HOVEDRENGØRING
Om du så vasker dig med sæbe og ødsler med lud, er du i mine øjne plettet af synd, siger Gud Herren (Jer 2:22).
Israel havde forladt den levende Gud og havde vendt sig til tomme guder (Jer 2:5). Alle de, der skulle have været de åndelige ledere, var blevet forgangsmænd i dette frafald. Præsterne spurgte ikke: »Hvor er Herren?«, de lovkyndige kendte ikke Gud, hyrderne brød med Herren, profeterne profeterede ved Ba’al: de fulgte guder, der intet gavnede (Jer 2:8). Jo, der er noget sandt i de gamle ord om at: ’som folket er, sådan er deres præster’, og ’folket får de præster, de fortjener’.
Folket levede i fornægtelse af deres egne synder og egen skyld (Jer 2:35). De ville ikke have noget at gøre med Gud Herren (Jer 2:31). Troen på Gud var blevet en ”vælg og vrag religion”. Enhver kunne omforme Gud, som han nu syntes bedst. Det var blevet så slemt, at Herren sagde om dem: ”du har lige så mange guder, som du har byer, Juda” (Jer 2:28). Men når det gik galt, når deres troløshed, synd og ondskab ramte dem selv, så gik de i rette med Herren (Jer 2:29). Så var det for dårligt, at ’deres’ kærlige og nådige Gud ikke beskyttede dem og gav dem frelse.
Jo, i Israel var der megen ondskab, synd og afgudsdyrkelse, men Herren holdt dem særligt ansvarlig for to ting: ”To onde ting har mit folk gjort: De har forladt mig, en kilde med levende vand, og de har udhugget cisterner, cisterner, der slår revner og ikke kan holde vand” (Jer 2:13), og det er baggrunden for dagens vers.
Hos disse selvskabte guder, disse ’udhuggede cisterner’, var der ingen frelse og tilgivelse at vinde. Her kunne man vaske sig nok så meget med sæbe og lud uden dog at finde syndsforladelse. Sådan er det stadig. Men den, der vil vende sig om til Gud Herren, kilden med levende vand, finder, at i Jesu Kristi blod HAR GUD vasket os rene (1Kor 6:11; Heb 9:13-14). Tak og Lov.
Bibellæseplan: 1Thess 2:17-3:13; Jer 1-2; Am 1
Lignende indlæg:
Nyeste indlæg af Skriften (se alle)
- Jordan advarer Israel om ‘katastrofale konsekvenser’, hvis al-Aqsa-moskeen igen stormes af tropper - 10. april 2023
- Døden – den legemlige opstandelse - 9. april 2023
- Endnu en kirkelukning i Indonesien - 9. april 2023
- Israel tester dronelevering af blod og andre kritiske medicinske forsyninger - 9. april 2023
- Den nigerianske regering ser væk, mens landbrug fortsætter med at blive ødelagt - 7. april 2023