15. November: En ny, levende vej

andagt Jørgen 15,11,15

EN NY, LEVENDE VEJ

Brødre, ved Jesu blod har vi altså frimodighed til at gå ind i helligdommen ad den nye, levende vej, som han har åbnet for os gennem forhænget, det vil sige ved sit jordiske legeme (Heb 10:19-20)

Vi har i dette afsnit af hebræerbrevet den tredje alvorlige advarsel her i brevet imod at falde fra.
Det er muligt for os som er kristne at falde fra troen – der er ikke her tale om at falde i synd, for det er der tilgivelse for, derimod en bevidst og villet afstandtagen overfor Jesus og den frelse, han har tilvejebragt.

”Synd er at de ikke tror på mig” siger Jesus det selv i Joh. Kap. 16. I vers 28 her i Hebræerbrevet står der at lovbrud medfører døden ”på to eller tre vidnesbyrds ord”, og den særlige synd, som krævede to eller tre vidners ord ifølge 5Mose 17:2 – 7, var afgudsdyrkelse. At dyrke afguder er det samme som at fornægte Jesus. Afguder er at det, som hos os kan gå ind og overtage den plads hos os som tilkommer gud, det som kan gå hen og tage førstepladsen i vore liv. Det kan være ting som i sig selv er gode og fromme, som vores arbejde eller fromme lovgerninger, hvor vi regner med at det, vi selv udretter er nok til vores frelse, så vi ikke behøver Jesus som vores frelser.

Men her i brevet pointeres det, at i kraft af netop Jesu blod, det blod der blev udgydt da han sonede vore synder på Golgatas kors, har vi frimodighed til at gå ind i Guds helligdom. Han har selv banet vejen og vist os vejen gennem forhænget, som er hans kød. Dette betyder at alt det, Jesus har gjort, hans død og opstandelse er nok til at vi kan komme ind i helligdommen og have samfund med Gud.

Og det er gennem en ny og levende vej vi får adgang. Jesus siger om sig selv at han er vejen, og fordi han udgød sit blod, er denne vej gennem forhænget altid ny og levende, for Jesu blod virker i al evighed. Og det er en levende vej, fordi den leder os til kilden for vort åndeliv, som er Gud selv. Denne vej, som altså er banet for os i kraft af Jesu blod, fører os til det evige liv.

Men for at nå målet behøver vi frimodighed men også tålmodighed, står der. Det varer kun kort tid, før Jesus kommer igen, men indtil da må vi udholde spot og trængsler (vers 33). Men lønnen er stor hvis vi holder ud.

Bibellæseplan: Heb 10:19-39; Es 1-2; Zak 2

Lignende indlæg:

  • 14. November: Herrens engel HERRENS ENGEL Råb også: Dette siger Hærskarers Herre: På ny skal alt godt strømme i mine byer, på ny trøster Herren Zion, på ny udvælger han Jerusalem. (Zak 1:17) Afsnittet kapitel 1:7 […]
  • 13. November: Det alvorlige er DET ALVORLIGE ER Jeg vil få alle folkene til at skælve, så de kommer med deres skatte; jeg fylder dette hus med herlighed, siger Hærskarers Herre. (Hag 2:7) Haggai var profet for de […]
  • 12. November: Frygt ikke, Zion FRYGT IKKE, ZION På den dag skal det siges til Jerusalem: »Frygt ikke, Zion, lad ikke hænderne synke! (Sef 3:16) Sefanias bog kan opdeles i tre afsnit: 1. en advarsel om dommens dag, […]
  • 11. November: På Melkizedeks vis PÅ MELKIZEDEKS VIS er han blevet det i kraft af en ed fra Gud, der sagde til ham: Herren har svoret og angrer det ikke: Du er præst for evigt, (Heb 7:21) Her i kapitlet præsenteres vi […]
Tagged with:     ,

Følg Skriften på de sociale medier

Facebooktwitteryoutubeinstagram
Web Design MymensinghPremium WordPress ThemesWeb Development