BOGSTAVELIG OPFYLDELSE
Bryd ud i jubel, Zions datter, råb af fryd, Jerusalems datter! Se, din konge kommer til dig, retfærdig og sejrrig, sagtmodig, ridende på et æsel, på en æselhoppes føl (Zak 9:9).
Dagens vers gik i opfyldelse palmesøndag, da Jesus red ind i Jerusalem på æslet, under folkeskarernes råb: ”Hosianna! Velsignet være han, som kommer, i Herrens navn, Israels konge!” Godt nok forstod hans disciple ikke straks, at dette var en opfyldes af profetien; men da Jesus var herliggjort, kom de i tanker om, at dette var skrevet om ham (Joh 12:13-16).
Ja, Jesus kom første gang ridende på et æsel som en bogstavelig opfyldelse af profetien. I verset efter dagens vers står: ”Jeg tilintetgør vognene i Efraim og hestene i Jerusalem, krigsbuerne skal tilintetgøres. Han udråber fred til folkene, han hersker fra hav til hav og fra floden til jordens ender” (Zak 9:10). Det er endnu ikke opfyldt, men det vil det blive, når Jesus for anden gang kommer ridende til Jerusalem, denne gang på en hvid hest for at besejre Gudsfjender og oprette hans fredsrige: ”Og jeg så himlen åben, og se, der var en hvid hest, og han, der rider på den, hedder Tro og Sanddru, og han dømmer og strider med retfærdighed. Hans øjne er som luende ild, på hovedet har han mange kroner, og han har et navn indskrevet, som ingen kender undtagen han selv. Han er klædt i en kappe dyppet i blod, og hans navn er Guds Ord. Hærene i himlen fulgte ham på hvide heste og var klædt i lysende rene linnedklæder. Ud af hans mund står et skarpt sværd, som han kan slå folkeslagene med, og han skal vogte dem med et jernscepter og træde Gud den Almægtiges harmes og vredes vinperse. På sin kappe og på sin hofte har han et navn skrevet: Kongernes Konge og Herrernes Herre” (Åb 19:11-16).
Som det første gik bogstaveligt i opfyldelse, vil det andet gå præcis lige så bogstaveligt i opfyldelse, det kan du være sikker på, for som stykket i Åbenbaringensbogen begynder: ”Jesu vidnesbyrd er profetiens ånd”.
”Hosianna! Velsignet være han, som kommer, i Herrens navn, Israels konge!”
Bibellæseplan: Jak 3; Es 17-19; Zak 9
Lignende indlæg:
Nyeste indlæg af Skriften (se alle)
- Jordan advarer Israel om ‘katastrofale konsekvenser’, hvis al-Aqsa-moskeen igen stormes af tropper - 10. april 2023
- Døden – den legemlige opstandelse - 9. april 2023
- Endnu en kirkelukning i Indonesien - 9. april 2023
- Israel tester dronelevering af blod og andre kritiske medicinske forsyninger - 9. april 2023
- Den nigerianske regering ser væk, mens landbrug fortsætter med at blive ødelagt - 7. april 2023