12. December: Efesos menigheden

andagt nicki 12,12,15

EFESOS MENIGHEDEN

Men jeg har det imod dig, at du har svigtet din første kærlighed (Åb 2:4).

Efesos er den første af de syv menigheder, der får en hilsen fra Jesus. Han har meget godt at sige om denne menighed. Han roser den for, at den ikke døjer ondskaben i al dens væsen, og at menigheden holder sig til den sunde lære og afviser falske apostle og løgnespådomme. Han roser den for dens udholdenhed i tjenesten, og at den har døjet meget hån, spot og smerte på grund af Jesu navn. Men….

”Jeg har det imod dig, at du har svigtet din første kærlighed”, siger Han så. Menigheden gjorde alt det kristelig set rigtige og bliver rost for det, men den havde så travlt med Herrens gerning, at den ikke havde tid til Herren selv. Den havde svigtet sin første kærlighed. Den brugte ikke tid sammen med sin elskede, kun på hans rige.

Det er ganske alvorligt. Jesus siger til menigheden i vers 5, at hvis den ikke omvender sig og ’gør de gerninger, den først gjorde’, så vil han flytte lysestagen (menigheden) fra dens plads. Hvad er det for en ’gerning’? Maria gerningen.

Vel må vi være en Marta menighed. Vel hører vi til Guds husstand (Ef 2:19). Vel er her ’meget husligt arbejde’ (Luk 10:40), men vi må høre Herrens ord: »Marta! Marta! du gør dig bekymring og uro med mange ting; men ét er nødvendigt. Maria har valgt den gode del, og den skal ikke tages fra hende« (Luk 10:41-42). Hvad er dette éne, der er nødvendigt?: At sætte sig ned ved Herrens fødder og høre på hans ord (Luk 10:39), og at være en Maria menighed der bruger tid sammen med Herren vor første kærlighed.

Bibellæseplan: Åb 2; Es 50; Ez 18

Lignende indlæg:

  • 31. December: Godt Nytår GODT NYTÅR Herren Jesu nåde være med alle (Åb 22:21)! Så er vi kommet til årets sidste dag og dermed også den sidste andagt i denne serie. I morgen begynder noget nyt, et nyt år. En ny […]
  • 30. December: Guds løfte til David GUDS LØFTE TIL DAVID Salig og hellig er den, der har del i den første opstandelse; dem har den anden død ingen magt over, men de skal være Guds og Kristi præster og være konger med ham […]
  • 29. December: Gud skal du tilbede GUD SKAL DU TILBEDE Jeg faldt ned for dens fødder for at tilbede den, men den sagde: »Nej! Jeg er kun tjener som du og dine brødre, der holder fast ved Jesu vidnesbyrd. Gud skal du […]
  • 28. December: Din sjæls begær DIN SJÆLS BEGÆR Den frugt, som din sjæl begærede, har du mistet, og alt det prangende og pragtfulde har du tabt, ingen skal kunne finde det mere (Åb 18:14). Den store skøge vi hørte om […]
Tagged with:     ,

Følg Skriften på de sociale medier

Facebooktwitteryoutubeinstagram
Web Design MymensinghPremium WordPress ThemesWeb Development