15:1-16:4a; 1Sam 19; Sl 140
Lignende indlæg:
Nyeste indlæg af Skriften (se alle)
- Jordan advarer Israel om ‘katastrofale konsekvenser’, hvis al-Aqsa-moskeen igen stormes af tropper - 10. april 2023
- Døden – den legemlige opstandelse - 9. april 2023
- Endnu en kirkelukning i Indonesien - 9. april 2023
- Israel tester dronelevering af blod og andre kritiske medicinske forsyninger - 9. april 2023
- Den nigerianske regering ser væk, mens landbrug fortsætter med at blive ødelagt - 7. april 2023