18. februar: Svigerfars gode råd om ledelse

andagt nicki 17,02,15

SVIGERFARS GODE RÅD OM LEDELSE

Moses’ svigerfar sagde til ham: »Du bærer dig uklogt ad. (2Mose 18:17)

Moses var af Gud blevet udrustet til at lede hans folk. Moses’ svigerfar Jetro hørte og så alt det, Gud havde gjort for israelitterne gennem Moses, og han priste Herren, samtidig så han en potentiel fare for sin svigersøn og for hele folket. Vi læser, at da han så alt det arbejde, Moses havde med folket, sagde han: » Hvad er det dog for et arbejde, du har med folket! Hvorfor er du alene om at sidde til doms, mens hele folket står omkring dig fra morgen til aften?« Du bærer dig uklogt ad. Både du og folket her hos dig bliver fuldstændig udmattet! Det er for stor en byrde for dig; du kan ikke være alene om det.

Jetro var ikke bare en mand, der pointerede problemer, men også en mand med løsninger. Han fortsatte: Lyt nu til mit råd, og Gud være med dig! Du skal selv være den, der står over for Gud på folkets vegne, og det er dig, der skal forelægge sagerne for Gud… Men du skal se dig om i hele folket efter dygtige, gudfrygtige og pålidelige mænd, som er ubestikkelige. Dem skal du sætte over folket som førere for enheder på tusind, hundrede, halvtreds og ti… Gør det lettere for dig selv, og lad dem bære byrden sammen med dig! Hvis du gør sådan, vil Gud give dig myndighed; du kan holde ud, og hele dette folk kan gå tilfredse hjem.«

Meget kan og skal siges om kristen ledelse, også mere end vi kan nå på en lille andagt, så her skal vi bare bemærke os fire ting. For det første: det er godt for en menighed, hvis der er flere ledere, for så kan man hurtigere komme til og bliver ikke så let overset. For det andet: Kristen ledelse er en tung byrde, og derfor er det godt, der er flere ledere til at løfte den. For det tredje: flere ledere sikrer menigheden mod magtmennesker, der søger at dreje den i en ubibelsk retning. For det fjerde: for en kristen leder handler det ikke om at have studeret teologi, være fortrolig med virksomhedsledelse og besidde en mængde meruddannelse, men om at være dygtig, gudfrygtig, pålidelig og ubestikkelig.

Husk at bede for din præst, pastor, ældste, hyrde eller hvad de nu hedder i din menighed. De har brug for det.

Bibellæseplan: Matt 28; 2Mose 18-19; Sl 49

Lignende indlæg:

  • 31. December: Godt Nytår GODT NYTÅR Herren Jesu nåde være med alle (Åb 22:21)! Så er vi kommet til årets sidste dag og dermed også den sidste andagt i denne serie. I morgen begynder noget nyt, et nyt år. En ny […]
  • 30. December: Guds løfte til David GUDS LØFTE TIL DAVID Salig og hellig er den, der har del i den første opstandelse; dem har den anden død ingen magt over, men de skal være Guds og Kristi præster og være konger med ham […]
  • 29. December: Gud skal du tilbede GUD SKAL DU TILBEDE Jeg faldt ned for dens fødder for at tilbede den, men den sagde: »Nej! Jeg er kun tjener som du og dine brødre, der holder fast ved Jesu vidnesbyrd. Gud skal du […]
  • 28. December: Din sjæls begær DIN SJÆLS BEGÆR Den frugt, som din sjæl begærede, har du mistet, og alt det prangende og pragtfulde har du tabt, ingen skal kunne finde det mere (Åb 18:14). Den store skøge vi hørte om […]
Tagged with:     ,

Post your comments

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Følg Skriften på de sociale medier

Facebooktwitteryoutubeinstagram
Web Design MymensinghPremium WordPress ThemesWeb Development