Ærkebiskoppen af Canterbury: IS kan udrydde kristendommen

Foto: Owen Humphreys/AP

Ærkebiskoppen af Canterbury vil benytte sin juleprædiken til at fordømme Islamisk Stats tyranni. Ærkebiskop Justin Welby bruger ordet “dommedag” om udsigterne for kristendommen i Mellemøsten.

Den militante gruppe Islamisk Stats (IS) brutalitet og hærgen kan ende med at udrydde kristendommen i den region, hvor religionen blev født for to årtusinder siden. Det vil ærkebiskoppen af Canterbury, overhoved for den anglikanske kirke og en af de mest indflydelsesrige stemmer i det britiske samfund, sige i sin prædiken juledag ifølge The Guardian.

Ærkebiskop Justin Welby bruger ordet “dommedag” om udsigterne for kristendommen i Mellemøsten. Han drager også en parallel mellem den ekstreme muslimske bevægelse og Herodes – den jødiske konge, der på tyrannisk vis regerede på Jesus’ tid og ifølge overleveringen forsøgte at dræbe Jesus, da denne blev født.

I sin prædiken i katedralen i Canterbury fredag vil Welby sige, at IS “trækker et spor af frygt, vold, had og bevidst undertrykkelse efter sig”, skriver The Guardian.

Menigheden vil også høre, at jihadisterne hader enhver form for forskellighed. Om det er muslimer, kristne eller andre, gør ingen forskel.- På grund af dem risikerer kristne at blive udryddet i den selvsamme region, som den kristne tro opstod, vil det lyde fra ærkebiskoppen ifølge The Guardian.

Kilde: Biskop: IS kan udrydde kristendommen – Mellemøsten – International

Lignende indlæg:

  • Nigerianske kristne fordømmer nedrivning af kirker i Jigawa Nigerianske kristne blev forfærdet efter at myndighederne nedrevet to kirkebygninger i Dutse, hovedstaden i den nordlige delstaten Jigawa. Den 11. januar, nedrev bulldozere, […]
  • Ezekiel I denne undervisnings serie vil vi kigge på forskellige passager i Ezekiels bog. Først og fremmest skal vi have en lille historisk Intro for at forstå den tid bogen er skrevet ind i. […]
  • Værktøj til bibellæseren: Det Gamle Testamentes historie kort fortalt En god håndværker har godt værktøj. En bibellæser, der ønsker et godt udbytte, har også brug for godt værktøj. Et af de vigtige redskaber i bibellæserens værktøjskasse er historisk […]
  • DNPS26: Titusbrevet 21 Men før du kun det paa Tale, som sømmer sig for den sunde Oplysning, 2 at gamle Mænd skal holde sig ædrue, værdige i deres Optræden, varsomme, mens Troen, Kærligheden, den urokkelige […]

Følg Skriften på de sociale medier

Facebooktwitteryoutubeinstagram
Web Design MymensinghPremium WordPress ThemesWeb Development