KÆRLIGHED OG KILDEVAND
Hellere en ret grønsager med kærlighed til, end en opfedet okse med had til. (Ord 15:17)
Er der noget, jeg er vild med, så er det kød. Til gengæld er jeg en af de her type mænd, der kun spiser grøntsager, hvis min kone tvinger dem i mig. En opfedet okse lyder derfor som en rimelig god ide i mit univers. Men nu handler teksten her hverken om kød eller grøntsager, den handler derimod om kærlighed og penge.
Vi har i dag et samfund, hvor jagten på penge fylder utrolig meget. Det er som om, meningen med livet er at tjene en masse penge, som om at penge skulle kunne gøre os mere lykkelige. Vi bliver bildt ind, at vi bare skal tjene lidt mere, eller bare erhverve os det sidste nye produkt, så skal alt nok blive godt. Det på trods af at det viser sig gang på gang, at verdens rigeste mennesker sjældent bliver mere lykkelige af den grund.
Denne havesygens tidsånd fører nemt til misundelse, had og mere havesyge. Nogen ser rigdom som en ond ting og vil gerne tvinge rige til at give flere penge til de fattige. At tvinge andre mennesker kommer der sjældent noget godt ud af, og bibelsk set er der ikke noget galt med rigdom og penge, det er derimod kærlighed til penge, der er noget galt med (1Tim 6:10).
Sådan har bibelen det med at gå til sagens kerne, og den er her som så mange andre steder kærlighed. Elsker du Gud og mennesker, så deler du ud at din rigdom, eller så betyder det pludselig ikke nær så meget, hvis man ikke har så mange midler at gøre godt med, fordi man finder sin lykke i noget mere væsentligt. Elsker du derimod penge, finder du næppe ro, mere vil have mere.
Bibellæseplan: Apg 10:1-33; 2Sam 23; Ord 15
Lignende indlæg:
Nyeste indlæg af Skriften (se alle)
- Jordan advarer Israel om ‘katastrofale konsekvenser’, hvis al-Aqsa-moskeen igen stormes af tropper - 10. april 2023
- Døden – den legemlige opstandelse - 9. april 2023
- Endnu en kirkelukning i Indonesien - 9. april 2023
- Israel tester dronelevering af blod og andre kritiske medicinske forsyninger - 9. april 2023
- Den nigerianske regering ser væk, mens landbrug fortsætter med at blive ødelagt - 7. april 2023