28. November: Peters bede og handlingsplan

andagt nicki 28,11,15

PETERS BEDE OG HANDLINGSPLAN

Men alle tings ende er nær. Vær derfor besindige og årvågne, så I kan bede; (1Pet 4:7)

Bibelen kalder tiden mellem Jesu første og andet komme for de sidste tider, og apostlen Peter nævner her, at ’alle tings ende er nær’. Hvordan skal vi forholde os til det? Peter siger, vi skal: Bede og handle.

Lad os tage Peters handlingsplan i vers 7-11 først: Peter skriver, at vi som kristne først og fremmest skal holde fast ved den indbyrdes kærlighed. Dernæst skal vi være gæstfrie mod hinanden uden tværhed. Sidst skal hver især af os tjene de andre med den nådegave, vi har fået givet af Gud. Menigheden er forvaltere af Guds mangfoldige nåde og skal altså kendes på og gennemsyres af: 1. indbyrdes kærlighed 2. gæstfrihed og 3. tjeneste. Alt sammen for at Gud i alle ting må blive herliggjort ved Jesus Kristus. Æren og magten er hans i evighedernes evigheder! Amen.

Men Peter har også en bedeplan. For at du kan bede med i endetiden, siger Peter, at det er afgørende, at du er ’besindig og årvågen’. Du er altså kaldet til nøje at studere tidens tegn, være påpasselig med at du ikke bliver forført og grundig sætte dig ind i endetidsprofetierne og verdenspolitikken, så du kan vurdere, hvad klokken viser på Guds ur og bede om, at Guds plan sker fyldest. Du er kaldet til roligt og eftertænksomt at lægge dine tanker og overvejelser ind under Gud. Hvorfor? For at du kan bede.

Men kan jeg da ikke bede uden alt dette? Jo, men hvis du vil bede med på Guds plan, så må du først kende den og vide, hvor langt den er nået. Men vil Gud ikke føre sin plan igennem, selv om jeg ikke beder? Jo, men bønnen er Guds nådefulde måde at føre dig dybere ind i hans vilje og planer, indtil de tider kommer, da alt det genoprettes, som Gud fra fordums tid har forkyndt gennem sine hellige profeters mund (Apg 3:21).

Bibellæseplan: 1Pet 4; Es 31-33; Mal 1:1-2:9

Lignende indlæg:

  • 31. December: Godt Nytår GODT NYTÅR Herren Jesu nåde være med alle (Åb 22:21)! Så er vi kommet til årets sidste dag og dermed også den sidste andagt i denne serie. I morgen begynder noget nyt, et nyt år. En ny […]
  • 30. December: Guds løfte til David GUDS LØFTE TIL DAVID Salig og hellig er den, der har del i den første opstandelse; dem har den anden død ingen magt over, men de skal være Guds og Kristi præster og være konger med ham […]
  • 29. December: Gud skal du tilbede GUD SKAL DU TILBEDE Jeg faldt ned for dens fødder for at tilbede den, men den sagde: »Nej! Jeg er kun tjener som du og dine brødre, der holder fast ved Jesu vidnesbyrd. Gud skal du […]
  • 28. December: Din sjæls begær DIN SJÆLS BEGÆR Den frugt, som din sjæl begærede, har du mistet, og alt det prangende og pragtfulde har du tabt, ingen skal kunne finde det mere (Åb 18:14). Den store skøge vi hørte om […]
Tagged with:     ,

Følg Skriften på de sociale medier

Facebooktwitteryoutubeinstagram
Web Design MymensinghPremium WordPress ThemesWeb Development