18. December: For vore øjne

andagt Eskild 18,12,15

FOR VORE ØJNE

“Dette er Gud Herrens ord, han, som har samlet Israels fordrevne. Jeg vil føje flere til dem, der allerede er samlet”, (Es. 56:8)

Denne tekst har jeg taget fra 92-oversættelsen, som gengiver grundteksten bedre end den tidligere. Som den røde tråd i GT såvel som hos Esajas tales der først om jødernes frelse, og nævner her den dag, hvor Gud vil samle ‘Israels fordrevne’. Der er næsten utallige henvisninger til denne dag, hvor dette sker, som fx i Ez. 36:24, hvor Gud siger: ‘Jeg vil hente jer fra folkene, samle jer fra alle lande og bringer dem til jeres land’. Det er det, der opfyldes for vore øjne. I stigende grad kommer jøderne tilbage til deres land igen fra alle folkeslag, og er dermed et af bibelens meget klare og store tegn på, at Jesus snart kommer tilbage til vor jord igen. De hebraiske ord, som er oversat til ‘har samlet’ skulle rettelig stå i futurum, fordi det henviser til noget, der for profeten vil ske engang i fremtiden

Og så siger Gud videre ved profeten: Jeg vil føje flere til dem, der allerede er samlet. Hvem er der tale om? Der kan være tale om ‘de fremmede’, som Gud altid har påbudt jøderne at tage vare på i landet, og som skal arve sammen med dem, jfr. Ez. 47:22. Der kan også være tale om dem, som sammen med jøderne kommer til tro på Jesus, når de ser Herren som den, han er. Det må være i den betydning, vi skal forstå verset, for i vers 6 tales der jo netop om ‘de fremmede, som slutter sig til Herren for at tjene ham og elske hans navn, for at være hans tjenere’. Jo, Gud vil, at også vi skal have del i de samme løfter og velsignelser, som tilhører Israels folk. Pris ske Gud, at han sendte sin søn til soning for vore synder, og vil føre sin vilje og plan igennem med os i al fremtid.

Bibellæseplan: Åb 8; Es 56; Ez 25-26

Lignende indlæg:

  • 20. December: Her er jeg HER ER JEG "Da svarer Herren, når du kalder; på dit råb er hans svar: Her er jeg", (Es. 58:9) Dette udsagn er et gennemgående tema i bibelen. Den almægtige Gud i himlen har aldrig lagt […]
  • 19. December: Bibelens kernebudskab BIBELENS KERNEBUDSKAB "Så siger den højt ophøjede, som troner evigt, hvis navn er 'Hellig': I højhed og hellighed bor jeg, hos den knuste, i ånden bøjede, for at kalde de bøjedes ånd og […]
  • 17. December: Gud er Gud GUD ER GUD "Som himlen er højere end jorden, er mine veje højere end jeres og mine tanker højere end jeres", (Es. 55:9) Vi vil ofte gerne forstå det, der sker omkring os, og alle har […]
  • 16. December: Guds børn GUDS BØRN "Alle dine børn bliver oplært af Herren, og stor bliver børnenes fred", (Es. 54:13) I forbindelse profetien i Es. 53 om Jesu lidelse og død for vore synder, såvel som hans […]
Tagged with:     ,

Følg Skriften på de sociale medier

Facebooktwitteryoutubeinstagram
Web Design MymensinghPremium WordPress ThemesWeb Development