Konflikten i Mellemøsten har gjort livet hårdere for Tysklands jøder

Offeret i en aktuel og meget omtalt sag fra Tyskland om antisemitisme er den 14-årige jødiske dreng Philip, der for nogle uger siden begyndte på en skole i Berlin, hvor størstedelen af eleverne er muslimer. Han blev efter kort tid udsat for mobning, og da han blev beskudt med plastikkugler, og en klassekammerat tog kvælertag på ham, besluttede hans forældre at finde en anden skole til ham.

Philips mor fortæller til den engelsksprogede avis Jewish Chronicle London, at en af eleverne sagde til Philip: ”Du er egentlig en fin fyr, men jeg kan ikke være ven med dig. Alle jøder er mordere.”

Ifølge den tysksprogede israelske online-avis Israel Nachrichten modtager Berlins jødiske gymnasium årligt 6-10 optagelsesansøgninger fra elever, der har været udsatte for antisemitisk mobning på andre skoler i Berlin.

”Eleverne er især blevet mobbet af arabiske eller tyrkiske klassekammerater,” siger skolens leder, Aaron Eckstaedt, til Israel Nachrichten.

”Desværre er sagen om Philip langtfra enestående,” bekræfter også Levi Salomon, der er medlem af organisationen Jødisk Forum for Demokrati og imod Antisemitisme.

Kilde: Konflikten i Mellemøsten har gjort livet hårdere for Tysklands jøder – Kristeligt Dagblad

Lignende indlæg:

  • 24. August: Søg Herren, jeres Gud SØG HERREN, JERES GUD Hengiv nu jeres hjerte og jeres sjæl til at søge Herren jeres Gud. Gå i gang med at bygge Gud Herrens helligdom, så Herrens pagts ark og Guds hellige kar kan føres […]
  • Hvorfor høres håbets ord så lidt blandt os? »Og da brudgommen lod vente på sig, blev de alle døsige og faldt i søvn.« Matth. 25:5. Hvad er da grunden til, at det herlige, mægtige, vækkende, rensende og opmuntrende ord om vor […]
  • DA31: Mikas Bog 61 Hør, hvad HERREN taler: Kom fremfør din Trætte for Bjergene, lad Højene høre din Røst! 2 I Bjerge, hør HERRENs Trætte, lyt til, I Jordens Grundvolde! Thi HERREN har Trætte med sit […]
  • 11. November: På Melkizedeks vis PÅ MELKIZEDEKS VIS er han blevet det i kraft af en ed fra Gud, der sagde til ham: Herren har svoret og angrer det ikke: Du er præst for evigt, (Heb 7:21) Her i kapitlet præsenteres vi […]

Følg Skriften på de sociale medier

Facebooktwitteryoutubeinstagram
Web Design MymensinghPremium WordPress ThemesWeb Development