Auschwitz udsat for chikane efter strid om kontroversiel polsk holocaustlov

Bølgerne er gået højt, siden det polske senat vedtog en lov, som gør det strafbart at omtale koncentrationslejren Auschwitz-Birkenau som polsk.

Israel har protesteret voldsomt mod loven, og da den israelske præsident, Reuven Rivlin, i april deltog i en mindehøjtidelighed i Auschwitz, gentog han kritikken.

»Vi har stor respekt for den selvransagelse, som det polske folk har gennemgået, men der er også dyb uenighed mellem os,« lød det i hans tale.

Men den israelske kritik har fået polske nationalister til at reagere. Ifølge The Guardian har ansatte ved Auschwitz-Birkenau, der i dag fungerer som mindesmærke og museum, været udsat for chikane, og kz-lejren er blevet centrum for en kampagne af falske nyheder.

En kampagne, som har været så voldsom, at broderen til Piotr Cywiński, direktør for Auschwitz-museet, skrev et indlæg på Facebook, hvor han talte om »50 dages uophørligt had.«

»I 12 lange år har han arbejdet på et af de mest forfærdelige steder i verden, på et kontor med udsigt til galger og et krematorium (…) Dusinvis af arikler på suspekte hjemmesider, hundredvis af Twitter-konti, tusindvis af lignende tweets, bandeord, memes, trusler, bagvaskelse, fordømmelse. Det er nok til at blive syg af.«

Kilde: jyllands-posten.dk

Lignende indlæg:

  • DA31: Zakarias’ Bog 131 På hin Dag skal en Kilde vælde frem for Davids Hus og Jerusalems Indbyggere mod Synd og Urenhed. 2 Og på hin bag, lyder det fra Hærskarers HERRE, udrydder jeg Afgudernes Navne af […]
  • Salige Vished Johannes skrev sit første brev til os der tror på Guds søns navn, for at vi skulle vide vi har det evige liv. (1Joh 5:13) Ved, ikke tror, du at du har, ikke får, Det evige liv? Har du […]
  • Josef, Jesus og mig – Del 6: Til Faraos Haller https://www.facebook.com/203715176311014/videos/232214407972527/ Vi er her nået til sjette del ud af seriens otte. Her bliver der med udgangspunkt i Josefs liv stillet skarpt på 3 […]
  • 21. November: Vintræet og grenene VINTRÆET OG GRENENE For en tro uden gerninger er lige så død som et legeme uden åndedræt (Jak 2:26). Mange kristne har et anstrengt forhold til det der med gerninger. Vi ved jo, vi er […]

Følg Skriften på de sociale medier

Facebooktwitteryoutubeinstagram
Web Design MymensinghPremium WordPress ThemesWeb Development