Troens opfindsomhed

Egild Kildeholm Jensen deler her en kort belæring om forbøn ud fra beretningen om den “lamme og hans venner” teksten finder vi i Matthæus evangeliet kapitel 9 vers 1 til 8.

Teksten

Derefter gik han i en båd og satte igen over søen og kom til sin egen by. Og se, de bar hen til ham en lam, der lå på en båre; og da Jesus så deres tro, sagde han til den lamme: »Vær frimodig, søn, dine synder forlades dig.« Og se, nogle af de skriftkloge tænkte ved sig selv: »Denne mand taler gudsbespotteligt.« Da Jesus kendte deres tanker, sagde han: »Hvorfor tænker I ondt i jeres hjerter? Thi hvad er lettest, at sige: ›Dine synder forlades dig,‹ eller at sige: ›Stå op og gå?‹ Men for at I skal vide, at Menneskesønnen har magt på jorden til at forlade synder« — så siger han til den lamme: »Stå op, tag din båre og gå hjem!« Og han stod op og gik hjem. Da nu folkeskarerne så det, blev de grebet af frygt og priste Gud, som havde givet mennesker en sådan magt. (Matt 9:1-8 [DA48])

I denne tekst møder vi Jesus – en lam – og den lammes venner. Og hvilket møde! I Mark 2:3 læser vi, at den lamme blev båret af 4 mand. Disse 4 venner lærer os noget om udholdenhed.

I Mark 2 og Luk 5 læser vi, at de ikke kunne komme helt hen til Jesus pga. folkeskaren. Men folkeskaren skulle ikke hindre dem i at få deres ven helt hen til Jesus! Deres udholdenhed trodsede folkeskaren, ja, selv et hustag kunne ikke hindre dem. Hen til Jesus måtte deres ven!

Og da Jesus så deres tro

Nu har vi fulgt vennerne. Målet for deres tro var nået. Nu stod de foran Jesus med deres lamme ven. »Og da Jesus så deres tro, sagde Han til den lamme: Vær frimodig søn, dine synder forlades dig«.

Tænk deres tro, vennernes tro, blev indgangen for Jesu ord til den lamme: »Dine synder forlades dig«. Vennerne kunne ikke tro på den lammes vegne, lige så lidt som forældre kan tro på deres børns vegne. Men deres tro var i besiddelse af en styrke, som kunne overvinde og besejre alle vanskeligheder. En tro, som kendte til kærlighedens opfindsomhed og udholdenhed, fordi den var fæstet til Jesus. En tro, der venter og forventer.

Sådan karakteriserer vi vennernes tro. Hvordan er det med din tro på Jesus? Har den samme egenskab? Hvor må vi lære af disse venners eksempel – også når det drejer sig om bønnen.

Forbønnen

Vær udholdende, når du bærer din »ven« hen til Jesus i bøn. Tro på det, du beder om. Tro, at du får det. Jakob siger i sit brev kap. 1:6-7: »Men han skal bede i tro, uden at tvivle; den, der tvivler, ligner nemlig en havets bølge, som jages og kastes hid og did af vinden; og et sådant menneske må ikke vente at få noget fra Herren«. Når du beder om frelse for dine venner ved navns nævnelse, så tvivl ikke på opfyldelse af din bøn, men tro på Jesu store magt. Ikke fordi din tro i sig selv kan gøre noget, men fordi Jesus gennem din tro og bøn kan finde vej med sin frelse til den, du beder for. Så bliver ordene: »Og da Jesus så deres tro« pludselig nærværende for dig.

Forbønnen, der sender

Folkeskaren omkring Jesus har sikkert taget sig til hovedet, da de så vennernes metode, hvormed de bragte den lamme til Jesus. Tænk, bryde gennem taget? Men det holdt altså ikke vennerne tilbage! Troen drev dem. Gennem din forbøn for en anden, kan Jesus også sende dig, for at bringe ham eller hende til Jesus. Om Jesus så gennem troen, Han har skabt i dig, må trodse alle vanskeligheder, også den vanskelighed, som hedder menneskefrygt. Om Han, med troens og kærlighedens opfindsomhed gennem dig, må finde vej til ham eller hende, du beder for. Så kan det lyde: Da Jesus så din tro, sagde Han til din »ven«: »Vær frimodig søn, dine synder forlades dig«.

Amen

Kilde: IMT 41/1985

Egild Kildeholm Jensen

Lignende indlæg:

Jesus – Guds tegn til verden Kender du til at søge bevis for at du tror - fx ved at se efter om du har den rette glæde i hjertet? Kender du til at søge efter beviset for frelsesvisheden i dit hjerte - fx ved at […]
Herligt kræfterne tiltage Engang var der et kært menneske som gjorde mig opmærksom på tre linjer fra et vers i sangen »Giv mig Gud en salmetunge« af Grundtvig: »mens i alderdommens dage herligt kræfterne […]
Vær stærk ved nåden I Guds rige er styrke ikke noget, som du bidrager med ved alt det, som du gør for Gud. Tværtimod. Du er stærk, når du er svag. Du vinder, når du taber til Gud. For styrken ligger i din […]
Der skal et under til Jesu opstandelse fra de døde er af så stor betydning, at alt vedrørende vores tro falder sammen, hvis ikke opstandelsen har fundet sted. Alligevel fattede disciplene ikke, hvad Jesus […]