Jødisk forening i Sverige nedlægges efter antisemitisk trusler

»Vi ved, hvor I bor.«

Sådan lød det på de klistermærker, som sammen med hagekors var placeret på lokalerne til den jødiske forening i den svenske by Umeå. Men ordene og hagekorsene er ikke den eneste grund til, at foreningen søndag besluttede at nedlægge sig selv og opsige lejemålet.

Det sker, efter at flere af foreningens medlemmer er blevet udsat for trusler og angreb. I weekenden gik de ud over et medlems bil. Det fortæller grundlæggeren og talspersonen, Carinne Sjöberg, til Sveriges Radio.

Ifølge hende begyndte balladen for alvor, da foreningen begyndte at blande sig i den offentlige debat.

»Så længe vi var tavse, var det helt ok. Jeg synes, at det er frygteligt, at jeg i 2017 skal gå i mine forældres sko fra 1930’erne,« siger Carinne Sjöberg.

Hun beretter, at den seneste tids trusler, som hun personligt har modtaget via mail, ligesom hun er blevet opsøgt i sit hjem, har fået flere medlemmer til at holde sig fra foreningens lokaler.

Foreningen har eksisteret siden 2010.

Kilde: Jødisk forening i Sverige nedlægges efter nynazistiske trusler – Europa – International

Lignende indlæg:

  • Homoritual: Splittelse i forhold til Mekane Yesus kirken i Etiopien Folkekirkens indførelse af et nyt "ægteskabsritual" har skabt splittelse i forhold til Mekane Yesus kirken i Etiopien.   På Mekane Yesus Kirkens generalforsamling i Addis Ababa […]
  • DA31: Esajas’ Bog 631 Hvem kommer der fra Edom, i Højrøde Klæder fra Bozra, han i det bølgende Klædebon, stolt i sin vældige Kraft? »Det er mig, som taler i Retfærd, vældig til at frelse!« 2 Hvorfor er dit […]
  • DA31: Amos’ Bog 51 Hør dette Ord, en Klagesang, som jeg istemmer over eder, Israels Hus: 2 Hun er faldet og rejser sig ikke, Israels Jomfru, henstrakt på sin Jord, og ingen rejser hende op. 3 Thi så […]
  • Mennesker og Tro: Jesu genkomst Advent er en tid, hvor kirkernes tekster handler om Jesu om Jesu fødsel - og om forventningerne om Jesu genkomst. Evangelist Johnny Noer drog i 1976 af sted fra Danmark med en konvoj af […]

Følg Skriften på de sociale medier

Facebooktwitteryoutubeinstagram
Web Design MymensinghPremium WordPress ThemesWeb Development