EVANGELIET OM JESUS KRISTUS, GUDS SØN.
Begyndelsen på evangeliet om Jesus Kristus, Guds søn. (Mark 1:1)
Begyndelsen på evangeliet om Jesus Kristus, Guds søn, sådan starter Markus evangeliet. Vi har altså her starten på noget særligt, starten på selve evangeliet, men hvad er evangeliet, spørges der? Det betyder den gode nyhed, svares der undvigende. Jeg ved ikke med dig, men jeg får et hav af gode og dårlige nyheder hver eneste dag, hvad skulle der så være så særligt ved evangeliet? Jo denne gode nyhed er ikke en hvilken som helst god nyhed, det er nyheden om Jesus Kristus, Guds søn.
For at forstå og sætte pris på den gode nyhed må man forstå den dårlige. Den dårlige er, at du ingen chance har hos Gud, Han kan ikke acceptere dig ind i hans evige salighed, fordi du er en synder. Du er ikke en synder fordi du gør og siger onde ting, men du gør og siger onde ting, fordi du er en synder. Du er ikke en synder, fordi du undlader at gøre og sige gode og opbyggelige ting, men du undlader at gøre og sige gode og opbyggelige ting, fordi du er en synder, og den går ikke i kærlighedens rige hos en Hellig og almægtig Gud. (Mark 7:18-23; Jak 4:17)
Evangeliet, den gode nyhed, er ikke, at Jesus kom for at skabe fred på denne jord. Det er heller ikke, at han kom for at passe og pleje dine behov, opfylde dine bønner eller helbrede dig for din sygdom. Evangeliet bliver af Paulus defineret for os: ’Kristus døde for vore synder efter Skrifterne, han blev begravet, og han opstod på den tredje dag efter Skrifterne’ (1Kor 15:3-4) Det er evangeliet og vejen til den evige salighed med Gud, at ’Jesus døde for vores synder, blev begravet og opstod på tredje dagen’, og dette evangelium står fast, for det er ’efter Skrifterne’, og de kan ikke rokkes (Joh 10:35)
Bibellæseplan: Mark 1:1-20; 2Mose 20-21; Sl 50
Lignende indlæg:
Nyeste indlæg af Skriften (se alle)
- Jordan advarer Israel om ‘katastrofale konsekvenser’, hvis al-Aqsa-moskeen igen stormes af tropper - 10. april 2023
- Døden – den legemlige opstandelse - 9. april 2023
- Endnu en kirkelukning i Indonesien - 9. april 2023
- Israel tester dronelevering af blod og andre kritiske medicinske forsyninger - 9. april 2023
- Den nigerianske regering ser væk, mens landbrug fortsætter med at blive ødelagt - 7. april 2023
Post your comments