Generalsekretær: Hvor er den nye regerings forståelse for de forfulgte kristne?

Den nye socialdemokratisk ledede regering vil basere sit fremtidige arbejde på en såkaldt fælles forståelse med sit parlamentariske grundlag. I dokumentet ”Retfærdig retning for Danmark” beskrives en række mål for den kommende regering, men et meget vigtigt emne er ikke nævnt med ét ord, nemlig indsatsen for verdens forfulgte kristne og trosfriheden.

Der er ellers nok at tage fat på, da forfølgelsen af kristne bestemt ikke har været aftagende de senere år. Netop i disse dage er det fem år siden, Islamisk Stat indtog store landområder i Irak og Syrien, som kulminerede med udråbelsen af et kalifat den 29. juni 2014. Islamisk Stats fremfærd fra sommeren 2014 var ualmindelig grusom og terrorgruppen videodokumenterede, hvordan den i nogle tilfælde dræbte kristne, som ikke ville konvertere til sunni-islam. Kristne såvel som andre mindretal blev fordrevet fra byer og egne, hvor deres familier havde boet i mange generationer, blot fordi de ikke var sunni-muslimer.

I de seneste år er de forfulgte kristne og andre forfulgte minoriteter kommet på den politiske dagsorden og med finansloven for 2018 blev der oprettet en enhed i Udenrigsministeriet, der skulle fremme arbejdet for trosfrihed, ligesom der blev udpeget en ambassadør for tros- og religionsfrihed. Som generalsekretær i Dansk Europamission har jeg flere gange besøgt Udenrigsministeriet og mærket medarbejdernes oprigtige interesse for ad diplomatiske kanaler at hjælpe forfulgte kristne og andre minoriteter der forfølges på grund af deres overbevisning. Det har været opmuntrende at høre om de konkrete tiltag fra dansk side, blandt andet gennem FN og EU og indsatsen for samvittighedsfanger.

Danmark kan trods sin størrelse spille en betydelig rolle i international politik, ikke kun vedrørende klima, som den nye regerings dokument nævner, men også i arbejdet for forfulgte kristne og andre forfulgte mindretal. Det er Dansk Europamissions dybtfølte ønske, at den gode indsats, som den tidligere regering igangsatte, og hvis potentiale slet ikke er udfoldet endnu, ikke kun må fortsætte, men også må kunne videreudvikles under den nye regering.

LÆS MERE PÅ KILDE LINK: kristeligt-dagblad.dk

Lignende indlæg:

  • Når Gog angriber Israel Profetien om Gogs angreb på Israel i de sidste tider er en af de meget omdiskuterede tekster i Bibelen. Ole Andersen har set på teksten og skriver om to af de vigtigste spørgsmål i […]
  • Kan vi stadig tro bibelen når 05 Fra Babel til Sodoma og Gomorra Vi foresætter gennemgangen af undervisningsserien, hvor vi stiller spørgsmålet: Kan vi stadig tro bibelen når.. Denne gang om perioden ”Fra Babel til Sodoma og Gomorra” Tror vi på det […]
  • 21. januar: Har jeg set den samme skat som manden? HAR JEG SET DEN SAMME SKAT SOM MANDEN? Himmeriget ligner en skat, der lå skjult i en mark; en mand fandt den, men holdt det skjult, og i sin glæde går han hen og sælger alt, hvad han […]
  • 15. maj: Ingen grund til frygt pga. Jesus INGEN GRUND TIL FRYGT PGA. JESUS "Men Jesus sagde til dem: »Det er mig, frygt ikke!« " (Joh 6:20) Jeg hørte engang en taler sige, at der står "frygt ikke" 365 gange i Bibelen, én gang […]

Følg Skriften på de sociale medier

Facebooktwitteryoutubeinstagram
Web Design MymensinghPremium WordPress ThemesWeb Development