Romersk-katolsk nej til mission blandt jøder

Den romersk-katolske kirke har udsendt et dokument, der stadfæster kirkens nej til mission blandt jøder. Dokumentet hedder “Sine nådegaver og sit kald fortryder Gud ikke”, og det er udsendt af Vatikanets kommission for religiøse forbindelser med jøderne.

Ifølge den romersk-katolske kirkes danske hjemmeside siger dokumentet, at den romersk-katolske kirke ikke støtter “nogen særlig institutionel mission” til jødernes omvendelse. Dokumentet tilføjer, at kristne, der vidner om deres tro på Kristus, bør gøre det på en “ydmyg og forsigtig måde”, især i lyset af Holocaust.

“Jeg bliver oprigtig ked af det, når et dokument, hvis gode og nødvendige anliggende egentlig er at lægge afstand til kirkehistoriens antisemitisme og bekæmpe den aktuelle antisemitisme, så fortsætter med at lægge afstand til jødemission. At Gud ikke har fortrudt sit kald og sine løfter til Israels folk indebærer ikke, at der så er en særlig vej til fællesskab med Gud for jøder uden om Jesus,” siger Israelsmissionens generalsekretær Bodil Skjøtt som en kommentar til det katolske dokument.

“Vi må ikke frasige os vores missionsforpligtelse over for det jødiske folk, fordi jødiske rabbinere – og kristne ledere med dem – så beskylder os for antisemitisme og prikker til vores dårlige samvittighed i forhold til Holocaust. Det er at gøre, hvad der er ondt, endnu værre,” mener generalsekretæren.

Kilde: indremission.dk: Romersk-katolsk nej til mission blandt jøder

Lignende indlæg:

  • Lovsang: Salige Vished https://www.youtube.com/watch?v=p89zG5vneb8 "Nu kan jeg hvile fuldkommen glad." Ja, det kan du! For Jesus har gjort alt for dig! En fantastisk sang fra 1873 (!), som STADIG er værd […]
  • DA31: Esajas’ Bog 131 Et Udsagn om Babel, som Esajas, Amoz's Søn skuede: 2 Rejs Banner på et nøgent Bjerg, råb også til dem, vink, så de drager igennem Fyrsternes Porte! 3 Jeg har opbudt min viede Hær […]
  • Se Guds lam, som bærer verdens synd I denne gennemgang skal vi se på den åbenbaring og tro, som Gud har givet os i den nye pagt, såvel som til de gamle pagts troende om Jesu lidelse og død, og opstandelse. Vi begynder […]
  • 2. Oktober: Det er en synd at blive beruset DET ER EN SYND AT BLIVE BERUSET "Drik jer ikke berusede i vin, det fører til udskejelser, men lad jer fylde af Ånden." (Ef 5:18) Jeg tilhørte på et tidspunkt et fantastisk […]

Følg Skriften på de sociale medier

Facebooktwitteryoutubeinstagram
Web Design MymensinghPremium WordPress ThemesWeb Development