14. December: Ophøjelse

andagt Eskild 14,12,15

OPHØJELSE

“Se, min tjener (Jesus) får fremgang, han stiger, løftes op og ophøjes såre”, (Es 52:13)

Med disse ord begynder profetien om Jesu død for vore synder, som fuldt ud udfolder sig i det næste kapitel. Når Jesus her kaldes Guds tjener, så er det i den samme betydning, som når Markus citerer ham for at sige, at “Menneskesønnen er ikke kommen for at lade sig tjene, men for selv at tjene og give sit liv som løsesum for mange”, Mark. 10:45. På tre forskellige måder nævner verset, at Jesus dermed bliver ophøjet. Det stemmer helt med Jesu ord i NT, hvor han i forbindelse med sin død på korset understreger denne ophøjelse til de forsamlede: ‘Når jeg er blevet ophøjet fra jorden, vil jeg drage alle til mig’, Joh 12:32. Johannes skriver efterfølgende, at ‘dette sagde han for at betegne, på hvilken måde han skulle dø’.

Det var altså gennem denne fornedrelse, som i verdens øjne ikke var (er) noget, at han blev ophøjet på korset, for det var jo dér, han blev verdens (læs: min) frelser. Og så ender hans ophøjelse ikke her. Der står, at fordi han ‘ydmygede sig selv og blev lydig til døden, ja, døden på et kors.., har Gud også højt ophøjet ham og skænket ham navnet over alle navne, for at hvert knæ (engang) skal bøje sig.. og bekende til Gud Faders ære: Jesus Kristus er Herre’, Fil. 2:8-11.

Alt dette som følge af, at han som Guds tjener, og vores frelser, var villig til at gå i døden for verden (læs: dig). Den tredje og sidste ophøjelse er, at han også bliver ophøjet af os, som priser ham for alt det, han har gjort for os, og fortsat gør, når han fører os frelst gennem livet og ind i evigheden. Lad os ophøje ham og prise Jesu dyrebare navn, for han er værdig til det.

Bibellæseplan: Åb 4; Es 52; Ez 20

Lignende indlæg:

  • 20. December: Her er jeg HER ER JEG "Da svarer Herren, når du kalder; på dit råb er hans svar: Her er jeg", (Es. 58:9) Dette udsagn er et gennemgående tema i bibelen. Den almægtige Gud i himlen har aldrig lagt […]
  • 19. December: Bibelens kernebudskab BIBELENS KERNEBUDSKAB "Så siger den højt ophøjede, som troner evigt, hvis navn er 'Hellig': I højhed og hellighed bor jeg, hos den knuste, i ånden bøjede, for at kalde de bøjedes ånd og […]
  • 18. December: For vore øjne FOR VORE ØJNE "Dette er Gud Herrens ord, han, som har samlet Israels fordrevne. Jeg vil føje flere til dem, der allerede er samlet", (Es. 56:8) Denne tekst har jeg taget fra […]
  • 17. December: Gud er Gud GUD ER GUD "Som himlen er højere end jorden, er mine veje højere end jeres og mine tanker højere end jeres", (Es. 55:9) Vi vil ofte gerne forstå det, der sker omkring os, og alle har […]
Tagged with:     ,

Følg Skriften på de sociale medier

Facebooktwitteryoutubeinstagram
Web Design MymensinghPremium WordPress ThemesWeb Development