Adskillige dræbt ved eksplosioner i to kirker i Egypten

Adskillige mennesker er søndag blevet dræbt i eksplosioner ved to forskellige kirker i Egypten.

Seneste melding søndag aften lyder på i alt 43 dræbte.

27 mennesker blev dræbt, og 78 såret ved en eksplosion i St. George Church i den egyptiske by Tanta i Nildeltaet, oplyser det egyptiske sundhedsministerium.

Kun et par timer senere kom der meldinger om en anden eksplosion foran Saint Marks Cathedral i Alexandria. Det var en selvmordsbomber, der stod bag eksplosionen, oplyser egyptisk politi.

Først var der meldinger om to dræbte ved denne eksplosion. Det egyptiske sundhedsministerium oplyser senere, at 16 mennesker blev dræbt, hvoraf tre var politibetjente. Yderligere 41 meldes såret.

Islamisk Stat har påtaget sig skylden for de to angreb via nyhedsbureauet Amaq, der ofte bringer IS-erklæringer, skriver AFP. Det er ikke bekræftet fra officielt hold.

Egyptens kristne samfund har været mål for et stigende antal angreb siden 2014, hvor Islamisk Stat spredte sig ud over regionen fra Syrien og Irak og angreb religiøse mindretal med voldsom brutalitet.

Koptere bliver jævnligt angrebet af muslimske naboer, som stikker ild til deres hjem og deres kirker. Baggrunden for angrebene er ofte et forhold mellem en muslim og en kristen eller bygning af en ny kirke.

Kilde: Adskillige dræbt ved eksplosioner i to kirker i Egypten – Afrika – International

Lignende indlæg:

  • Lovsang: Når vi mødes, hvor du borhttps://www.youtube.com/watch?v=2A8nuxd9q2s Som en del af en ny samling lovsange med udgangspunkt i Indre Missions Ungdom's kerneværdier har Elisabeth Holdensen skrevet en sang med […]
  • Giv os ikke almisser, men hjælp til selvhjælp Hvordan kan danske kristne strategisk bedst hjælpe fattige og nødlidende srilankanske kristne? Skal vi bare komme og give penge? De spørgsmål stillede Samuel Nymann Eriksen, Godfrey […]
  • KIABB03 – Vor Ypperstepræst EN GANG om året, på den store forsoningsdag, bragte Israels børn geder og tyre til Herrens bolig som ofre, der skulle sone deres synd. Efter at ypperstepræsten havde bragt et […]
  • WIE97: Johannes’ Åbenbaring 71 Derefter så jeg fire engle, som stod ved jordens fire hjørner og holdt jordens fire vinde tilbage, så der ikke skulle blæse nogen vind på jorden eller havet eller på noget træ. 2 Og […]

Følg Skriften på de sociale medier

Facebooktwitteryoutubeinstagram
Web Design MymensinghPremium WordPress ThemesWeb Development