Ved helbredelsen af den vattersottige på sabbaten er Jesus indbudt hos en af de ledende farisæere. På mange måder en pinlig visit. De holdt øje med Ham, og når Han spurgte dem, står der, at de tav. Hvilken afstand der var mellem disse mennesker og Jesus! Han hørte ligesom ikke hjemme i dette selskab, hvor man stræbte efter de øverste og bedste pladser.

Teksten

Det skete på en sabbat, at han kom ind hos en af de ledende farisæere for at holde måltid, og de holdt øje med ham. Og se, der stod foran ham en mand, som havde vattersot. Da tog Jesus til orde og sagde til de lovkyndige og farisæerne: »Har man lov til at helbrede på sabbaten eller ej?« Men de tav. Så tog han på ham og helbredte ham og lod ham gå igen. Derefter sagde han til dem: »Hvem af jer ville ikke, hvis hans søn eller okse faldt i en brønd, straks drage dem op, selv om det var på en sabbatsdag?« Og det kunne de ikke give svar på. Da han nu lagde mærke til, hvordan de indbudte udvalgte sig de øverste pladser ved bordet, fortalte han dem en lignelse; han sagde til dem: »Når nogen indbyder dig til gæstebud, så sæt dig ikke øverst til bords; måske er der indbudt en, som er fornemmere end du, så han, som indbød både dig og ham, kommer og siger til dig: ›Lad denne mand få din plads!‹ og da vil du med skam få den nederste plads. Nej, når du bliver indbudt, så gå hen og sæt dig nederst; når så han kommer, som har indbudt dig, kan det være, han siger til dig: ›Ven! sæt dig højere op!‹ så bliver det en ære for dig i alle gæsternes påsyn. Thi enhver, som ophøjer sig selv, skal ydmyges; og den, som ydmyger sig selv, skal ophøjes.« (Luk 14:1-11 [DA48])

Den øverste plads

I denne tekst er Jesus indbudt hos en af de ledende farisæere. På mange måder en pinlig visit. De holdt øje med Ham, og når Han spurgte dem, står der, at de tav. Hvilken afstand der var mellem disse mennesker og Jesus! Han hørte ligesom ikke hjemme i dette selskab, hvor man stræbte efter de øverste og bedste pladser. Et selskab, hvor næstekærlighed og ydmyghed var fremmed og ukendt. Ulykken for dem var, at deres selvophøjelse betød, at de ikke havde kærlighed til andre end dem selv. Tænk på den syge, som stod midt iblandt dem, de opfordrede ikke Jesus til at hjælpe ham, tværtimod. Men det værste er, at hovmod og selvophøjelse tager æren fra Gud, og det ender med fald. Derfor lød det til dem, at den, som ophøjer sig selv, skal ydmyges, og det lyder til os i 1Pet 5:5: at »Gud står de hovmodige imod, men de ydmyge giver Han nåde.«

Den nederste plads

Jesus tragtede selv efter den nederste plads. Da Han var i guddomsskikkelse, ydmygede Han sig selv og blev lydig til døden, ja, døden på et kors. Jesus siger: »Lær af mig, thi jeg er sagtmodig og ydmyg af hjertet.« Den nederste plads, som Jesus nåede, når vi aldrig, men vi skal tragte efter at blive Ham lig også i dette, men det vil koste kamp og strid, for kødet er skrøbeligt, og vor hovmodige natur er imod. At tragte efter den nederste plads er vejen til forfremmelse i Guds Rige. Jesus blev på grund af sin ydmyghed og lydighed ophøjet og skænket navnet over alle navne. At ydmyge sig er ikke at gøre sig selv ringere, end man er, men at erkende sin afhængighed af andre, først og fremmest af Gud. Skal det lykkes for os at nå målet og blive kronet som et Guds barn, så sker det alene i afhængighed af Gud og til Hans ære.

Den bedste plads

Der er en skærende modsætning mellem det, vi møder i farisæerens hus, og så indledningen til det følgende kapitel i Lukas evangeliet, hvor vi møder Jesus i sit rette element, nemlig sammen med toldere og syndere, som holdt sig nær til Ham. Disse mennesker havde også søgt og fundet deres plads, ikke hos de fornemme og fine, men pladsen, hvor de var sammen med Jesus. Her kunne de høre Ham tale om glæden i Himlen over en synder, der omvendte sig, og her kunne de høre om pladsen, Han var kommen at berede i Himlen for enhver, der tror. Vi må nu stille spørge: Hvor har vi fundet vor plads, og hvad er det for selskab, vi søger? Et endnu vigtigere spørgsmål melder sig: Pladsen i Faderhuset, som Jesus vandt for os, og som vi modtog i dåben, hvad med den?

Din og min plads

Også blandt kristne i dag er tendens til hovmod en fare, som lurer og ødelægger mange kristne fællesskaber. Vi er ikke blevet bedre end de første apostle, som stred om pladsen ved Jesu højre hånd. Derfor har vi grund til at ransage os selv: Hvordan ser det ud med vor ydmyghed, er den ægte eller falsk, og hvad er forskellen? Jo, vi har ikke så vanskeligt ved at vurdere, om andres ydmyghed er oprigtig eller ej. Men hvad med mig selv — og hvad med dig? Hvad er det for en ydmyghed, vi har? Den falske ydmyghed er som en giftig krybende slange. Den pudser ikke sin glorie, som det hedder, men i stedet pudser den sin egen ringhed ofte på bekostning af andre. Den sande ydmyghed taler lidt om sig selv, men hædrer gerne andre og taler stort om Jesu herlighed. Apostelen siger: Agt i ydmyghed hinanden højere end jer selv. Begynd med det, og du vil høste store rigdomme af det kristne fællesskab. Amen

Kilde: IMT 41/1987

Preben Dahl

The following two tabs change content below.

• Profil
• Nyeste indlæg

Preben Dahl

Missionær af IM Region Øst

Preben er evangelist. Han har fået givet en lille flig af Guds kærlighed til den fortabte verden og det gennemsyrer hele hans forkyndelse og tjenester for Herren. Hvilket gør at Preben ofte er at finde på gademission. Preben forkyndere højt og klart om menneskers utilstrækkelighed over for den levende Gud men mindst ligeså højt og klart om Guds kærlighed til mennesker og vejen hjem til ham ved troen på hans enebårne Søns korsdød. På trods af at Preben er meget farveblind, har han i mange år tegnet naturbilleder ud fra fri fantasi. I januar 2011 begyndte han at male.

Nyeste indlæg af Preben Dahl (se alle)

• Fra rædsom til redskab - 18. april 2017
• Kender Du din plads? - 11. juni 2014
• Troens Triumf Sang - 3. maj 2014
• På besøg hos pottemageren - 16. marts 2014
• Laodikea - 19. januar 2014